Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 294 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Inlandsisen - Klima - Geologi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Volumen over Vandet, er det ikke sjældent, at
der findes Isfjelde, hvis Indhold er over 30
Mill. m³.

Moræner findes saa godt som ikke paa
Indlandsisen, hvorimod de findes fl. St. paa det
nu isfri Yderland. I Forbindelse med
Skurstriber, erratiske Blokke og afrundede Former
viser de, at Indlandsisen i en tidligere Periode
ogsaa har dækket det nuv. Yderland. Studiet
af Indlandsisen og dennes tidligere Udbredelse
har betydelig videnskabelig Interesse, da G. er
det eneste Land paa Jorden, hvor der f. T.
findes et Isdække, som kan sammenlignes med
det, der i Istiden dækkede hele Nordeuropa.
saadanne Undersøgelser er i dansk G. udførte
af adskillige i de senere Aar opsendte
Ekspeditioner.

Klima. G.’s Klima er et udpræget
Polarklima, hvilket ikke alene har sin Aarsag i
Landets nordlige Beliggenhed (omtrent 6/7
af Landet ligger N. f. Polarkredsen), men
ogsaa i de i og omkr. G. liggende Ismasser, der
bevirker, at selv den sydligste Del af Landet
har et betydelig koldere Klima end andre
Lande paa samme Bredde, som f. Eks. Norge.
Nøjagtige meteor. Iagttagelser for en længere
Aarrække haves kun fra de danske Kolonier paa
Vestkysten, men de forsk. Ekspeditioners
Iagttagelsesrækker giver dog nogenlunde et Billede
af Forholdene i de øvrige Dele af Landet.
Klimaet bliver selvfølgelig koldere, efterhaanden
som man kommer nordligere, men i
Sydgrønland er det mere ustadigt og fugtigt end i
Nordgrønland. Foruden Bredden er ogsaa
Stedets Beliggenhed i kortere ell. længere Afstand
fra Kysten bestemmende for Klimaet; jo
længere man kommer ind i Fjordene, jo mere
stadigt bliver det; særlig mærkes dette m. H.
t. Vindens Styrke; inde i Fjordene er der
hyppigere stille, og naar det blæser, er det næsten
altid ud ell. ind ad Fjorden; i Nordgrønland,
hvor Kulden er strengest, indtræffer den i
Reglen med stille og klart Vejr.

De vigtigste klimatiske Forhold i dansk G.
vil fremgaa af nedenanførte Tabel, som er
udarbejdet efter Iagttagelser, foretagne i fra
30—35 Aar (Meteorologisk Institut).

Sted	N. Br.	Temperatur			Nedbør i mm	Antal Dage om Aaret med
		Aarlig Middel	Absolut højest	Absolut lavest		Nedbør	Taage	Frost
Ivigtut	61 1/4°	0,5°	23,4°	÷ 28,9°	1167	151	27	208
Godthaab	64 1/4°	÷ 2,1°	24,2°	÷ 28,9°	668	174	53	243
Jakobshavn	69 1/4°	÷ 5,7°	21,9°	÷ 43,2°	215	111	75	256
Upernivik	72 3/4°	÷ 8,7°	20,8°	÷ 42,3°	233	98	49	290

