- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
275

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - græske Kirke (græsk-katolske, græsk-orientaliske) - græske Vine - græsk Ild - græsk-katolske Kirke, se gr. Kirke - græsk Kors, se Kors - græsk Kærlighed, d. s. s. Pæðerasti - græsk Ret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den nærmeste Ærkebiskop. (Litt.: Gass,
»Symbolik der Griech. Kirche« [Berlin 1872];
Stanley, History of eastern church [5. Opl.
London 1883]; Neale, A history of the holy
eastern church
, I—V [London 1873];
Kattenbusch, »Lehrbuch der vergleichenden
Konfessionskunde. 1. Bd: Die orthodoxe anatolische
Kirche« [Freiburg i. B. 1892]; Hore, Eighteen
centuries of the orthodox Greek Church

[Oxford 1899]; Gelzer, »Geistliches und
weltliches aus dem türkisch-griechischen Orient«
[Leipzig 1900]; Kyriakon, »Geschichte der
oriental. Kirchen 1453—1898« [Leipzig 1902];
Beth, »Die orientalische Christenheit der
Mittelmeerländer« [Berlin 1902];
Michalcesco, »Die Bekenntnisse der
griechisch-orientalischen Kirche« [Leipzig 1904]; Den
ortodoks-katolske [orientalske] Kirkes
guddommelige Liturgier, overs. af C. Siletzky [Kbhvn
1909]).
L. M.

græske Vine faas hovedsagelig fra de gr.
Øer, i mindre Mængde og ringere Kvalitet fra
Fastlandet. Medens disse Vine i Oldtiden og
Middelalderen nød et stort Ry og udførtes i
betydelig Mængde, forfaldt Vindyrkningen
senere næsten ganske og har først i de sidste
Aar igen faaet større Bet. Den tidligere saa
berømte Malvasier, af hvilken der i
Middelalderen aarlig udførtes 200000 Fade til Venedig,
og som længe ansaas for den fineste Dessertvin,
fremstilles saaledes nu næsten kun i en
middelmaadig Kvalitet; den fineste Sort skal komme
fra Tinos. Den fremstilles af grønne Druer,
der før Gæringen tørres 5—6 Dage i Solen. Som
de bedste Sorter anses Santorin-Vinene,
vino di bacco, med Karakter af Portvin, vino di
notte
, en Bordvin med fin og stærk Buket, og
vino santo, en mørk, sød og stærkt aromatisk
Likørvin. En anden meget fin Likørvin er vino
di legge
fra Kreta. Endvidere kan nævnes
Samos, Mavrodafne, Kalliste,
Tenedos, Cerigo, Jenerodi fra Zante
o. fl. Cyper-Vinene (s. d.) regnes
sædvanlig herhen.
K. M.

græsk Ild, en Brandskats, der allerede i 7.
Aarh. skal have været Grækerne bekendt, men
hvortil Kendskabet er gaaet tabt siden 14. Aarh.
Der findes i gl. Fyrværkeribøger en Del
Recepter paa g. I.; i nogle af disse findes endog
den Paastand fremsat, at denne Ild kunde
fortære baade Jern og Sten.
H. H.

græsk-katolske Kirke, se gr. Kirke.

græsk Kors, se Kors.

græsk Kærlighed, d. s. s. Pæderasti.

