Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - græske Kirke (græsk-katolske, græsk-orientaliske)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konstantinopel, Kyrillos Lukaris, arbejdede for en
Reformation af den g. K. i Calvin’s Aand, blev
han anklaget for Højforræderi og kvalt
(1638). For at sætte en Bom for alle
Reformations- og Unionsforsøg i Fremtiden forfattede
Metropolitten i Kiev, Petros Mogilas, en
Trosbekendelse, som 1643 modtoges af Patriarkerne
i Konstantinopel, Alexandria, Antiocheia og
Jerusalem som den ortodokse Kirkes
Bekendelse, og paa Synoden i Jerusalem 1672
ophøjedes den til et symbolsk Skrift. Alle senere
Unionsforsøg er blevne afviste, og Pave Leo
XlII’s Tilbud, især ved Encyklika af 1894, er
blevne uden Svar. Enkelte højerestaaende gr.
Prælater har deltaget i de Unionskongresser,
som Anglikanerne og Gammelkatolikkerne har
ladet afholde, og mange af dem indser
Nødvendigheden af en kirkelig Reformation, men de
mener, at den maa vente, indtil alle Grækere
er politisk forenede, thi lige saa lidt som
Nationaliteten kan undvære Kirken, kan Kirken
undvære Nationaliteten.
Den g. K. falder i forsk. Landskirker; den
russ., den gr. under Tyrkernes Herredømme,
den gr. (nygr.) i Hellas, den serb., den bulg. og
den rum.; alle godkender de den samme
kanoniske Ret. — Hovedet for den g. K. under tyrk.
Herredømme er Patriarken i Konstantinopel,
der indsættes af Sultanen, men formelt er
Patriarkerne i Alexandria, Antiocheia og
Jerusalem ham jævnbyrdige. Ved den
konstantino-politanske Patriarks Side staar en permanent
Synode af 12 Metropolitter, der vaager over
Kirkelovenes Overholdelse, udnævner
Ærkebisperne, styrer Klostrene og Akademierne og
udgiver de kirkelige Skr. Under Synoden staar
»det blandede Raad« (Mikton Symbulion), der
bestaar af 4 af Synodens Metropolitter og 8
Lægmænd, og som sørger for Skolevæsenet,
Velgørenhed o. l. — Den g. K. i Bulgarien blev
1872 selvstændig under en egen Metropolit,
ligesaa den i Serbien 1878 og den i Rumænien 1885.
— Den nygr. Kirke i Grækenland fik sin
Forfatning 23. Juli 1833 paa en Bispeforsamling
i Nauplia, saaledes at den styres af en Synode,
dannet efter russ. Mønster; Synoden bestaar af
5 Bisper, som vælges af samtlige Bisper og
stadfæstes af Kongen. En hel Del Klostre inddroges,
og deres Formue brugtes til Kirke- og
Skolevæsenet. 1844 erklæredes, at Kirken i
Grækenland var dogmatisk forbundet med den g. K. i
Konstantinopel, men kirkeretslig adskilt, og 1850
godkendte Patriarken den nygr. Kirkes
Selvstændighed. 1852 udbrød en Strid om Synodens
Stilling til Staten, der endte med, at Staten fik
øget Indflydelse. I Grækenland er en Metropolit,
10 Ærkebisper og 13 Bisper. Det nationale
Opsving i Grækenland har ogsaa medført et
kirkeligt Opsving, og det 1837 oprettede Univ. i Athen
har tilført Teologien, især Kirkehistorien,
værdifulde Bidrag.
Den g. K.’s Troslære hviler paa Biblen
(for Gl. Test.’s Vedk. er Septuaginta den
autentiske Tekst) og den ældre Tradition, der
bestaar i de Beslutninger, som fattedes paa de 7
første økumenske Synoder og paa nogle
Lokalsynoder, samt i enkelte Skr af de gr.
