Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Litteratur (nygræsk) - Presse - Historie - Fra c. 1500-1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udg. »Kærlighedens A B C« (Leipzig 1879). De
ikke-hist. Folkesange er af meget forsk. Art:
Vuggesange, Svalesange, Majsange,
Elskovssange, Bryllupssange, Skipper- og Hyrdesange,
Klagesange over Afdøde o. s. v.; de giver et
levende Billede af hele Folkets liv. Af den
store Litt. om Folkepoesien kan fremhæves:
Fauriel, Chants populaires de la Grèce
moderne (2 Bd, Paris 1824—25), Sanders,
»Neugriechische Volks- und Freiheitslieder«
(Leipzig 1840), Passow, Popularia carmina
Græciæ recentioris (smst. 1860), Chasiotis,
Συλλογή τῶν κατἀ τὴν Ἤπειρον δημστικῶν
ᾀσμάτων (Athen 1866), Tefarikis,
Διανοτραγοῦδα (smst. 1868), den righoldigste
Samling erotiske Disticha; Sakellarios,
Κυπριακά (smst. 1868), Legrand, Recueil de
chansons populaires grecques (Paris 1874),
Ieannarakis, »Kretische Volkslieder« (med
Glossar, Leipzig 1876), B. Schmidt, »Griech.
Märchen, Sagen und Volkslieder« (smst. 1877),
Aravandinos, Συλλογἡ δημωδῶν ᾀσμάτων
της Ἠπείρου (Athen 1880), v. Hahn,
»Griechische und albanesische Märchen« (Leipzig 1864),
Jean Pio, Contes populaires grecs (Kbhvn
1879). Om de syditalienske Grækeres af ital.
Aand paavirkede Folkepoesi handler:
Comparetti, Saggi dei dialetti greci dell’ Italia
meridionale (Pisa 1866), Morosi, Studj sui
dialetti greci della terra d’Otranto (Lecce 1870),
Pellegrini, Il dialetto greco-calabro di
Bova, I. Bd (Turin og Rom 1880), Pachtikos,
260 nygr. Folkesange med deres Melodier i
europ. Nodeskrift (Athen 1905). (Litt.:
Zaviras, Θέατρον έλληνικὸν ἤτοι Νέα Ἑλλάς
[Samling af Biografier, efter Forf.’s Død 1804
udg. af G. Kremos, Athen 1872]; Vretos,
Νεοελληνικἠ Φιλολογία [Bibliografi f. T.
1453—1832, 2 Bd, smst. 1854—57]; Sathas,
Νεοελληνικἠ Φιλολογία [smst. 1868];
Paranikas, Σχεδίασμα περι τἠς έν τᾠ ἑλληνικώ
ἔθνει καταστάσεως των γραμμάτων
[Konstantinopel 1867]; Iken, »Leukothea, Briefe über
Staatswesen, Litt. und Dichtkunst des neuen
Griechenland« [2 Bd, Leipzig 1825]; Iken og
Kind, »Eunomia« [3 Bd, Grimma 1827];
Nerulos, Cours de la littérature grecque [2. Udg.
Genève 1828; nygr., Athen 1872]; Kind,
»Beiträge zur bessern Kenntnis des neuen
Griechenland« [Neustadt a. d. O. 1831]; Nicolai,
»Geschichte der neugriechischen Litt.« [Leipzig
1876]; A. R. Rangabé, Précis d’une histoire
de la littérature néohellénique [2 Bd, Berlin
1877]; Gidel, Études sur la littérature grecque
moderne [2 Bd, Paris 1866—78]; Rangabé
og Sanders, »Gesch. der neugriechischen
Litt.« [Leipzig 1884]; Legrand,
Bibliographie hellénique [2 Bd, Paris 1885]).
K. H.
Presse.
