Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - 3) Godthaabs Distrikt - 4) Sukkertoppens Distrikt - 5) Holstensborg Distrikt - 6) Egedesminde Distrikt - 7) Christanshaabs Distrikt - 8) Jakobhavns Distrikt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vesterbygd, og talrige Ruiner af Gaarde og Kirker
bærer endnu Vidnesbyrd om deres Ophold her.
Ligesom i Østerbygden ligger Ruinerne inde i
det Indre af Fjordene, skærmet for
Davis-Strædets barske Vinde, i store Dalstrøg, hvor
Vegetationen er rig og Sommerklimaet blidere
end ved Yderkysten, i Egne, hvor Rensdyrene
færdes i Mængde, og hvor Fjorde og Elve har
givet rig Lejlighed til Fiskeri. Disse Fjorde har
ogsaa været Skueplads for Kampene imellem
»Skrællingerne«, som de kaldtes, og
Nordboerne, der endte med Vesterbygdens Ødelæggelse
(se ndf. under Historie). Over 3 1/2 Aarh.
efter disse Begivenheder landede Hans
Egede 1721 ud for Godthaabs-Fjordens
Munding og anlagde den første danske Koloni paa
»Haabets Ø« ved Nordsiden af Fjorden,
hvorfra den 1728 blev flyttet til sin nuv. Plads.
4) Sukkertoppens Distrikt
strækker sig fra Fiskefjord til c. 66° 20′ Br. Kolonien
Sukkertoppen, grønlandsk Manitsok,
ligger paa en større Ø omtr. midt i Distriktet,
omgivet af en stor og indviklet Skærgaard.
Distriktets indfødte Befolkning var 1. Jan. 1917
1105 Personer. Distriktet er et af de mest
produktive i Sydgrønland, og Befolkningen er
nogenlunde velstillet, idet der som Regel findes
rigelig Fangst af Sæl og Hvidfisk, foruden
indbringende Laksefiskeri og i det Indre af
Landet gode Rensdyrdistrikter. Fjeldene i disse
Egne er særligt imponerende og pragtfulde med
høje sneklædte Toppe og mægtige Isbræer, som
i Massevis hænger ud over de stejle Fjeldsider.
Indlandsisen skyder her en stor Istunge ud i
vestlig Retning, hvorved Yderlandets Bredde
betydeligt indskrænkes. Midt i denne Istunge
gaar en lang Fjord, Evighedsfjorden, ind og
danner med sine lodrette Fjeldsider, der er
garnerede med Isbræer, et af de smukkeste
Partier i G.
5) Holstensborg Distrikt er det
nordligste Kolonidistrikt i Sydgrønland, det
strækker sig fra 66° 20′ Br. til nordre
Strømfjord paa c. 67 3/4° Br., der tillige danner
Grænselinien imellem de to Landsdele.
Kolonien Holstensborg, grønlandsk
Sisimiut eller Amerdlok, ligger i en lille Vig
paa Yderkysten omtr. midt i Distriktet ved
Foden af et 770 m højt, kendeligt Fjeld,
»Kællingehætten«, saaledes kaldet, fordi dets Top
minder om Hætten paa en grønlandsk
Kvindepels. Kolonien er opr. anlagt for Hvalfangstens
Skyld, der tidligere har været meget
indbringende, men nu saa at sige har mistet sin Bet.
I Distriktet findes fl. dybe Fjorde, bl. hvilke
»Itivdlek-F jorden« paa 66 1/2° Br. har historisk
Interesse fra Tiden for G.’s Genopdagelse, idet
det var her, at den af Kong Christian IV 1605
udsendte Ekspedition først kom i Land. Ved
begge Distriktets Grænselinier ligger de
længste Fjorde i Vestgrønland, søndre og nordre
Strømfjord, der er henh. 170 og 180 km lange.
