- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
252

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Historie - Fra c. 1500-1863

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjælp hos sin kraftige Vasal Mehemed Ali i
Ægypten og udnævnt hans Søn Ibrahim til
Pasha over Peloponnes. De forenede Kræfter
rettedes først imod Kreta, som blev næsten helt
undertvunget; men som ovf. nævnt lykkedes det
først Febr 1825 Ibrahim at gøre Landgang paa
Peloponnes. Her indtog han snart Navarino,
Kalamata og Tripolis og hærgede nu Halvøen
med umenneskelig Grusomhed. Skibsladninger
af Fanger sendtes i Trældom til Ægypten, og
det syntes, som om han hellere vilde gøre
Landet til en Ørken end slippe det ud af sine Kløer.
Dette var dog ikke den eneste Modgang, som
ramte G. 24. Apr. 1826 faldt ogsaa Mesolonghi
efter et halvt Aars udholdende og glimrende
Forsvar for Tyrkernes og Ægypternes samlede
Magt. En Del af Forsvarerne tilkæmpede sig
dog under Nothi Botzaris en Udgang gennem
Fjendens Rækker, medens en anden Del til
sidst sprængte sig selv i Luften hellere end at
overgive sig; Resten bortførtes som Slaver til
Ægypten. Ligeledes indtoges største Delen af
Østhellas, ja selv Athen paa Akropolis nær, som
holdt sig indtil Juni 1827. Den store Fare, der
truede ved Ægypternes Indblanding,
fremkaldte endelig Enighed bl. Grækerne og sporede
dem til en ny Kraftanspændelse. Kolokotronis
løslodes af Fangenskab og samlede igen sine
Landsmænd paa Peloponnes til Kamp; Øerne
udrustede en ny Flaade, og Miaulis viste sin
gl. Dygtighed, idet han bl. a. ødelagde en Del
af den ægypt. Flaade i Modons Havn og
senere reddede Samos for et tyrk. Overfald;
ogsaa opstod en ny Hærfører, Karaiskakis, der
udmærkede sig i Øst-G. 1826—27. Men alligevel
blev Stillingen næsten haabløs, da ikkun Øerne,
Nauplia (Regeringens Sæde) og et Par faste
Pladser, samt Maina og nogle andre Bjergegne
var i Grækernes Besiddelse. Intet Under, at
Modløshed greb en stor Del af dem, at der
viste sig Tegn til Underkastelse og alm.
Opløsning, og at Øernes Befolkning slog sig paa
Sørøveri.

