Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græsplæner - Græsrust - Grässe, Johann Georg Theodor - Græssmutter - Græssmør - Græsted - Græstorsk - Græstørvbeklædning - Græstørvjord - Græsvik - Grätz - Grätz, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plæner kan bruges 1 kg. Rajgræs og 1/2 kg
Eng-Rapgræs til 60 m2; hvor Jorden er sandet
og tør, kan Halvdelen af Rapgræsset erstattes
med stivbladet Svingel. Til enaarige Plæner
bruges Engelsk Rajgræs alene og 2 kg til 40
m2. Jorden maa være dybt behandlet om
Efteraaret før Saaningen og stærkt gødet. Om
Foraaret indskrænker man sig til at jævne Jorden
med en Jernrive, og kun sværere Jord maa
omstikkes. Man saar i Reglen sidst i Apr. ell.
de første Dage i Maj, dog kan man ogsaa saa
i Aug.; det grovere Græsfrø saas først og
hakkes ned, derefter saas det finere Frø, som kun
rives ned, hvorpaa Plænen tromles.
L. H.
Græsrust, se Puccinia.
Grässe [’græsə], Johann Georg Theodor,
tysk Bibliograf og Litteraturhistoriker, f. i
Grimma 31. Jan. 1814, d. ved Dresden 27. Aug.
1885. Han studerede Filologi og blev 1843 kgl.
Bibliotekar i Dresden, 1848 Inspektør ved
Møntkabinettet, 1861 Direktør for
Porcelænsamlingen og 1864 Direktør for »Das grüne Gewölbe«.
Hans største og vigtigste Skrift, »Lehrbuch
einer allgemeinen Litterärgeschichte aller
bekannten Völker der Welt« (13 Bd, 1834—60), er
et Udslag af en uhyre Samlerflid, men er
blottet for historiske Synspunkter og mere en
Bibliografi end en Litteraturhistorie; han udgav
et forbedret Udtog, »Handbuch der allgemeinen
Litteraturgeschichte« (4 Bd, 1844—50). Han har
desuden udgivet en Rk. Fagbibliografier og
Bidrag til Sagnforskningen, f. Eks. en
Oversættelse af Gesta Romanorum (2 Bd, 1842), en
kritisk Udg. af Legenda aurea (1846), »Sagenbuch
des Königreichs Sachsen« (1855, 2. Opl. 1874),
»Sagenbuch des preussischen Staat« (2 Bd,
1866—71); desuden en Mængde Kataloger,
Haandbøger og Afhandlinger vedrørende de ham
underlagte Samlinger ell. enkelte Dele af disse.
En af hans Haandbøger er endnu meget
benyttet, nemlig den i 1861 under Titlen Orbis
latinus udgivne Fortegnelse over latinske
Stednavne (2. Udg. 1909).
(C. A. N.). C. S. P.
Græssmutter (Cisticolinæ) kaldes en
Underfamilie af Sangerne (Sylviidæ). Det er smaa
Fugle, der ligner Rørsangerne, og bebor den
gl. Verdens tropiske og subtropiske Egne, kun
med enkelte Arter forekommende i de
tempererede Lande; nogle bygger aabne Reder, andre
lukkede med Indgangshul paa Siden; ofte
nænger Reden paa Spidsen af en tynd Gren.
Gruppen omfatter en Mængde Slægter med over 300
Arter, bl. a. hører Skrædderfuglene
(Orthotomus) hertil. Typen for G. er
Græssangerne (Cisticola), c. 90 Arter, hvoraf den største
Del lever i Afrika; de har uanselige, mest graa
og brune Farver, kendes i øvrigt paa, at
Styrefjerene tiltager i Længde udefra indefter og i
Reglen har et sort Baand foran den lysere
Spids. I Sydeuropa lever en Art (C. schoenicola
Bonap.), i Ydre lignende Sivsangeren
(Acrocephalus phragmitis).
Navnet G. bruges ogsaa — oversat efter det
tyske Grasmücken — til at betegne Slægten
Sylvia og dens Arter, men paa disse er
Anvendelsen højst uheldig.
