Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græshopper - græsk Antologi, se Antologi - Græskar, se Cucurbita - Græskarfamilien (Cucurbitaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ødelæggelser i Sydafrika, Indien, Nordaustralien og
Nordamerika. I Europa har særlig P.
migratorius og P. cinerascens været ødelæggende.
Førstnævnte er den, hvis Livsforhold er bedst
kendt. Æggene, der lægges i Kapsler med 25—50
i hver i 10 cm’s Dybde, overvintrer, og Ungerne
kommer frem c. i Maj. Larvelivet varer 36—44
Dage. Flyvetiden falder i Begyndelsen af Juli,
og begge Køn synes at dø efter Parringen;
Dyrene er altsaa enaarige, Arten optræder i fl.
Lande, f. Eks. Belgien, ret talrig, men gør her
ingen særlig Skade; ligeledes er det selv i
Artens egl. Hjemstavn sjældent, at den optræder
ødelæggende; ingenlunde hvert Aar er
Græshoppeaar, og der skal særlige Betingelser, et
varmt Efteraar, et tørt Foraar, faa
Snylteinsekter, for at de uhyre Masser og dermed ogsaa
Vandre instinktet skal udvikle sig. I
Græshoppeaarene kommer da Larverne frem i saadanne
Mængder, at Markerne farves brune af Dyr;
de vandrer hver Dag stadig fremad opædende
alt, men samler sig om Natten i store Skarer og
holder Rast. Græsset, de æder, spys atter ud,
idet det synes, som om det kun er Saften, de
suger op. Disse vandrende Larvehære er et fra
de fleste trop. Egne ofte beskrevet Fænomen.
Naar Dyrene er blevne fuldvoksne, og Vingerne
er fuldt udviklede, løfter de sig i uhyre Sværme,
naar en Egn er afædt, og søger andre. Den
betydelige Flyveevne beror paa et for alle
Markgræshopper anatomisk Forhold, idet der findes
meget store Udvidninger (Luftbeholdere) paa
Aanderørene, saa store, at de synes at fylde
hele Legemet; p. Gr. a. den betydelige Grad,
hvortil disse Luftbeholdere kan svulme op, kan
de kun fungere i deres fulde Udstrækning, naar
Maven er fri for Føde, og før Kønskirtlerne,
særlig Æggestokkene har naaet deres fulde
Udvikling.
Det er paa disse Vandringer, at enkelte
Sværme forslaas langt uden for Artens egl.
Hjemstavn og er optraadte yderst ødelæggende saa
højt N. paa som Mark Brandenburg og Sachsen,
i førstnævnte Land ikke mindre end 5 Gange i
19. Aarh. Selv til Sverige er der kommet Flokke,
men saa højt mod N. forplanter Arten sig ikke.
I Danmark er ingen Flokke set, derimod enkelte
Individer særlig om Kbhvn. Ofte føres Flokkene
i Havet og skyller i alenhøje Dynger op paa
Bredderne (Cypern). Lande, hvor sligt har
været Tilfældet, har ofte maattet kæmpe med
Pesten og heftige Sygdomme, fremkaldte af den
ulidelige Forraadnelsesatmosfære, som disse
Aadselsdynger frembringer. Det er et atter og
atter tilbagevendende Fænomen, at efter de
store Græshoppehærgninger har Landene at
kæmpe med epidemiske Sygdomme. Om de
enorme Sværme, hvori disse store Insekter med
Vingefang paa c. 15 cm, kan optræde,
foreligger talrige Beretninger, ligesom ogsaa om de
enorme Ødelæggelser, de anretter. Angrebene
varer sædvanlig kun faa Aar ad Gangen, idet
vaade Forsommere, stærke Angreb af
Snylteinsekter, sætter en Grænse for deres videre
Udvikling; de nordlige Sværme dør, og Arten
indskrænker sig atter til sin egl. Hjemstavn.
Medens Græshoppesværmene overalt ved
Middelhavslandene betragtes som meget alvorlige
Landeplager, hilser fl. tropiske Folkeslag særlig
i Afrika deres Fremkomst med ublandet Glæde,
idet de betragter G. som store Delikatesser; af
Æggene koges en brun Suppe, og Dyrene selv
spises i ristet Tilstand. Ligeledes anser
Beduinerne, der intet har at frygte af G., disses
Ankomst som en Lykke for deres
Landstrækninger. Hyppig betragtes de af de tropiske
Folkeslag med en vis Ærefrygt som Udsendinge fra
Guderne, og de spiller en vis Rolle i de
muhammedanske Folkestammers Poesi.
Troperne huser foruden Vandregræshopperne
talrige andre store Markgræshopper hyppig af
meget bizart Udseende. I Danmark saavel som
i andre nordlige Lande er Familien kun
repræsenteret af faa og overvejende lidet anselige
Arter uden al økonomisk Bet. Arterne holder
særlig til paa tørre Marker; i Troperne er fl.
Former hjemmehørende i Ørkener og sandede
Stepper; enkelte synes nøje knyttede til
Ferskvand og siges at søge deres Føde af
Vandplanter under Vandet. Der findes i Danmark 9
Skovgræshopper og 12 Markgræshopper. Af
disse udmærker Tettigiderne sig ved det stærkt
forlængede Prothoraks, hvis Form hos tropiske
Former er yderst varierende. (Litt.:
Fischer, Orthoptera europea [Leipzig 1852];
Westwood, Catalogue of Orthopterous
Insects in the collection of the Brit. Museum 1859;
Saussure, Mélanges orthoptéroloques, I—VI;
Mém. Soc. de phys. et d’hist. nat. de Genève;
Gerstäcker, »Die Wanderheuschrecke«
[Berlin 1876]; Meinert, Catalogus
Orthopterorum Danicorum [»Ent. Med.«, Bd I]).
C. W.-L.
græsk Antologi, se Antologi.
Græskar, se Cucurbita.
Græskarfamilien (Cucurbitaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen
Parietales, en- ell. fleraarige, stift behaarede og
saftige Urter, meget sjælden Halvbuske ell. Buske,
klatrende ved Hjælp af grenede ell. ugrenede
Slyngtraade, der enten er omdannede Blade ell.
Skud, og som sidder ved Siden af og tæt op til
Bladene. Disse er spredte (efter 2/5 Skrue),
uden Akselblade, langstilkede og haandnervede;
oftest er de mere ell. mindre stærkt indskaarne.
Af anatomiske Ejendommeligheder hos de
vegetative Dele fremhæves de bikollaterale
Karstrenge; af fysiologiske den hurtige Vækst.
Blomsterne sidder enkeltvis ell. hyppigst i
Stande og ofte paa morfologisk vanskelig
forklarlig Maade. De er særkønnede og har et
femtalligt Bloster, som hos nogle Slægter er
sambladet, hos andre fribladet; forneden findes
et skaal- ell. klokkeformet Underbæger, der af
nogle tydes som en Sammenvoksning af Bæger
og Krone. Hanblomsterne har 5 Støvdragere
med 2 Rum i Knappen; de 4 er parvis
sammenvoksede og det ene frit, ell. alle er
sammenvoksede til en Søjle; Knapperne er i hvert Fald
meget ejendommelig bugtede. Hunblomsterne
har en trebladet Støvvej med en kort Griffel og
en undersædig Frugtknude, der er trerummet
og har meget tykke og tvedelte Ægstole. Disse
vokser i den Grad til, at de udfylder hele
Frøgemmets Rum og danner en meget saftig Masse
hvori indesluttes de 6 Rk. Frø. Frugten er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
