Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - græsk Arkæologi - 4) Præmykenisk Tid (før 210 f. Kr.) - 5) Protomykenisk Tid (2100-1700 f. Kr.) - 6) Ældre mykenisk Tid (1700-1580 f. Kr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De Døde fik et større ell. mindre Gravgods
med: Vaaben, Redskaber, Smykker,
Toilettesager, Kar af Sten og Ler, Idoler. Af
Gravudstyret kan det ses, at Ansigtsmaling og
Tatovering har været i alm. Brug, en Skik, som
synes at have været udbredt over hele Europa
i forhist. Tid; i Grækenland forsvinder den i
Løbet af de kommende Tidsrum, efterhaanden
som Kulturen stiger; hos de mindre kultiverede
Folkeslag paa Balkanhalvøen holdt den sig
helt ned i historisk Tid. (Litt.: Chr.
Blinkenberg, Antiquités prémycéniennes i
Mémoires de la soc. des antiquaires du Nord
[1896]; Excavations at Phylacopi [Lond. 1904]).
5) Protomykenisk Tid (2100—1700 f.
Kr.). Bl. de Smaasamfund, som udgjorde
Datidens Grækenland, hæver nogle sig til større Magt
og Rigdom end andre, og i alt Fald i Periodens
sidste Halvdel rejser der sig i fl. Egne
anselige Kongsgaarde, som gaar langt ud over
de ældre Tiders simple Byggeskik. Gennem fl.
Aarh. vedblev de at være Sæde for herskende
Fyrsteslægter; bedst kendt er de i den endelige
Skikkelse, de fik ved gentagne Ombygninger
i Løbet af de to flg. Tidsrum. Af Tidens
Industri og Haandværk træder Keramikken frem i
første Række. De Fremskridt, hvortil Grunden
alt tidligere var lagt paa Kreta, breder sig
over et større Omraade (Øerne og de østlige
Dele af Grækenlands Fastland):
Pottemagerskiven kommer i alm. Brug, Karrene brændes
i lukket Ovn, hvorved Lermassen bliver lys og
fast, Fernis anvendes til Overtræk og
Dekoration; en lineær Ornamentik, der har visse
Lighedspunkter med langt senere Tiders
»geometriske« Stil, er fremherskende i de fleste
Egne. Den ældre Keramiks mørke Lerkar med
fordybet Dekoration tilvirkes dog stadig flere
Steder; bl. de indridsede Ornamenter
forekommer stundom ejendommelige Skibsbilleder. Kar
af Marmor o. a. Stenarter gaar derimod mere
og mere af Brug. Paa Kreta naar Keramikken
i Periodens sidste Halvdel en mærkelig
Fuldkommenhed i de saakaldte Kamáres-Vaser,
fint forarbejdede Kar, overtrukne med en sort
Fernis, der tjener som Undergrund for en
malet Dekoration i hvide, gule og røde Farver;
bl. disse Arbejder findes Kar af en Finhed, som
aldrig siden er overtruffet, lige saa
tyndvæggede som det fineste Porcelæn
(»Æggeskal-Vaser«). Ved Siden af de retliniede Mønstre
forekommer Kredse, Buer og Snirkler i forsk.
Sammenstillinger; Spirallinien viser sig, og der
findes Tilløb til Anvendelsen af vegetabilske
Motiver. Bl. Vaaben- og Redskabsformerne
begynder Dobbeltøksen, de flg. Tidsrums vigtigste
Værktøj, at gøre sig gældende, og Spydspidsen
antager en mere udviklet Form. Grave af forsk.
