Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Fugleverden - Krybdyr og Padder - Fiskefauna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af egl. Finker findes f. Eks. Graasiskenen,
og fremfor alt den smukke lille Snespurv, og
en anden nordisk Verling (Emberiza lapponica).
Endelig er Ravnen alm., medens Stæren kun
sjælden er iagttaget. Af Hønsefugle findes kun
een Art, nemlig Rypen, men den er til Gengæld
alm. og meget karakteristisk for Faunaen og
har ligeledes stor Bet. for Grønlænderne. Af
Vadefugle forekommer ikke mange; en Del af
dem er velkendte Arter i Danmark, saaledes
Viben, der imidlertid er meget sjælden, Hjejlen
og navnlig Præstekraven; denne lille vævre og
smukke Fugl er en karakteristisk Vader for
G., den er hyppig og hører til dem, der
ruger i Landet. Stenvenderen ruger ligeledes
i Landet, medens nogle andre som
Strandskaden, et Par Spover, Hejren, Vagtelkongen og
et Par andre Rørhøns-Arter er sjældnere
Gæster. Endnu findes af Vadere nogle Ryler,
Selningen og Odinshane og Thorshane, hvilke alle
ruger i G.
Svømmefuglene udgør som omtalt langt den
overvejende Del af G.’s Fuglefauna, og de
allerfleste af dem ruger i Landet, og derved
bidrager en Del af dem til det for alle arktiske
Lande karakteristiske Fænomen, Fuglefjeldene.
G. er rigt paa Fuglefjelde langs sine Kyster, og de
findes baade ud mod det aabne Hav og i
Fjordene; i størst Mængde forekommer de N. paa,
og de synes altid at ligge saaledes, at Fuglen
fra dem har let Adgang til Næring, idet de
fleste ligger paa ell. nær ved Steder, hvor
Lodden kommer til Land i Legetiden. Ikke faa af
de grønlandske Svømmefugle hører til
Ænderne i videre Forstand, saaledes Vildanden,
Spidsanden, Pibeanden og Krikanden, af hvilke
Arter dog kun Vildanden ruger i G., dette er
ligeledes Tilfældet med Strømanden og Havlitten.
Den vigtigste af dem alle er dog Ederfuglen;
denne er meget hyppig i G. og er særdeles
vigtig for Grønlænderne, der til Tider for en stor
Del lever af dens Kød og Æg; ogsaa dens Dun
er en vigtig Handelsvare. Den er ikke fredet,
og Grønlænderne tager som Regel, hvad de kan
finde af dens Æg og Reder; i de senere Aar
er den ogsaa, efter Mængden af indhandlet Dun
at dømme, taget stærkt af, saa stærkt, at
rugende Ederfugle næsten ikke mere forekommer.
Endvidere findes Konge-Ederfuglen, og endnu
kan nævnes en Skallesluger (Mergus serrator).
Af Gæs kan nævnes Blisgaasen og Knortegaasen,
der er alm., samt Bramgaasen og Sædgaasen. Af
Lommer findes den smukke Islom og
Rødstrubet Lom. Af Alke findes ikke faa Arter, og de
hører til de Fugle, man hyppigst ser; nævnes
kan den alm. Alk, Lomvien, Teisten,
Søpapegøjen, der ruger øverst paa Fjeldene i Huler
gravede ind i Grønsværet, samt den lille
Grønlandsdue (Mergulus alle). Gejrfuglen forekom
tidligere i G., men er jo nu uddød, det sidste
Eksemplar blev i G. vistnok skudt 1815. Af
Stormfugle er Mallemukken hyppig, og nogle
Rovmaager hører ligeledes til de hyppige
Fugle. Af egl. Maager findes Graamaagen,
Svartbagen, Ismaagen, tretaaet Maage samt Sabines
Maage, der er en nordlig og sjælden Art,
medens de øvrige er hyppige. Havternen er en af
de allerhyppigste Fugle langs Kysten, og i
Rugetiden kan man se Smaaøer tæt belagte med
dens Reder. Endelig kan endnu af
Svømmefugle nævnes: Sulen, der imidlertid er yderst
sjælden, og Skarven, der yngler ret alm. paa
egne »Skarvefjelde«.
Om den grønlandske Fugle verden kan i det
hele siges, at den er forholdsvis fattig, den har
heller intet specielt Præg, og de fleste af dens
Arter er fælles for Europa og Amerika, men
den synes at modtage største Delen af sine
Trækfugle fra Amerika. Kun faa af dens Arter
er enten blot europ. ell. amer. Et Særkende for
den er ogsaa de mange tilfældige ikke i G.
rugende Fugle.
De to flg. Dyreklasser, Krybdyr og
Padder, er, som man paa Forhaand kunde vente
af Former, der saa hurtig tager af i Artsantal
mod Polerne, slet ikke repræsenterede i G. Man
har ganske vist troet, at Grønlændernes
Fortællinger om et Dyr, som skulde findes paa
græsbevoksede Steder i den sydlige Del, mulig
kunde henføres til en Frø, men disse Fortællinger
savner vistnok et faktisk Grundlag.
Den grønlandske Fiskefauna er
temmelig rig, hvilket stemmer med det ovf.
bemærkede, og den tæller omkr. 100 Arter. Der lever
i de grønlandske Have ikke faa interessante og
ejendommelige Dybhavsformer, men noget
særligt Præg ud over det arktiske har Faunaen
dog ikke; thi saadanne Dybhavsformer, som
man tidligere antog for ejendommelige for disse
Havstrækninger, har ved senere
Dybhavsundersøgelser vist sig at have stor Udbredelse.
Faunaen er navnlig rig paa Ulkefiske
(Slægterne Cottus, Phobetor, Icelus, Triglops),
Panserulke og Rødfisk. Af Slimfisk i videre Forstand
tæller Faunaen ligeledes mange Arter, saaledes
de aaledannede Lumpernus-Arter, Tangspræl, fl.
Arter af den i alle arktiske Have udbredte
Aalbrosmeslægt (Lycodes) samt Arter af Søulve,
bl. hvilke den alm. Søulv. Skivefiskene
optræder med et Par Arter af Stenbidere, deriblandt
den alm. danske Stenbider, der fanges og spises
af Grønlænderne, samt et Par Ringbuge.
Tudsefiskene hører til Faunaens karakteristiske
Former og er repræsenterede af Slægterne
Oneirodes, Ceratias og Himantolophus, alle mere
ell. mindre ejendommelig udseende Former
med Frynser, Pandeduske o. s. v., de lever paa
dybt Vand. Af Flynderfisk findes kun 3 Arter
(Haaising, den alm. Helleflynder og Hellefisken),
medens Torskene tæller et større Antal Arter,
deriblandt den alm. Torsk (Gadus callarias);
ogsaa af de med Torskene beslægtede,
spidshalede Macrurer forekommer et Par Arter.
Baade Helleflynderne og Hellefisk samt fl. af
Torskene og Ulkene fanges og spises i Mængde
af Grønlænderne. Af Aal forekommer meget
sjældent den amerikanske Art, og ogsaa
den almindelige Sild findes, men kun i
ringe Mængde. Af Laksefisk forekommer et
Par Arter i stor Mængde i Elvene og fanges
meget af Grønlænderne; udelukkende i Havet
forekommer Lodden (Mallotus arcticus),
Grønlændernes Angmagsak, den er et
Hovednæringsmiddel for Grønlænderne. Stimerne kan gaa
Landet saa tæt, at mange Fisk ved Ebben
bliver liggende paa Kysten. Endnu en Gruppe er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
