Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - græsk Ret - græsk Skrift, se Grækenland, S. 214 - Græsmaaned, se April - Græsmarker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse med Studiet af Indskrifterne,
navnlig Gortyn-Indskriften (se Gortyna) fra 5. Aarh.
f. Kr., har da ogsaa tilstrækkelig bevist, at gr.
Privatret allerede tidligt var højt udviklet. De
ydre Betingelser for en systematisk Udvikling
af en national Ret var imidlertid lidet
gunstige. Allerede ved Slaget ved Chaironeia (338
f. Kr.) mistede Grækenland sin politiske
Selvstændighed. Og fra Midten af 2. Aarh. var det
kun en rom. Prov. Medens den rom. Ret
udformede sig nationalt gennem et Tidsrum, der
strakte sig over mere end 600 Aar, fra de XII
Tavlers Love til den klassiske Jurisprudens,
standsedes den gr. Rets nationale Udvikling
allerede i 4. Aarh. f. Kr. Den ældre gr. Ret blev
endvidere ikke som den rom. i de XII Tavler
gjort til Genstand for en Kodifikation. Efter
Solon’s Reformer i Beg. af 6. Aarh. kendes
ingen egl. Lov paa Privatrettens Omraade.
Indtil Isaios’ og Demosthenes’ Tid dannede Solon’s
Love vedblivende det positive Retsgrundlag.
Den videre Retsudvikling hvilede paa Sædvane
og »Billighed«. Grækerne var dernæst ikke som
Romerne et »juridisk« anlagt Folk. I Skolerne
gaves ingen særlig Undervisning i
Retskundskab. Retsvidenskaben betragtedes overhovedet
kun som en Del af Retorikken. Gr. demokratisk
Aand var imod enhver Art af professionelle
Jurister. Den, der skaffede sig jur.
Specialkundskab, var paa Forhaand mistænkelig. Ved
given Lejlighed vilde han søge at drage personlig
Fordel af sin særlige Viden. Med sin
professionelle Lovkyndighed vilde han have let ved
at overrumple de godtroende Dommere. Som
en besværlig Borger vilde en saadan Fagjurist
snart være blevet ramt af Ostrakismen. I Athen
kendtes vel en Art Sagførere, de saakaldte
Logografer. Og af saadanne »Taleskrivere« vandt
enkelte som Lysias og Demosthenes sig
allerede i Samtiden ogsaa som Retskyndige en
betydelig social Anseelse. Men som Regel skrev
disse Logografer kun Talen for deres Klienter.
For Domstolen fremførtes Talen af Klienten
selv. Professionelle Advokater i moderne
Forstand fandtes derimod ikke. Og noget
tilsvarende til de gl. rom. Jurister (juris consulti,
prudentes), der gennem deres Fortolkning
(interpretatio) af Bestemmelserne i de XII Tavlers
Love øvede en saa afgørende Indflydelse paa
den ældre rom. Retsudvikling, kendtes ikke i
Grækenland. Endelig savnedes ganske en fast
Retsoverlevering. Formelt, i den logiske og
strengt jur. Gennemarbejdelse, naaede som
Følge heraf den gr. Privatret aldrig den rom.
Men materielt er gr. Ret i fl. Retninger den
rom. overlegen. Hvad der formelt var til dens
Skade, blev materielt til dens Gavn. I
Retsformerne er gr. Ret uden Formalisme. Og i selve
Retsreglerne er den præget af en Naturlighed
og praktisk Fordomsfrihed, der er ukendt i den
ældre rom. Ret. Det var da ogsaa i gr. Ret, at
den rom., da den senere var stivnet i
Formalisme, hentede sin Foryngelse. Samtidig med, at
gr. Kultur og gr. Ret fra Slutn. af 2. Aarh. f.
Kr. nationalt blev romaniseret, foregik der en
indre Hellenisering af rom. Kultur og rom. Ret.
