Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grænse (i retlig Bet.) - Grænse (mat.), se Grænseværdi - Grænsedistrikt, se Grænse - Grænsedolomit - Grænsegendarmér - Grænsekordon - Grænsemøder. - Grænsenytte - Grænseregulering - Grænsestater - Grænsestreng - Grænsevagt - Grænseværdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan G. være betegnet ved særlige Mærker,
Skelsten, Hegn, Mur o. l., medens den ellers maa
bestemmes ved Hjælp af Kort ell. andre
Beviser. Til Beskyttelse af G. fastsætter
Straffelovens § 279 Straf for den, som i bedragerisk
Hensigt flytter, sætter ell. borttager Skelsten
ell. forvansker andet Mærke, der betegner de
forsk. Ejendommes G. ell. de dermed forbundne
Rettigheder.
I Folkeretten betegner G. Skellet
mellem de enkelte Lande. Undertiden er G. angivet
ved kunstige Mærker, Grænsepæle, Volde
o. l., men meget ofte følger den de af Naturen
selv frembragte Skellinier, saasom Skove,
Bjerge, Floder og Have, de saakaldte naturlige
G. Ved Bjerge og Floder regnes henh.
Vandskelslinien og Midten af det dybeste Sejlløb
(Dalføret) som Grænselinie; m. H. t. Grænsen
overfor Havet maa henvises til Art.
Søterritorium. Ved Princippet om de naturlige G.
forstaas den Anskuelse, at G. mellem
Statsomraaderne bør dannes af de vigtigste naturlige
G., altsaa f. Eks. G. mellem Frankrig og
Tyskland af Rhinen. Tvistigheder ang. G. afgøres
undertiden af særlige
Grænsereguleringskommissioner, ligesom det ogsaa
forekommer, at det omtvistede Distrikt
forvaltes af begge Stater i Forening.
Da G. naturligvis er den mest udsatte Del af
Statsomraadet, er den ofte befæstet, i ældre Tid
ved sammenhængende Mure ell. Volde (den kin.
Mur, Danevirke), i Nutiden gennem et System
af Fæstninger. Omvendt blev der ved
Opløsningen af Unionen mellem Sverige og Norge
fastsat en neutral Zone paa begge Sider af G., som
ikke maa befæstes ell. benyttes til militære
Operationer. Ogsaa i andre Henseender
udkræves der i Grænsedistriktet særlige
Sikkerhedsforanstaltninger, saaledes m. H. t.
Grænsetoldtjenesten og Paskontrollen, medens en
fuldstændig Afspærring af G. i Nutiden kun
foretages i Tilfælde af Krig.
N. C.
Grænse (mat.), se Grænseværdi.
Grænsedistrikt, se Grænse.
Grænsedolomit kaldes en Dolomitafleiring,
der optræder paa talrige Steder i Tyskland
som det øverste Lag af Keuper-Etagens nedre
Afdeling.
(N. V. U.). O. B. B.
Grænsegendarmér, se Gendarmer.
Grænsekordon [-’dåŋ], en Kæde af Soldater,
der afspærrer Grænsen i Tilfælde af Epidemier
for at hindre Indførelse af Sygdomme fra
Nabostaten. I ældre Tid benyttedes G. ogsaa som
Forsvarsforanstaltning i Krig, men som saadan
er den nu gaaet af Brug p. Gr. a. sin ringe
militære Værdi.