Det første periodiske Skr. paa Nygræsk var
det i Wien 1793 udgivne »Ephemeris«,
redigeret af Markidis Pulios. Under Frihedskrigen
i 1820’erne grundlagdes i selve G. nogle faa
Aviser, bl. dem den 1821 i Kalamata udgivne
»Hellenike Salpinx«, den første trykte politiske
Avis i G. De fleste af disse Blade gik senere
ind p. Gr. a. Otto I’s Trykkefrihedslov. I
1830’erne og den nærmest flg. Tid er de vigtigste
Aviser: Regeringsorganet »Soter« (udkom
baade paa Græsk og Fransk), Oppositionens
Organ »Athena«, det eng. Partis Avis »Elpis« og
det russ. Partis Blad »Eon«. De ledende Aviser
er nu.: »Ephemeris«, »Akropolis«
(Embedsmændenes Organ) og »Eon« (de kirkelige
Interessers Organ). Vittighedsaviserne har altid spillet
en stor Rolle i den gr. Journalistik og har haft
en ikke ringe politisk Indflydelse, navnlig
»Asty« og »Romios«, hvilken sidste skrives helt
paa Vers. Den græske Journalistisk er stærkt
paavirket fra Frankrig, ogsaa naar det gælder
Reklamevæsen. Aviserne er billige (3—7 Øre)
og Formatet lidet. Salget bestaar for den
overvejende Del i Løsnummer salg, og Oplagene er
meget begrænsede. I bevægede Tider (ved
politiske Valg o. l.) vokser Aviserne frem i stor
Mængde saavel i Athen som i Provinsen, men
de plejer sjælden at holde sig længe. Omkring
Aarhundredskiftet udkom i det hele paa Græsk
130 periodiske Skr, hvoraf de fleste i Athen.
Paa Fransk udgives Bladet Messager d’Athènes.
Af de litterære Periodika kan fremhæves
»Hestia«. (Litt.: Statistique sur la presse
hellénique [Athen]; Centerwall, »Från Hellas
och Levanten« [1888]).
(K. F.). J. Cl.
Historie.
Fra c. 1500—1863.
Af de Øer, som Venetianerne havde inde ved
Aaret 1460, gik Euboia allerede tabt 1470, og da
Tyrkerne 1499 genoptog Kampen, som havde
hvilet i 20 Aar, lykkedes det dem at vinde
baade Lepanto, Modon og Navarino, medens
Venetianerne kun vandt Kefallenia og et Par
Smaaøer i det ægæiske Hav. Efter denne
uheldige Krig og Fredsslutningen 1503 var der ikke
meget af G., som ikke var i Tyrkernes Vold,
og det meste af, hvad der endnu var tilbage,
fulgte snart efter. 1522 tabte Johaniterridderne
Rhodos og 1537 Venedig sine Øer i det ægæiske
Hav; ved Freden 1540 afstodes de sidste faste
Pladser paa Peloponnes (Nauplia og
Monembasia). Andros og Naxos beholdt dog egne, om
end skatskyldige Fyrster indtil 1566, men kom
da umiddelbart under tyrk. Herredømme, og
1573 maatte Venedig afstaa Cypern, saa at det
kun havde Kreta og de ioniske Øer tilbage.
Saaledes sank G. ned i en 2—300 Aars Dvale
uden Historie, og først i 19. Aarh. fremgik
deraf et nygr. Folk. Da Tyrkerne gerne fulgte
den statskloge Fremgangsmaade ikke straks at
gøre deres Herredømme alt for trykkende for
de undertvungne Folkeslag, led Grækerne i den
første Tid efter Konstantinopels Fald ikke
meget i materiel Henseende, ja Øerne var endog
i Virkeligheden uafhængige og udredede kun
Skat, naar Kapudan Pasha viste sig med
Flaaden. Skatterne var ikke i sig selv tunge, men
Opkrævningen var slet ordnet. Men
efterhaanden blev Forholdet værre, alt som Tyrkernes
Herredømme fæstnedes, og særlig ødelæggende
var den forfærdelige Ordning, at hvert 5. Aar
hver 5. Dreng — og netop de smukkeste,
kraftigste og mest opvakte — udtoges enten til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