I dette Distrikt naar Vestkystens Yderland sin
største Bredde, 185 km. Den indre Del af dette
gaar over til at blive en steppeagtig Højslette
med lyngklædte Bakker og Dale, der mange
Steder minder om et jysk Hedelandskab. Paa
denne har en Mængde Rensdyr deres Tilhold,
og Egnen besøges derfor jævnligt om Sommeren
af grønlandske Rensjægere fra de omliggende
Distrikter. Den indfødte Befolkning i Distriktet
udgjorde 1. Jan. 1917 759 Personer.
6) Egedesminde Distrikt er det
sydligste Kolonidistrikt i Nordgrønland, det
strækker sig fra nordre Strømfjord til Diskobugten
og bestaar hovedsagelig af en lang Række
store og smaa Øer med enkelte fra Fastlandet
udgaaende, stærkt indskaarne Halvøer.
Terrainet er meget ujævnt, men Fjeldene er laver
og Vegetationen yderst sparsom. Kolonien
Egedesminde, grønlandsk Ausiat, ligger i
Distriktets nordvestlige Del, ved Indløbet til
Diskobugten, mellem en stor Samling Smaaøer,
der med et fra Hollænderne stammende
Fællesnavn kaldes Bunke-Ejlænder. Distriktet
er et af de tættest befolkede i G. og talte 1.
Jan. 1917 1542 Personer.
7) Christianshaabs Distrikt er
det mindste af Kolonidistrikterne i G.; det
ligger i den indre Del af Diskobugten og strækker
sig fra den saakaldte Sydøstbugt til
Jakobshavns Isfjord paa 69° 10′ Br. Yderlandet
indsnævres Ø. f. Diskobugten til en Bredde af
30—40 km, Fjeldhøjderne stiger igen noget,
men overstiger sjældent 500 m. Kolonien
Christianshaab, grønlandsk
Kasigianguit, er en af de ældste Kolonier i G., idet
den blev anlagt allerede 1734. Den ligger
venligt i en lille Bugt, omgivet af en Del
Smaaøer. Distriktets indfødte Befolkning talte 1. Jan.
1917 491 Personer.
8) Jakobshavns Distrikt strækker
sig fra Jakobshavns Isfjord til
Torsukatak Isfjord (c. 70° Br.) samt over den østlige
Halvdel af den store Ø, Arveprinsens
Ejland. Distriktet faar sit Særpræg ved
Jakobshavns Isfjord, en af de mægtigste Isfjorde
i G. (se Indlandsisen). De store Isfjelde,
som dannes ved Bræen i det Indre af
Isfjorden, bliver af Strømmen ført udefter, men
standses nær ved Mundingen af den saakaldte
Isfjeldsbanke, en Hævning i Havbunden, hvor
de løber paa Grund og kan staa fast
undertiden i fl. Aar, indtil de ved Afsmeltning og
Kalvning (Løsrivning af enkelte Partier) er
blevne saa lette, at de kan flyde over Banken.
De paa Grund staaende Isfjelde stopper for
al den Mængde mindre Is (Kalvis), der delvis
fylder Fjorden, og naar de slipper løs og driver
udefter, aabner de samtidig for al den
indenfor sammenstuvede Is, »Fjorden skyder ud«,
kaldes det, og de mægtige Ismasser spreder
sig over Diskobugten i saa stor Mængde, at
al Sejlads og Færdsel med Baad næsten
umuliggøres. Isfjorden og Isfjeldsbanken bevirker,
at Trafikken fra den ene Side af Fjorden til
den anden er meget vanskelig og i lange Tider
endog umulig. Kolonien Jakobshavn,
grønlandsk Ilulissat, ligger i en lille snæver
Vig tæt N. f. Isfjorden og er en af de største
beboede Pladser i G. Stedet har allerede fra
meget gl. Dage været et godt Spisekammer,
hvad der kan ses paa de ved Isfjordens
Munding liggende store Køkkenmøddinger. Foruden
Sælhundefangst driver Befolkningen et ret
indbringende Fiskeri af Hajer og Hellefisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