Det politisk overvundne Grækenland besejrede
kulturelt det sejrende Rom. Gr. Ret havde trods
alt ikke blot hævdet sine Ejendommeligheder,
men yderligere udviklet dem. Under Indflydelse
af gr. »Billighed« omformedes den glrom. jus
strictum til den klassiske jus aequum. Gr. Ret
var den væsentlige Kilde til den senere rom.
Rets kosmopolitiske jus gentium.
Det er først i den nyeste Tid, at gr. Privatret
er blevet gjort til Genstand for en metodisk
historisk Udforskning. Dens Rekonstruktion er
yderst vanskelig som Følge af Kildernes Art og
Ufuldkommenhed. I en Række indgaaende
Enkeltundersøgelser er der imidlertid allerede,
navnlig i fr. Videnskab, gjort et stort og
grundlæggende Arbejde. Det første Forsøg paa at
give en samlet Fremstilling af hele det gr.
Retssystem skyldes L. Beauchet. (Litt.: Perrot,
Essais sur le droit public et privé de la
république athénienne, Le droit public [Paris 1867];
G. Busolt, »Die griechischen Staats- und
Rechtsaltertümer« [»Handb. der klass.
Altertumswissenschaft«, IV, 1, 1.—2. Opl., Berlin
18921; Szanto, »Das griechische Bürgerrecht«
[1892]; Willamowitz-Moellendorff,
»Aristoteles und Athen«, I—II [Berlin 1893];
M. Cl. Gertz, »Stat og Statsforfatninger i
Oldtidens Hellas« [Kbhvn 1898]; Georg
Jellinek, »Allgemeine Staatslehre« [3. Opl.,
Berlin 1914], S. 285 ff.; Johannes
Steenstrup, »Statsrettens Udvikling gennem
Tiderne« [Kbhvn 1916], S. 11 ff.; — Caillemer,
Études sur les antiquités juridiques d’Athènes,
I—X [Paris 1864—72]; Perrot, L’éloquence
politique et judiciaire à Athènes [Paris 1873];
F. Schulin, »Das griechische Testament
verglichen mit dem römischen« [Basel 1882];
Ludw. Mitteis, »Reichsrecht und
Volksrecht in den östlichen Provinzen des römischen
Kaiserreichs« [Leipzig 1891]; Hruza,
»Beiträge zur Gesch. der griechischen und
römischen Familienrechts« [I—II, Erlangen og
Leipzig 1892—94]; Guiraud, La propriété
foncière en Grèce jusqu’à la conquète romaine
[Paris 1893]; R. Dareste, La science du droit
en Grèce [Paris 1893]; Hitzig, »Das griech.
Pfandrecht« [Münch. 1895]; Ludovic
Beauchet, Histoire du droit privé de la république
athénienne, I—IV [Paris 1897]; Gustave
Glotz, La solidarité de la famille en Grèce
[Paris 1904]; J. H. Lipsius, »Das attische
Recht und Rechtsverfahren« [Leipzig 1915];
Dareste, Les plaidoyers civils de Demosthènes
[Paris 1875]; Dareste, Haussoulier et
Reinach, Recueil des inscriptions juridiques
grècques, I—II [Paris 1891—1904]).
C. W. W.
græsk Skrift, se Grækenland, S. 214.
Græsmaaned, se April.
Græsmarker, Arealer under regelmæssig
Drift, der (sædvanlig) besaas med en Blanding
af to- ell. fleraarige Bælgplanter og Græsser for
i eet ell. fl. Aar at benyttes til Høslæt og
Afgræsning, hvorefter de atter opbrydes for at
besaas med en Korn- ell. anden Afgrøde. G.
tilvejebringes nu sædvanlig paa den Maade, at
Marken i Foraaret besaas med en Kornart,
oftest Havre. Umiddelbart efter dennes
(»Dæksædens« ell. »Dækfrugtens«) Nedbringning
udsaas den Frøblanding, der skal give G. sin
Vegetation. I dette Aar benævnes Marken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
