Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Fiskefauna - Insekterne - Krebsdyrfaunaen - Bløddyrfauna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ret rigt repræsenteret, nemlig Laksesildene med
fl. interessante Arter. Af Ferskvandsfisk findes,
naar undtages Laksene og Aalen, kun een Art,
den trepiggede Hundestejl. Af Bruskfisk er der
kun faa; af Hajer kan nævnes Havkalen, efter
hvilken der drives regelmæssig Fangst, navnlig
om Vinteren paa Isen. Af Rokker forekommer
et Par Arter, af hvilke den i Danmark alm.
Tærbe ikke er sjælden. I den senere Tid har
Fiskeriet taget et stærkt Opsving; der
eksporteres nu betydelige Kvantiteter af saltet
Hellefisk og Helleflynder, Klipfisk, saltet og henkogt
Laks samt Hajtran.
Ved Arthropoderne finder vi atter en
iøjnefaldende Forskel paa Land- og Havfaunaen.
Insekterne er saaledes kun svagt
repræsenterede, og G. har sikkert færre Insekter end
noget andet Land af samme Udstrækning i
samme Breddezone. Insekternes Antal er omtr.
450. Som Eksempel paa, hvor ringe Faunaen er,
kan anføres, at G. kun har c. 40 Billearter;
hvilken kolossal Reduktion i Artsantal dette er,
viser sig, naar man erindrer, at
Varangerfjordens Omegn har 190, Bergens Omegn c. 400 og
Danmark c. 3000 Arter, og G.’s Sydende
strækker sig dog ned til Kria’s Bredde; lgn. Forhold
gør sig gældende for de øvrige Insektordeners
Vedk. De allerfleste Arter er europ., blot faa er
kun kendte fra G. Billerne optræder med Arter
af Løbebiller, Vandkalve, Rovbiller, Snudebiller,
et Par Træbukke, der sikkert er indførte, og en
Mariehøne. De fleste af disse Arter er tillige
nordeuropæiske, og enkelte af dem findes atter
i de mellemeuropæiske Bjerge. Det er værd
at lægge Mærke til, at de fleste Biller er
Former, der lever af Rov, medens Skarabæernes
og Bladbillernes store Familier slet ikke er
repræsenterede i G. Hvepsene optræder med c.
70 Arter, og her maa man lægge Mærke til,
at disse paa nogle Bladhvepse og et Par
Humlebier nær alle er Snyltehvepse. Sommerfuglene
tæller 46 Arter, men af disse er kun 4
Dagsommerfugle, af hvilke kun de 2, en
Perlemorsværmer og en Citronfugl er alm. Fluerne er den
Orden, der er stærkest repæsenteret i G.,
nemlig med omtr. 200 Arter, og adskillige af disse
optræder med stort Individantal. To Arter har
gjort sig særlig kendte, nemlig Stikmyggen og
Kvægmyggen. Den grønlandske Stikmyg (Culex
nigripes) er lidt større end den alm. danske, og
den optræder i uhyre Mængde og kan være til
overordentlig Plage; af Kvægmyggen findes to
Arter, af hvilke navnlig den ene (Simulium
vittatum) er mindst lige saa plagsom som Myggen.
Af Myg findes i øvrigt mange Arter af
Slægterne Chironomus og Tanypus. Ogsaa af egl. Fluer
findes en Del, f. Eks. Blomsterfluer, et Par
Empider, Spyfluer o. fl. Den alm. danske Stueflue
findes ikke, hvorimod den mindre Stueflue ell.
Hundedagsflue ikke er sjælden. Endnu kan
nævnes, at Tægerne optræder med godt en halv
Snes Arter. Edderkopperne tæller i alt c. 50
Arter, hyppigst ses nogle Arter af
Jagtedderkopper; af spindende Edderkopper findes bl. a.
en Korsedderkop, der spinder sit hjuldannede
Væv i Pilekrattet. Af Midder findes 66, heriblandt
Ostemidden og Fnatmidden; af Tardigrader
findes 10. Af Havedderkopper forekommer flere
Arter. Tusindbenenes Klasse er derimod slet
ikke repræsenteret i Landet.