Det vil heraf ses, at den aarlige
Middeltemperatur, som i Sydgrønland er nærved 0°,
falder jævnt Nord efter og er ÷ 8,7° i Upernivik.
Det Antal Maaneder, hvor Middeltemperaturen
er under 0°, er i Ivigtut 6, i Godthaab 7, i
Jakobshavn 8 og i Upernivik 8. Den absolut
højeste Temperatur falder i Juni—Juli, i Upernivik
dog først i August, og varierer mellem 19 og
24°. Den laveste Temperatur ÷ 43,2° ved
Jakobshavn er maalt i Februar. I Inglefield-Bugt
var den laveste Temperatur om Vinteren
1891—92 ÷ 47,5°. I Østgrønland var Aarets
Middeltemperatur 1869—70 paa Sabine-Øen (74 1/2° n.
Br.) ÷ 11,7° og den laveste Temperatur ÷
40.2°. Paa Danmarks Ø i Scoresby Sund blev
i 1891—92 den højeste observerede Temperatur
15,3°, den laveste ÷ 46,8°. Islaget paa Havet
i Nordgrønland begynder i Reglen først efter
Nytaar, og de koldeste Maaneder er overalt
Januar, Februar og Marts. De daglige
Temperatursvingninger er, især om Vinteren, ikke
store; dog kan Føhnen, naar den indtræder (se
Føhn), pludselig faa Temperaturen til at stige
meget betydelig, man har endog Eksempler paa
Temperaturstigninger af 10—24° i en Time.

Nedbøren er, som det ses af Tabellen, jævnt
aftagende Nord efter, i Sydgrønland er den
omtr. 5 Gange saa stor som i Nordgrønland, og
Antallet af Dage med Nedbør er omtr. dobbelt
saa stort ved Godthaab som ved Upernivik.
Hagl falder kun sjælden, Torden er næsten
ukendt i Nordgrønland, men har enkelte Gange
vist sig i Sydgrønland. Taage er ret alm. og
indtræffer gennemsnitlig 27—53 Dage af Aaret.

Luftens Tryk er meget variabelt.
Middellufttrykket for Aaret er jævnt stigende Nord efter,
754,5 mm ved Ivigtut og 758,1 mm ved
Upernivik. Forskellen mellem den højeste og laveste
Stand er meget stor, saaledes ved Ivigtut fra
785,8—709,2. Ved Angmagsalik paa Østkysten er
der maalt en Barometerstand paa 708,8 mm og
ved Danmarks-Øen i Scoresby-Sund paa 793,4
mm, alt reduceret til Havets Overflade ved 0°
og til 45° Bredde.

N. f. Holstensborg gaar Solen ikke ned om
Sommeren men ses til Gengæld heller ikke om
Vinteren. Polarnattens Længde er afhængig af
Bredden, ved Jakobshavn varer den c. 6 Uger,
ved Upernivik c. 11 1/2 og i Inglefield-Bugt c. 16.
Midt paa Dagen, naar Solen er nærmest
Horisonten, er der i den sydlige Del af disse Egne
Lysning, ligesom i Tusmørket i Danmark, saa at
man kan se at færdes ude. Til Gengæld findes
der storartede Nordlys, som undertiden kan
oplyse hele Himmelen.

Paa Indlandsisen er de klimatiske Forhold
ganske anderledes, Temperaturen er meget lav,
efter Nansen’s Iagttagelser var den laveste
Temperatur i Septbr ÷ 45°.
Varmeudstraalingen er ganske overordentlig stor og bevirker
en betydelig Temperaturdifferens mellem Nat
Dag (23—25°).
Paa Grundlag af
Nansen’s
Iagttagelser har Prof.
Mohn beregnet
Aarets
Middeltemperatur paa
Indlandsisen paa c. 64° Br. og i 2000 m
Højde til ÷ 25° og Middeltemperaturen for
Januar og Juli respektive ÷ 40° og ÷ 10°.
Med temmelig stor Sikkerhed kan man antage,
at Temperaturen i de koldeste Maaneder gaar
ned til ÷ 65°, saa at der her findes en
Kuldepol omtr. Mage til den tidligere kendte
Kuldepol i Sibirien.
Kommandør R. Hammer.

Geologi. Den Del af Grønland, som ikke
er dækket af Isen, hører i geologisk Henseende
til Jordens ældste Lande, idet det allermeste af
Landet udgøres af Grundfjeld, og tilmed af
dettes ældre Afdelinger. Den fremherskende
Bjergart i denne Formation er Gnejs, hvortil slutter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>