Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Historie - Fra c. 1500-1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremragende Mænd og søgte at bringe G. under
russ. Indflydelse og indføre russ. Indretninger,
samt holde enhver friere Rørelse nede og al
Paavirkning fra det vestlige Europa ude (han
fjernede derfor alle fr. Officerer fra Hæren).
Der udbrød Opstand i Maina Foraaret 1830 og
paa Hydra Juni 1831, og begge Steder løsrev
man sig ligefrem fra hans Magt. Miaulis satte
sig endog i Poros’ Havn i Besiddelse af den gr.
Flaade, og da den russ. Admiral i Forstaaelse
med Capodistrias spærrede Havnen og vilde
tvinge Skibene til Overgivelse, besluttede
Miaulis sig til at ødelægge dem, for at de ikke
skulde falde i Ruslands Vold (Capodistrias
havde tidligere selv truet hermed fremfor at
overgive Flaaden til Hydrioterne). Endelig blev
Capodistrias myrdet 9. Oktbr 1831 af
Mauromichalis’ Slægtninge, til Hævn for hans
Strenghed og Haan mod denne gl. Høvding, og 6
Maaneder derefter blev hans Broder og
Efterfølger som »Præsident« fordrevet, idet han
efterlod G. i fuldstændigt Anarki.
Kort forinden havde Stormagterne udset Prins
Otto af Bayern til G.’s fremtidige
Hersker; hans Fader, Ludvig I, krævede for ham
Kongetitel og Stormagternes Garanti for et
Laan paa 60 Mill. frc. samt en bedre
Nordgrænse for G. (en Linie fra Arta- til
Volo-Bugten) end den, der opr. var paatænkt. Denne
opnaaedes ogsaa mod et Pengevederlag til
Tyrkiet, og 8. Aug. 1832 blev Kongevalget
stadfæstet af Nationalforsamlingen.
Nu var altsaa Kongeriget G. oprettet, og
Jan. 1833 kom den unge Konge til G.; men
indtil han blev myndig, skulde Landet styres af et
Regentskab under Grev Armansperg’s Forsæde.
Dette fik den Opgave at ordne Landets hele
Forvaltning og Retspleje, dets Finans- og
Forsvarsvæsen; thi hvad der i saa Henseende var
udrettet af Capodistrias, var ikke stort og til
Dels uheldigt. Forholdene var saare vanskelige,
thi Landet var frygtelig medtaget af den lange
Krig, Folketallet formindsket fra 1 Million til
omtr. 700000, og Sæderne i høj Grad forvildede.
Folket var splittet i Partier og gennemtrængt
af Landskabs-Særfølelse, lidet egnet til at
underordne sig en moderne Stats Krav til
Undersaatternes Lydighed og Offervillighed, men
opfyldt af de største Forventninger til, hvad
Staten skulde kunne udrette, bl. a. for at
vederlægge de Ofre og Tjenester, som var ydede
under Krigen. Regentskabet viste sig kun Opgaven
lidet voksen; uden Kendskab til gr. Forhold og
Tankesæt vilde det opbygge alt fra bar Bund,
ret som om G. var et bayersk Landskab, og
søgte i sin Enevælde at gøre Folket lykkeligt
ovenfra uden at bryde sig om at lære dets
Ønsker og Meninger at kende. De 60 Mill., som
laantes, opbrugtes hurtig til de mange tyske
Embedsmænd, som ansattes, til de 4—5000
hvervede tyske Soldater og til den fremskyndede
Flytning af Regeringen fra Nauplia til Athen
(1835). Derimod forsømtes Vejbygning, der
vilde have været vigtig baade for Folkets
Sammensmeltning og Landets materielle Trivsel, og
i St f. at forsøge en Ordning af Forsvaret efter
schweizisk Mønster, som bedst vilde have
passet til gr. Forhold, oprettedes en kostbar
staaende Hær, langt større end fornødent. Ja, man
vilde endog tvinge de gl. »Palikarer« til at
indtræde i denne ell. til at vende tilbage til deres
Hjemstavn og glemte rent, at fl. Tusinder af
dem hørte hjemme uden for Riget. Man
opnaaede derved kun at forøge Røverbanderne,
medens de kunde være blevne et godt Værn mod
disse. Det gl. stedlige Selvstyre, der havde holdt
sig gennem hele Tyrkertiden, maatte vige Plads
for en nymodens Kommunalordning. Fra dette
Tidsrum skriver sig dog ogsaa, især som Følge
af G. L. Maurer’s Virksomhed, de ny Lovbøger,
nærmest udarbejdede efter fr. Mønster,
Retsplejens Ordning, Landets Inddeling,
Inddragningen af de fleste Bispedømmer og Klostre
samt Grundlæggelsen af den gr. Nationalkirke,
der senere toges til Forbillede baade i
Rumænien og Serbien. Univ. i Athen, som blev
Midtpunkt for det aandelige Liv bl. Grækerne, baade
i og uden for Riget, stiftedes 1837.
Kong Otto overtog selv Styrelsen 1. Juni 1835,
og Febr 1837 fjernedes Armansperg. Snart
efter kom et »nationalt« Ministerium, der
efterhaanden bortsendte de tyske Tropper og de
fleste fremmede Embedsmænd. Derimod
vedligeholdtes Enevælden, der øvedes med stor
Vilkaarlighed under Indflydelse af en
gr.-bayersk Hofkamarilla, medens Stormagternes
Sendemænd intrigerede for og imod de skiftende
Ministerier; der fandtes nemlig i G. baade et
russ., et eng. og et fr. Parti. Den stigende
Uvillie gav sig Udbrud i en Opstand i Athen
15. Septbr 1843 under Oberst Kalergis, og
Kongen maatte nu afskedige alle fremmede
Embedsmænd, indsætte et nyt Ministerium og
indkalde en Nationalforsamling til at udarbejde en
Forfatning. Ved denne oprettedes (30. Marts
1844) 2 Kamre efter fr.-belg. Tilsnit, et
kongevalgt Senat og et Folkeraad, valgt ved meget
udstrakt Valgret. Det politiske Liv tjente
visselig til at svække Landskabsfølelsen og udvikle
en hellensk Folkefølelse i Stedet, hvorhos
Partikampene for Fremtiden førtes i Kamrene; men
samtidig optoges Palamentarismen i dens
udskejende fr. Form, endog ledsaget af den
nordamerikanske Udfejning af Embedsmænd, hver
Gang et nyt Parti kom til Magten. De
fremmede Sendemænds Intriger fortsattes, og
Hoffet søgte ved Bestikkelser og anden Valgsvig at
genvinde sin tabte Magt. De jævnlige
Ministerskifter hemmede Udviklingen, og Uorden i
Finanserne blev et staaende Onde. 1850 opkom
en Strid med England, der af Forbitrelse over
at have tabt sin Indflydelse og i Skinsyge over
den gr. Skibsfarts stærke Udvikling i
Middelhavet tog Anledning af nogle Pengetab, som
eng. Undersaatter skulde have lidt ved
Uroligheder i G., til at blokere dets Havne og
opbringe dets Handelsskibe, indtil G. gav efter
for dette Misbrug af den stærkeres Ret. Ved
fr. Mægling bilagdes Striden, og en nøjere
Prøvelse viste, at Kravene var saare overdrevne,
ja til Dels næsten grundløse. S. A. lykkedes det
endelig at tilvejebringe en Ordning af den gr.
Synodes og Kirkes Stilling til Patriarken i
Konstantinopel. Under Krim-Krigen vaktes
stærke Ønsker om at vinde Landudvidelse mod N.,
og mange Friskarer gjorde Indfald paa tyrk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