Krebsdyrfaunaen ved G.’s Kyster er
temmelig righoldig, og Artsantallet kan anslaas
til omkr. 600. Af Skjoldkrebs findes et Par
Krabber, en Eremitkrebs og en Del Rejer i videre
Forstand (Slægterne Crangon, Hippolyte,
Pandalus o. fl.). Endvidere findes Arter af
Cumaceer og Mysider. Af Ringkrebs findes navnlig et
stort Antal af Amfipoder, c. 200 Arter, og af
disse er maaske en Del specielt grønlandske; af
Slægter kan nævnes Goplelus (Hyperia,
Euthemisto o. fl.), Tanglopperne med en Mængde
Slægter, (den almindeligste Art er den ogsaa i
Danmark alm. Tangloppe) og Hvallusene. Af
Isopoder findes c. 40 Arter, en af disse (Asellus
groenlandicus) er en Ferskvandsform; af
Slægter kan nævnes Tanglus og de paa Fisk
snyltende Aega-Arter, de saakaldte Fiskebjørne,
samt en Art af den ejendommelige Slægt
Arcturus, der bærer Ungerne paa Følehornene. Af
Smaakrebs findes en Del fritlevende
Kopepoder ell. Vandlopper samt p. Gr. a. den
forholdsvis rige Fiskefauna ikke faa snyltende
Former, dels Fiskelus, dels de mere omdannede
Gælleorme (Chondracanthus, Lernæopoda,
Lernæa); den i Danmark paa Torskens Gæller alm.
Lernæa branchialis er ogsaa deroppe.
Endvidere forekommer en Del Balaner, hvoriblandt fl.
paa Hvaler (Coronula, Conchoderma). I
Ferskvand findes af Bladfødder en Damrokke og et
Par Gællefødder, endvidere en Snes Dafnier.
Af Ledorme findes en ikke ringe Fauna
ved de grønlandske Kyster, af omstrejfende
Former Arter af Slægterne Harmothoë, Nereis,
Nephthys, Phyllodoce o. fl. og af Rørorme
Arenicola, Clymene, Terebella, Pectinaria, Sabella
og Serpula. Ogsaa af Regnorme findes et Par
Arter, der begge ogsaa forekommer i Danmark.
Af andre til Ormenes Gruppe hørende Former,
som er godt repræsenterede, kan nævnes
Mosdyrene; ogsaa af Hjuldyr findes mange i fersk
Vand (der er beskrevet c. 80), og endelig
forekommer ogsaa et Par Armfødder.
Den grønlandske Bløddyrfauna tæller
nogle Blæksprutter af Slægterne Octopus,
Rossia og Gonatus samt den ejendommelige
Cirroteuthis med Svømmehud mellem Armene.
Faunaen af Snegle og Muslinger er temmelig rig
(c. 240 Arter), af Land- og
Ferskvandsmuslinger findes en Del Arter, af Slægterne Vitrina,
Pupa, Succinea, Skivesnegle og Mosesnegle. Af
nøgne Havsnegle forekommer Arter af
Slægterne Dendronotus, Doris og Aeolis, og af
skalbærende kan af alm. Slægter nævnes Lacuna,
Strandsnegle, Natica, Rissoa, Turritella,
Pleurotoma, Tritonium, Fusus, Sipho, Trophon,
Trochus, Margarita, Tectura og Chiton. Af
Muslinger kan nævnes Mya, Saxicava, Tellina, Astarte,
Cardium, Nucula, Yoldia, Modiolaria,
Blaamusling og Kammusling; Kammuslingen benyttes en
Del til Næring og spises af de Danske som
Østers. Af Ferskvandsmuslinger forekommer
kun en Bønnemusling. Endelig findes nogle
Arter Vingesnegle. Den allerstørste Del af
de grønlandske Havsnegle og Muslinger er rent
arktiske og hyppigst circumpolare Former. Af
Pighude findes en Del Søpølser (Søagurker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