Kirkefædre. Al selvstændig dogmatisk Tænkning
ophørte med Johannes fra Damaskos (d. c. 754),
og efter Skismaet 1054 har kun to Skr faaet
symbolsk Bet., nemlig Patriarken Gennadios’ og
Petros Mogilas’ (se ovf.) Bekendelsesskrifter.
Alle senere Læredannelser har kun anden Rangs
Bet., selv om de er stadfæstede af Patriarker.
Fra hele den vesterlandske Kirke adskiller den
g. K. sig ved Læren om, at Helligaanden
udgaar alene fra Faderen, fra den rom.-kat. Kirke
— med hvilken den er enig i Læren om de 7
Sakramenter, om Transsubstantiation og
Messeoffer, i Maria-, Helgen-, Billed- og
Relikviedyrkelse, Fasten o. a. gode Gerninger,
Klostervæsen, den hierarkiske Trinfølge i de gejstlige
Vielser, aandeligt Slægtskab som
Ægteskabshindring — skiller den sig paa flg. Punkter: den
sidestiller ikke Apokryfferne med de kanoniske
Skr, vil ikke vide af nogen synlig og ufejlbar
Kristi Stedfortræder paa Jorden, men vel en
synlig og ufejlbar Kirke under Bisperne som
Apostlenes Efterfølgere, den skelner mellem
Sakramenter af højere (Daab, Nadver og Bod) og
af lavere Rang; den døber ved at lade hele
Kroppen neddykke 3 Gange og lader
Konfirmationen (Salvning med Olie) følge umiddelbart
paa Daaben; ved Nadveren, hvortil ogsaa Børn
har Adgang, bruger den syret Brød og Vand
blandet med Vin, der rækkes sammen i en Ske;
den forkaster Tilbedelsen af Hostien, forbyder
kun Bisper at gifte sig, hvorimod de andre
Præster skal gifte sig, dog kun med en Jomfru,
ikke med en Enke, og de maa ikke indgaa
andet Ægteskab, ligesom Lægfolk ikke maa indgaa
fjerde Ægteskab; den kender ikke til Skærsild
i rom. Forstand, taaler ikke Statuer (herfra
danner den russ. Kirke en Undtagelse), men
kun Billeder af Kristus og Helgener som
Genstand for religiøs Ærefrygt; den salver ikke
alene Døende, men ogsaa Syge med den hellige
Olie som Helbredelsesmiddel. — Midtpunktet i
Gudstjenesten, som i Reglen fejres efter
Chrysostomos’ Liturgi, kun i enkelte Tilfælde
efter Basilios’, er Messen, som læses een Gang
om Dagen og før Solopgang; den øvrige Del af
Gudstjenesten bestaar i Oplæsning af
Perikoperne, Symbolerne, Bønner og Legender;
Menigheden deltager ved Vekselsvar, men
Gudstjenesten betragtes dog hovedsagelig som en
Opførelse af et aandeligt Skuespil til Guds Ære, og
Menigheden skal kun være til Stede og lade sig
fylde af de hellige Mysterier. Under Bønnen
vender Præsten og de Bedende sig mod Ø.,
og under Gudstjenesten staar Deltagerne op,
kun paa Pinsedag knæler de.
Instrumentalmusik og flerstemmig Sang er forbudte i
Kirken. Kirkesproget er hos Grækerne gammelgr.
I Athen har Prædikenen faaet en Plads i
Gudstjenesten. — Klerus bestaar af
Verdensgejstlige og af Munke; de sidste er mest
ansete, og bl. dem tages Bisperne. Under
Biskoppen, som staar i Spidsen for et Paroki eller
Eparki, staar Præsterne (de kaldes papás
[slavisk pope]), Diakonerne, Hypodiakonerne,
Lampadarierne, Psalterne ell. Kantorerne,
Anagnosterne ell. Lektorerne. — Klostrene er alle
dannede efter de gl. Regler, som føres tilbage
til Basilios den Store, thi der findes ikke forsk.
Munkeordener. Klostrenes øverste Foresatte er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
