Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 267 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - græsk Arkæologi - 2) De forhist. Kulturperioder - 3) Stenalderen - 4) Præmykenisk Tid (før 210 f. Kr.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun lokal Gyldighed og skilles uden for
Knossos ell. dog uden for Kreta vanskelig fra
hinanden. For hele Kulturomraadet vil det derfor
være heldigere at bruge en anden, mindre
detailleret Periodedeling, som har den Fordel, at
hvert enkelt Afsnit fremtræder med kendeligt
Særpræg. Hosstaaende Skema viser den
Inddeling af det mykeniske Kulturforløb, som
lægges til Grund i denne Artikel, og angiver
tillige, hvorledes dens enkelte Afsnit svarer til
Evans’ Perioder, til den ægypt. Kongerækkes
Dynastier og til vor Tidsregning:

Mykeniske Kulturperioder	Ægyptiske Dynastier	Aarstal f. Kr.
Præmykenisk Tid = EM I—III	VI—XI	2100
Protomykenisk Tid = MM I—II	XII—XIII	2100—1700
Ældre mykenisk Tid = MM III, LM I	XIV—XVII	1700—1580
Kretisk-argivisk Storhedstid = LM II	XVIII Dyn.’s Begyndelse	1580—1400
Yngre mykenisk Tid = LM III	XVIII—XIX	1400—1150
Eftermykenisk Tid	XX—XXI	1150—950

Som det i Reglen er Tilfældet, har de
Perioder, da Kulturen stod højest (i Grækenland
Tiden c. 1700—c. 1200), efterladt sig de fleste og
rigeste Minder. De staar, derfor med fastere
Træk og tidsfæstes med større Sikkerhed end
Begyndelses- og Slutningsafsnittene, hvis
Grænser er mere uklare. (Litt.: A. J. Evans,
Essai de classification des époques de la
civilisation minoenne, édition revisée [Londres
1906]; D. Fimmen, »Zeit und Dauer der
kretisch-mykenischen Kultur« [Leipzig 1909];
R. Dussaud, Les civilisations préhelléniques
dans le bassin de la mer Égée, 2. Udg. [Paris
1914]).

3) Stenalderen har været af
forholdsvis kort Varighed. Af den ældste Stenalders
(den palæolitiske Tids) Redskaber er intet
fundet i Grækenland. Da de nærmeste
Kulturomraader mod S. og V. (Ægypten, Italien) har
ydet rige palæolitiske Fund, synes det, at
Grækenland i Modsætning til dem ikke har været
beboet i hin fjerne Tidsalder. Først med den
yngre Stenalder (»den slebne Økses Tid«)
begynder Fundene. — Nedad i Tiden staar
Stenalderens Grænser noget flydende. Først er den
ophørt paa Kreta og nærmeste Øer, hvor
Metallet først kom i Brug, senere paa Peloponnes,
atter senere i det nordlige Hellas og de gr.
Udegne. — Økser og Mejsler tildannedes af
forsk. Bjergarter. Deres Form svarer til den
ældste Øksetype i Nordeuropas yngre Stenalder
(den »spidsnakkede« Økse); det største
Eksemplar, som kendes, er 28 cm langt, men som
oftest er de meget mindre. Tveæggede Smaaknive
(»Flækker«), ved Siden af Øksen det
almindeligste Redskab, udspaltedes af sprøde
Stenarter, der bearbejdedes ligesom Flinten i Norden;
man anvendte hertil dels Flint, der
forekommer i Albanien og i Epeiros, dels Obsidian, en
mørk, glasagtig Stenart af vulkansk Oprindelse,
der findes paa Øen Melos. Foruden
Stenredskaber af de nævnte Former indeholder de
kretiske Bopladsfund Lerkar af lgn. Art som de,
der forekommer i Mellem- og Nordeuropa
(mørk, sortegraa Lermasse med glittet
Overflade og indridsede Ornamenter). I Fundene
fra Thessalien og det tilstødende Omraade
foreligger derimod en anden, mere fremskreden
Keramik (lysbrændt Ler med malet Dekoration),
hvad der utvivlsomt hænger sammen med, at
Stenalderen i disse Egne har fortsat sig
længere ned i Tiden. De fleste Stenredskaber fra
Grækenland er i øvrigt fundne spredte paa
Jordens Overflade. Et enkelt Sæt af udsøgt
smukke Økser (fra Arkadien), der fandtes
nedlagt samlet i et Lerkar, maa efter sin Art
sammenstilles med de nordeuropæiske Depotfund.
Sikre Gravfund er hidtil ikke fremdragne. De
alm. Boliger har i Stenalderen, som i den
nærmest flg. Tid, været runde Hytter. (Litt.:
Chr. Blinkenberg, »Griechische
Steingeräte« i »Archäologische Studien« [1904];
Wace and Thompson, Prehistoric Thessaly
[Cambridge 1912]).

4) Præmykenisk Tid (før 2100 f. Kr.).
I denne og de nærmest flg. Perioder er Kreta,
som tidlig var traadt i Forbindelse dels med
Ægypten, dels med Asien, i Udvikling forud
for det gr. Fastland, der først i 16. Aarh. f.
Kr. hæver sig til en jævnbyrdig Kultur og
politisk Magt. Paa Kreta kendtes Brugen af
soltørrede Mursten og rektangulært byggede Huse
samtidig med, at den primitive runde
Hytteform var eneraadende i andre Egne. Medens
Lerkar-Industrien paa de andre Øer i det
væsentlige fortsætter Stenalderens Teknik,
udvikler der sig paa Kreta ved Siden af simple,
ensfarvede Pottemagerarbejder en mere
fremskreden Keramik, som anvender lysbrændt
Ler, Fernisovertræk og malet Dekoration,
hyppigst lys (hvid ell. rød) paa mørk Grund.
Ornamenterne bestaar alene i simple lineære,
overvejende retliniede Mønstre. Foruden
Lerkar forekommer Kar af Sten, paa Kreta og
tilliggende Smaaøer af forsk. brogede Stenarter,
paa Kykladerne af det fine hvide Marmor fra
Naxos og Paros. Dette finder tillige sin første
Anvendelse i Skulpturen, til smaa, raat formede
Menneskefigurer (»Idoler«), som gennemgaaende
forestiller en nøgen Kvindeskikkelse med
Armene hvilende foran Brystet. Af Kobber dannes
Vaaben og Redskaber af faa og simple Typer:
Økser, Mejsler, korte, brede Dolke (Sværdet
forekommer endnu ikke, hverken i denne ell.
den nærmest flg. Periode), Spydblade, som
indsattes i et kløftet Træskaft og fastholdtes ved
Bevikling. De alm. brugte Smaaknive tilvirkes
af Obsidian; paa Øen Melos opstaar der (ved
Fylakopi) en betydelig Handelsplads, hvorfra
denne vigtige Stenart udføres til andre gr.
Egne. Af ædle Metaller forekommer i Fundene
baade Sølv og Guld, begge dog sparsomt og det
sidste næsten kun paa Kreta. Paa de fleste af
Øerne kendes fra denne Tid store Gravplader.
Gravene har Form af firsidede Kamre ell. Kister,
satte af store Stenfliser; hver af dem rummede
fl. Lig, nedlagte i sammenbøjet Stilling. Paa
Kreta brugtes desuden runde Gravkamre,
utvivlsomt udviklede af den ældste Hustype og siden
fortsatte i de store runde Kuppelgrave (se ndf.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>