O. H.
Græssmør, se Smør.
Græsted (c. 1370 Græsholtæ), stærkt
voksende Sogne- og Stationsby i Nordsjælland,
Holbo Herred, Frederiksborg Amt, c. 15 km N. f.
Hillerød og 20 km VNV. f. Helsingør, havde 1.
Febr 1916 149 Gaarde og Huse og 678 Indb.
(1901: 292), Kirke, Præstegaard, Missionshus,
Skoler, Vandværk, Elektricitetsværk, Filial af
Hillerød og Omegns Bank, Markedsplads,
Ungdomshjem, Afholdshotel, Kro, fl. industrielle
Anlæg som Garveri, Andelsmejeri,
Frugtvinfabrik, Andelsdampmølle, Bryggeri,
Maskinværksted, Maskinsnedkeri og Uldstrikkeri,
Handelsgartneri, Købmandsforretninger m. m. samt
Postkontor og Station paa
Hillerød—Gilleleje-Banen.
H. W.
Græstorsk er smaa Eksemplarer af den
almindelige Torsk (Gadus morhua), inde fra
Bændehangsomraadet (»Græstangen«).
Ad. J.
Græstørvbeklædning anvendes, hvor man
ønsker i Hast at tilvejebringe et
sammenhængende Græsdække, enten til Haveanlæg ell. til
Beklædning af Jordskraaninger, som er særlig
udsatte for Forstyrrelse, f. Eks.
Skraaningskegler ved Bropiller og Fløjmure,
Digeskraaninger og Grøfter med rindende Vand. Tørven
skæres i 8 à 10 cm’s Tykkelse, enten som
firkantede Plader med c. 30 cm’s Sidelinie, der kan
magasineres stablede to og to med Rødderne
mod hinanden, ell. som c. 50 cm brede, lange
Strimler, der rulles sammen som Tæpper med
Grønsværen indad, saa de let kan transporteres
paa en Stok, som stikkes gennem Rullen, og
rulles ud over den Skraaning, der skal
beklædes. Voksestedet for Græstørven maa svare til
Anvendelsen. Tørv til Plæner og tørre
Skraaninger tages fra høj Græsmark, til Vandgrøfter
fra Enge og til udvendige Digeskraaninger fra
Strandenge. Sædvanlig lægges de paa Fladen
som Dæktørv, helst paa et tyndt Lag Muldjord,
da de saa hurtigt vokser fast; midlertidig kan
de fæstes ved Smaapæle ell. Bestikning med
Halmbaand, som fastholdes ved Grenhager.
Beklædning i rindende Vand bliver sikrest, naar
15 cm brede Tørv lægges som Lagtørv, d. v. s.
paa Kant mod Skraaningen. Skraaningen kan
da sættes saa stejlt, at man af Lagtørv kan
bygge Hoveder (Frontmure) for smaa
Rørledninger, primitive Perronindfatninger o. lgn.
A. L-n.
Græstørvjord, se Jordblanding.
Græsvik, se Onsø Herred.
Grätz, polsk Grodzisko, By i Preussen,
Prov. Posen, ligger 19 km SV. f. Buk og har
Mølledrift og Bryggerier. (1910) 5800 Indb.
G. Ht.
Grätz, Heinrich, jød. Teolog, f. 1817 i
Posen, d. 1891. I hans tidlige Ungdom tog S. R.
Hirsen sig af ham. 1842 studerede han ved
Univ. i Breslau, hvor han sluttede sig til det
konservative Parti i dets Kamp mod Geiger.
1845 blev han Dr. phil. i Jena, 1854 Lærer ved
Babbinerseminariet i Breslau i Historie og
Eksegese, fra 1869 tillige ved Univ. 1869—87 var han
Medudgiver af »Monatsschrift f. Geschichte u.
Wissenschaft des Judenthums«. 1853 begyndte
han Udgivelsen af »Geschichte der Juden von
den ältesten Zeiten bis auf die Gegenwart«, idet
Bd 4 (Tiden efter Jerusalems Ødelæggelse) kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
