Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Østkysten - Vestkysten - 1) Julianehaabs Distrikt - 2) Frederikshaabs Distrikt - 3) Godthaabs Distrikt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har Yderlandet sin største Udstrækning, c. 300
km, og gennemskæres af dybe Fjorde,
hvoriblandt de vigtigste er Kejser Frants Josef’s
Fjord og Scoresby Sund. Begge disse Fjorde har
det Særkende, at der i dem ligger en Mængde
store Øer, der deler Farvandet i forsk. Sunde,
som sammen med de indre Fjordforgreninger
danner et ret vildsomt Fjordkompleks. De er
adskilte ved en stor, bred, isfri Halvø, Jameson
Land, der er kendt for sin Bestand af Storvildt,
som Moskusokser, Rensdyr og Ulve. Fra
Scoresby Sund bøjer Landet af i sydvestlig
Retning og danner paa Strækningen fra 70—66 1/2°
Br. en af Storisen blokeret Kyststrækning med
et de fleste Steder ganske smalt Yderland.
Mellem 66 1/2° og 65 1/2° Br. faar Yderlandet igen
større Bredde og indskæres af dybe Fjorde,
bl. hvilke Sermilik-Fjorden er den største (120
km). Medens hele den tidligere beskrevne Del
af Østkysten f. T. er ubeboet (der findes dog
paa den største Del af Strækningen Rester
efter en tidligere Bebyggelse), er Egnen her af
særlig Interesse, fordi den er beboet af en
Stamme Eskimoer, som i Aarh. har levet paa
denne afsides Kyst, uden at have haft det
mindste Kendskab til ell. Berøring med hele
den øvrige Verden. Stammen blev første Gang
besøgt af Kaptajn G. Holm paa hans berømte
Konebaadsekspedition 1883—84, og 1894 blev
der anlagt en dansk Koloni, Angmagsalik,
den eneste paa G.’s Østkyst. Den indfødte
Befolkning i Distriktet udgjorde 1. Jan. 1916
602 Individer.
Ud for Angmagsalik kommer der i Reglen i
Aug.-Septbr saa megen Spredning i Storisen,
at Stedet kan besejles med nogenlunde
Sikkerhed, men S. efter til Kap Farvel ligger Isen
som oftest som et uigennemtrængeligt Bælte
hele Aaret rundt. Strækningen fra Scoresby
Sund til S. f. Angmagsalik kaldes Christian
IX’s Land, den S. f. liggende Del
Frederik VI’s Kyst. Paa denne sidste Strækning
har der indtil Aarhundredskiftet boet en Del
Eskimoer, men efterhaanden er disse flyttede til
Angmagsalik-Distriktet ell. rejst S. paa rundt
Kap Farve] til de danske Kolonier paa
Vestkysten.
Paa Vestkysten fra Kap Farvel til
Melville-Bugten ligger alle de øvrige danske
Kolonier, og hele Strækningen er beboet, om end
meget spredt, idet der mellem de enkelte
Bopladser kan være Afstande paa over 100 km.
Saavel Kolonier som Bopladser ligger
fortrinsvis nær ved Kysten, dels af Hensyn til den
lettere Besejling, men hovedsagelig, fordi den
grønlandske Befolknings Hovederhverv,
Sælhundefangsten, som Regel er mest
indbringende i Nærheden af det aabne Hav.
Det danske Koloniomraade paa
Vestkysten deles i to Landsdele, Syd-G. og
Nord-G., tilsammen findes der i disse
nedennævnte 12 Kolonidistrikter, hver med sin
Koloni (Distriktets Handelscentrum).
1) Julianehaabs Distrikt er det
sydligste Handelsdistrikt i G.; det strækker sig
fra Kap Farvel til Nunarsuit (Kap Desolation),
et fremtrædende, men bart og øde Forbjerg
paa 60 3/4° Br. Selve Kolonien,
Julianehaab, grønlandsk Kakortok, ligger smukt
paa en fremspringende Halvø i Bunden af
Julianehaabs-Bugten. Distriktet er det bedst
befolkede i G. og talte 1. Jan. 1917 3043
Indfødte, der lever fordelt paa hele det ovenn.
Omraade under forholdsvis gunstige Forhold
idet der med den fra Østkysten kommende
Storis følger et stort Antal Sælhunde, særlig
Klapmyds, der giver et godt Fangstudbytte.
Distriktet er gennemskaaret af en lang Rk.
dybe og smalle Fjorde, bl. hvilke særlig de
østlige er af en vidunderlig Skønhed, idet de,
med lodrette Fjeldsider og Fjeldtoppe med
fantastiske Former, skærer sig ind i et stort
Alpelandskab, fyldt med Højlandsis, fra hvilken
utallige Bræer baner sig Vej ned mod Fjordene
gennem Slugter og Dale. I de vestlige Fjorde
er Højderne noget mindre. Yderkysterne er
nøgne og bare, men i Bunden af Fjordene
findes store Strækninger med en rig og frodig
Vegetation, der er saa udviklet, at der kan
holdes Køer og drives Kvægavl (Igaliko og
Narsak).
Distriktet er identisk med de gl. Nordboers
»Østerbygd« (se ndf. under Historie), og
mange Steder ser man velbevarede Ruiner fra
dennes Blomstringsperiode, særlig i Bunden af
Igalikofjorden, de Gamles
Ejnarsfjord, og Tunugdliarfikfjorden, de
Gamles Eriksfjord, hvor Ruinerne af Erik
den Røde’s Gaard »Brattahlid« endnu
findes. Af de 12 Kirker, som efter Sagaerne skal
have ligget i Østerbygden, er Kakortok
Kirkeruin — Nordboernes Hvalsøfjords
Kirke, — der ligger noget Ø. f. Julianehaab,
den bedst bevarede. Murene, som er byggede af
flade Sten, staar endnu i deres fulde
Udstrækning med Vindues- og Døraabninger.
2) Frederikshaabs Distrikt
strækker sig fra Nunarsuit til Frederikshaabs
Isblink. Kolonien Frederikshaab,
grønlandsk Pamiut, ligger paa Spidsen af en
Halvø i den nordlige Del af Distriktet, hvis
indfødte Befolkning 1. Jan. 1917 udgjorde 869
Personer. Yderlandet er i dette Distrikt ret
smalt (c. 50 km), og de fleste Fjorde ender i
Bræer, der strømmer ned fra Indlandsisen. En
af de største Fjorde er Arsukfjorden i
den sydlige Del af Distriktet. Her ligger
Kryolitbrudet »Ivigtut«, hvorfra der udføres
adskillige Skibsladninger Kryolit.
3) Godthaabs Distrikt strækker sig
fra Frederikshaabs Isblink til Fiskefjorden
(Mundingen ligger paa 64 3/4° Br.). Kolonien
Godthaab, grønlandsk Nuk, ligger paa
Østsiden af Indløbet til den store og udstrakte
»Godthaabs-Fjord« og maa regnes for at være
G.’s Hovedstad. Her bor Sydgrønlands øverste,
stedlige Myndighed, Inspektøren, samt
Kolonibestyreren, Læge, Præst m. fl.: her findes
Seminarium, to Bogtrykkerier foruden de til selve
Kolonien hørende Bygninger, Pakhuse m. m.
Distriktet, hvis samlede indfødte Befolkning 1.
Jan. 1917 udgjorde 1154 Personer, er
gennemskaaret af mange dybe Fjorde, bl. hvilke
Ameralik-Fjorden og Godthaabs-Fjorden er de
anseligste. Egnen omkr. disse er i hist. Henseende
af Interesse; her laa Nordboernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