græsk Ret. Et uindskrænket Kongedømme,
svarende til visse orientalske Despotier, har i
sikkert ikke været kendt i de gr. Stater. I den
heroiske Tid var Kongen i Udøvelsen af Statens
Myndighed begrænset ved Geronternes, »de
Ældste«’s Raad. Og i Sparta, hvor
Kongedømmet holdt sig, var Kongens Myndighed
yderligere indskrænket ved Kongemagtens
Tvedeling og Eforernes Kollegium. I Attika var paa
et saa tidligt Tidspunkt som henimod Slutn. af
7. Aarh. den gl. mundtlig overleverede
Sædvaneret blevet skriftlig nedtegnet. Den
dømmende Myndighed laa vedblivende i Adelens
Hænder. Men alene den Retsreglernes
Lovfæstelse, som det menige Folk fik
gennemtvunget, betød en væsentlig Skranke mod
Vilkaarlighed i Retssagernes Afgørelse. Og i
Athens ældste hist. kendte Forfatninger, over
hvilke Aristoteles’ 1891 i British Mus. fundne
Skr. om Athenæernes Statsforfatning, Athenaion
politeia
, kaster et nyt Lys, træffer vi ikke blot
Statsmagten forpligtende Love, men ogsaa
Retsinstitutioner og Retsregler, som direkte
tilsigtede at sikre Lovenes Opfyldelse. Ved
Drakon’s Statsordning var det iflg. Aristoteles
udtrykkelig paalagt Areopagos at vaage over
Forfatningen og at paase, at Embedsmændene i
deres Virksomhed nøje overholdt Lovenes
Forskrifter. Og enhver, der ansaa sig for
forurettet, skriver Aristoteles, kunde for Raadet paa
Areopagos fremføre sin Klage med Angivelse
af den krænkede Lov. Da Demokratiet havde
endelig sejret og Areopagos mistede hele sin
politiske Magt, overførtes denne Kontrol dels til
de 500’s Raad, dels til Folkeforsamlingen og
Domstolene. Ved Solon’s Love var der
endvidere tilstaaet enhver Athenæer Ret til som
en Art selvbeskikket Folketribun at optræde
som Klager for den Forurettede. Ogsaa i selve
Embedsordningen forekom fra gl Tid
en Rk. Bestemmelser, der utvivlsomt — i alt
Fald tillige — tilsigtede at udelukke
Vilkaarlighed i Embedsmyndighedens Udøvelse.
Embedsmændene i Athen optraadte saaledes
allerede under Oligarkiet ordentligvis i Kollegier.
Og deres Funktionstid var som Regel etaarig.
De valgtes af Folket paa Folkeforsamlingen.
Der var opstillet lovbestemte Betingelser for
Valgbarheden. Og der var givet visse bestemte
Regler for Valgmaaden. Forinden
Embedsmanden tiltraadte sit Embede, maatte han for
Raadet ell. for en Domstol aflægge en Prøve
(dokinasia), navnlig til Oplysning om sine personlige
Kvalifikationer. Han blev derefter taget i Ed
paa Forfatningen og maatte sværge at ville
forvalte sit Embede i Overensstemmelse med de
af Folket vedtagne Love. Og forinden han
fratraadte, maatte han for Raadet,
Folkeforsamlingen ell. en særlig Kommission aflægge
Regnskab for sin Embedsførelse. Allerede tidlig
synes dernæst den Grundsætning at have gjort
sig gældende, at den egl. dømmende
Myndighed ordentligvis tilkom Domstolene. Det
var som Regel kun i vigtige politiske Sager, at
Folkeforsamlingen optraadte dømmende. Og
Raadets Afgørelse blev snart, uvist naar, kun
foreløbig og kunde altid indankes for Folket.
Embedsmændenes Domsmyndighed var
endvidere allerede i Solon’s Love stærkt begrænset.
Som en af de mest demokratiske Bestemmelser
i den soloniske Forfatning nævner Aristoteles
Retten til at indanke Embedsmændenes
Retsafgørelser for Domstolene. »Thi naar Folket er
Herre over Retsafgørelsen (»Stemmestenen«),
bliver det ogsaa Forfatningens Herre«. Og
under Demokratiet synes denne Embedsmændene
tillagte rent foreløbige Straffemyndighed
efterhaanden ganske at være bortfalden. I
Drabssager dømte ordentligvis Raadet paa Areopagos
og Efeternes Kollegium, senere Heliasterne.
Andre Straffesager og privatretlige Tvistigheder
paakendtes af Folkedomstolene. Øvrighedens,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free