N. C.
Grænsemøder. Det var en gl.
fællesgermansk Skik, at Folkestammer mødtes paa
Grænsen for at træffe Overenskomster og
navnlig for at slette indbyrdes Tvistigheder. Helst
mødtes man paa en Ø i rindende Vand som
neutralt Territorium. Skikken holdt sig langt
ned i Tiden. Som Yderpunkter kan nævnes
Uffe’s sagnagtige Kamp paa Ejder-Øen med
Saxland’s Kongesøn og Pyrenæer-Freden, der
afsluttedes 1659 mellem Frankrig og Spanien paa
Fasan-Øen i Bidassoa-Floden. I Norden
frembød Göta-Elven som Grænseskel mellem alle
tre Riger et naturligt Mødested. Her satte i den
ældre Middelalder Danmarks og Norges Konger
mere end een Gang hverandre Stævne baade til
Kamp og for at slutte Forlig. Her mæglede 1101
Erik Ejegod Fred mellem Magnus Barfod af
Norge og den svenske Inge. Senere blev det
især Svenske og Danske, der mødtes paa
Grænsen, og i Unionstiden, da der var saa mange
Aftaler at træffe, var G. paa forsk. Steder
mellem det danske og svenske Rigsraad saare
hyppige. Dels i Kraft af Sædvane, dels efter
udtrykkelig Overenskomst fortsattes de ogsaa
efter Unionens Opløsning til Jævning af opstaaede
Stridsspørgsmaal. Det sidste holdtes 1624. Nogle
faa Aar senere mødtes for sidste Gang
Danmarks og Sveriges Konger til fredelig
Forhandling paa Grænsen. Det var, da Christian IV og
Gustaf Adolf 1629 i Ulfsbäck Præstegaard
forgæves prøvede paa at komme til Forstaaelse om
en fælles Optræden i Tyskland.
Fredsslutningerne i Knärød 1613 og Brömsebro 1645 var
begge G., hvor Sammenkomsterne holdtes paa
en Bro over Grænsebækken. Med
Fredsslutningerne i Roskilde og Kbhvn, der for alle Tider
berøvede Danmark de skaanske Provinser,
maatte disse Møder naturnødvendig ophøre.
G. H.
Grænsenytte, se Værdi.
Grænseregulering, se Grænse.
Grænsestater (border states) var i de
nordamerikanske Fristater inden Slaveriets
Ophævelse Betegnelsen for de nordligste Slavestater
(Delaware, Maryland, Virginia, Kentucky og
Missouri), der laa umiddelbart S. for den
Linie, der dels 1787, dels ved Missouri-Forliget
1820 var fastsat som Slaveriets Nordgrænse.
P. J. J.
Grænsestreng, se Sympathicus.
Grænsevagt er Navnet paa et i de fleste
europ. Stater paa Grænsen tjenstgørende Korps
til Afspærring af Toldgrænsen. G. er
uniformeret, sorterer i Reglen under Finansministeriet,
men er flere Steder militært organiseret,
saaledes f. Eks. i Frankrig, hvor det er inddelt i
Brigader, der er bestemte til at indtræde i
den aktive Hær under en eventuel Krig, og
var navnlig i Rusland af en betydelig
Størrelse og Vigtighed, idet den her bestod af 31
Brigader, hvoraf 18 paa Vestgrænsen fra
Østersøen til Sortehavet. Officerskorpset rekruteres
fra Vaabnene; Mandskabet udskrives og er
dels beredent, dels uberedent. Den russ. G.
har ofte bestaaet alvorlige Kampe mod
velbevæbnede Smuglerbander.
B. P. B.
Grænseværdi, Grænse (mat.). Man taler i
Matematikken om G. for en uendelig Rk.
Tilnærmelsesværdier, der dannes ved en
bestemt angiven Fremgangsmaade, hvis
følgende Betingelse er opfyldt: man skal ved at gaa
tilstrækkelig langt frem i Rækken kunne opnaa,
at alle de efterfølgende Tilnærmelsesværdier
stemmer indbyrdes i lige saa mange Cifre,
regnet forfra, som man vil. Det maa dog her
bemærkes, at to Decimalbrøker, som 3,499999924 og
3,500000086 betragtes som stemmende i de 7
første Cifre. Som Værdi for G., naar den skal
anvendes i praktisk Regning, bruger man den
Del af en Tilnærmelsesværdi, hvori denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