Art kendes fra fl. Egne, stundom dybt
nedsænkede under Jordfladen, deriblandt Anlæg,
som bestaar af en dyb Brønd ell. Skakt, fra
hvis Bund en Døraabning fører ind til et
Sidekammer; paa Kreta er Grave med den
omtalte Kamáres-Keramik mærkeligt nok hidtil
ikke fundne. Gravgodset viser en noget anden
Sammensætning end i præmykenisk Tid;
Genstande til Toilettebrug træder tilbage, de
ejendommelige Idoler forekommer ikke længere. En
Erstatning herfor har man i figurlige
Fremstillinger, der har været ofrede til de
guddommelige Magter som Votivgaver ell. har tjent til
anden sakral Brug; et stort Fund af saadanne
Votivfigurer af Terrakotta (Mænd, Kvinder,
Husdyr) er fremdraget i en Helligdom ved
Petsofá paa Kreta; fint udførte Fajancefigurer, der
ogsaa antages at hidrøre fra en Helligdom, er
fundne hengemte i et Depot i Kongsgaarden i
Knossos. Udskaarne Seglstene var allerede i
den præmykeniske Tid begyndt at komme i
Brug paa Kreta; bl. de fordybede
Fremstillinger paa dem findes Tegn, der hører til en
ejendommelig Billedskrift.
6) Ældre mykenisk Tid (1700—1580 f.
Kr.). Klare Vidnesbyrd om en Opgangstid
møder os paa ethvert Omraade: i Kongsgaardenes
Udvidelse og Ombygning, i de ældste mykeniske
Kongegraves rige Udstyr, men ikke mindst i
det mærkelige Gennembrud, der viser sig i al
Tidens Kunst, og i den Dygtighed, der præger
Haandværket, først og fremmest Metalarbejdet.
De ældre Tiders mere skematiske Dekoration
afløses af Billeder af den omgivende Natur,
Dyr og Planter, i lempelig stiliseret Skikkelse
ell. hyppigere i naturtro Gengivelse. Bl. den
store Rigdom af Motiver vælges de, der
aabenbart har staaet Kunstnerens Hjerte nærmest,
Billeder af Blomster og Planter og af Havets
rige Fauna, et Vidnesbyrd om, at det er et
søvant Folk, der har skabt denne Kunst. En
Impuls hertil er mulig modtaget gennem
Forbindelserne med Ægypten; men Udviklingen er
i alt væsentligt selvstændig; har ikke fulgt
ægyptiske Forbilleder. De senere Afsnit af den
mykeniske Kultur har næppe tilføjet ny Motiver,
men levet videre paa dem, som Datiden med
sikkert Greb har valgt og givet kunstnerisk
Udtryk. I alle Arter af Frembringelser møder vi
de samme Emner: i det egl. Maleri
(Vægmaleriet), i Lerkarrenes Dekoration, i Arbejder i
Fajance, Sten og Metal. En saadan Enhed
mellem den store Kunst og Kunsthaandværket
findes kun i denne Tidsalder; siden skilles de og
gaar hver sine Veje. I Krigernes Bevæbning
sker store Fremskridt: den korte Dolk
udvikler sig til Sværdet, et langt, kraftigt Stødvaaben,
opfundet paa gr. Grund; Spydbladet antager
den Form, der bliver staaende i al Fremtid,
idet det forsynes med en Dølle til Skaftet. Den
krigerske Stormands Kærlighed til sine
Vaaben viser sig i de herligt udførte Pragtstykker,
der har fulgt ham i Graven: fint forarbejdede
Bronzeklinger med indlagte Billeder i Guld o.
a. Metaller. Af andre Metalarbejder maa særlig
fremhæves Seglringe af Guld med minutiøst
udskaarne, fordybede Figurbilleder. Keramikken
skaber ny Former, deriblandt den, som blev
den mest karakteristiske for hele det senere
mykeniske Kulturforløb, den saakaldte
Bøjlekande. Den ældre Ornamentik fortsættes endnu
en Tid; men Polykromien, der er
karakteristisk for den foregaaende Periode, opgives; de
bedste keramiske Arbejder prydes med den
naturalistiske Dekoration, som Tidens Kunst
har skabt, og man foretrækker nu at lade
Karret beholde Lerets lyse Grund, hvorpaa
Billede og Ornamenter staar mørke, malede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