Paa den anden Side vandt den Opfattelse
mere og mere Indgang i Europa, ogsaa hos
Regeringerne, at man maatte gøre en Ende paa det
fortsatte Slagteri, og at Tyrkiets Herredømme
ikke lod sig genoprette i G. Budskabet om
Mesolonghis Fald bragte Filhellenismen igen til
Blomstring, selv Kongerne af Preussen og
Bayern tilskød store Summer. England og
Rusland havde imidlertid 4. Apr. 1826 sluttet en
Overenskomst om, at G. skulde gøres til en
uafhængig Stat, om end skatskyldig til Tyrkiet,
med en indfødt Fyrste (altsaa som de tre
Donau-Fyrstendømmer dengang). Denne Aftale
tiltraadte Frankrig, men Østerrig gav Afslag og
holdt vedblivende fast paa, at Tyrkiets
Magtomraade blev uformindsket. Da Sultanen
haardnakket afviste enhver Indblanding i Rigets
indre Anliggender, enedes de 3 Stormagter langt
om længe 6. Juli 1827 om at ville optræde som
Mæglere og i Nødsfald med Magt fremtvinge en
Afslutning af Kampen; foreløbig bød de deres
Flaader at hindre ny Tilførsel af Tropper fra
Ægypten. Forbitret over denne Tvang greb
Ibrahim til ny Ødelæggelser og lod bl. a.
nedhugge Figen- og Oliventræer i Tusindvis; men
dette Barbari bragte Admiralernes
Taalmodighed til at briste, og et Tilfælde fremkaldte da
Søslaget ved Navarino 20. Oktbr 1827, hvor
største Delen af den tyrk-ægypt. Flaade
ødelagdes. Dette vakte nyt Haab i G. og alm.
Glæde hos dets Venner, men ny Betænkelighed
baade hos Ruslands og især Englands Regering:
Canning var død forinden Slaget, og hans
Efterfølger kaldte dette en »beklagelig Hændelse«.
Sultanens rasende Stivsind umuliggjorde dog en
Udsoning; i Decbr forlod de 3 Stormagters
Sendemænd Konstantinopel, og 4 Maaneder
efter aabnede Rusland Krigen. G. fik derved
Pusterum, saa meget mere som Ibrahim siden
Søslaget holdt sine Tropper samlede paa visse
faste Pladser uden at angribe Grækerne. Aug.
1828 landede en Division fr. Tropper paa
Peloponnes, og Ægypterne drog nu bort uden at
forsøge nogen Modstand, hvorefter Halvøen og
Øerne i Novbr stilledes under Stormagternes
Beskyttelse. Næste Aar indtog Demetrios
Ypsilanti Østhellas, dog ikke Athen, som først
rømmedes 1833, og slog den tyrk. Hær 24. Septbr
1829 ved Petra i Boiotien, den sidste Træfning
i den gr. Frihedskrig. I Maj var allerede
Mesolonghi igen kommet i Grækernes Hænder.

Allerede Jan. 1828 havde Grev
Capodistrias overtaget Posten som G.’s Styrer,
hvortil en Nationalforsamling i Troizen Apr. 1827
havde valgt ham paa 7 Aar. Men han, der
siden 1809 var indlevet med den russ. Enevælde
(selv Udenrigsminister 1815—22), vilde intet
vide af den demokratiske Grundlov, som var
vedtaget samtidig med hans Valg, og foretrak
at gennemføre en »oplyst Absolutisme«. Den
lovgivende Forsamling blev trængt til Side, og det
valgte Senat afløstes af et Statsraad, hvis
Medlemmer han selv udnævnte. En ny
Nationalforsamling, der blev valgt under stærkt Tryk fra
hans Side, gav ham Juli 1829 fuldstændig
Medhold, og paa Peloponnes vandt han stor
Indflydelse, fordi den russisksindede Kolokotronis
støttede ham. Imidlertid havde Ordningen af
G.’s statsretlige Stilling gjort et Skridt fremad,
idet Stormagterne Marts 1829 enedes om at give
det en fremmed Fyrste, dog i Afhængighed af
Tyrkiet (altsaa som det tilstodes Bulgarien
1879); men et Aars Tid senere kom de til den
Beslutning, at G. skulde være aldeles
uafhængigt, men til Gengæld have et mindre
Landomraade. Det var nærmest Østerrig og England,
som holdt derpaa af Frygt for, at G. skulde
komme under russ. Indflydelse, og Tyrkiet,
som ved Freden i Adrianopel havde maattet
love at underkaste sig Stormagternes Afgørelse,
gav 24. Apr. 1830 sit Samtykke til den ny
Ordning. Samos udskiltes til et eget
skatskyldigt Fyrstendømme, og Kreta knyttedes til
Ægypten indtil 1841, da det igen kom under
Sultanen. Kronen i det ny Rige tilbødes Prins
Leopold af Sachsen-Koburg (senere Leopold I
af Belgien), men han afslog Tilbudet, fordi G.
ikke havde opnaaet sine naturlige Grænser og
derfor ikke kunde ventes at faa et sundt
nationalt og politisk Liv — en Opfattelse, hvis
Rigtighed Eftertiden fuldt ud har stadfæstet.
Capodistrias vedblev derfor at styre Landet,
men viste stor Herskesyge over for dets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free