Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Samfærdselen - Postforbindelsen - Sprog og Litt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvinder, der ror med en ældre Grønlænder som
Styrer. Mændene holder sig til Kajakken, og
betragter det i Alm. som værende under deres
Værdighed at ro i Konebaad.
Postforbindelsen med Danmark er
som Følge af det ovf. fremsatte kun sjælden
og indskrænker sig som Regel til nogle faa
Gange om Aaret. I selve G. sker
Postforbindelsen imellem Kolonierne indbyrdes pr
Kajakpost, det vil sige, der bliver lejet Indfødte til
med Kajak at ro fra det ene Sted til det andet.
Da Distancerne er lange, og Is- og Vejrforhold
hyppig kan lægge Hindringer i Vejen, er denne
Postforbindelse noget usikker, og da den tilmed
er meget kostbar, anvendes den kun ved
nødvendige tjenstlige Sendelser, dog bringes Posten
dels paa denne Maade, og dels paa Slæde, hvert
Foraar fra Upernivik helt ned til de Kolonier i
Mellemgrønland, som besejles tidligst paa
Foraaret, en Distance, som beløber sig til c.
1000 km.
Sprog og Litt. Det eskimoiske Sprog
tales saa godt som udelukkende af alle de
Indfødte. Det er det samme Grundsprog, som
benyttes af alle de eskimoiske Stammer i
Amerika, men paa de forsk. Steder har der
udviklet sig forsk. Dialekter. Den Dialekt, som
tales i G., kaldes Grønlandsk, og det er især
gennem denne, at man har faaet Lejlighed til
nøje at studere Sprogets Særegenheder. Dr.
Rink har (i »Aarb. f. nord. Oldk. og Hist.« samt
i »Meddelelser om G.« m. fl.. St.) sammenlignet
de forsk. Dialekter og paavist Sprogets
vigtigste Ejendommeligheder. Med de øvrige amer.
Sprog deler det grønlandske den Særegenhed
at være »polysyntetisk« ɔ: det kan ved
Tilsætninger danne Ord, som udtrykker en hel
Sætning. Af Ordenes opr. Bestanddele, Rødderne,
er der opstaaet Stammer, som hver har faaet
sin bestemte Bet. Disse Stammer er af to Slags,
enten selvstændige, Stamord, der kan benyttes
alene for sig, ell. uselvstændige. Affikser, der
kun anvendes til at føjes til de første, hvorved
der lægges ny Begreber ind i Stamordet eller
dettes Bet. udvides og omdannes. Ved
Gentagelsen af denne Proces gives der
underordnede Stammer af forsk. Grader. Ved Tilføjelsen
af et Affiks til en opr. Stamme kan der dannes
et nyt Ord, der som Stamord atter kan
modtage Affikser. Antallet af Affikser er meget
betydeligt — Rink anslaar dem til henved 200 —
og de fleste af dem kan anvendes overalt, hvor
Meningen kræver det, medens derimod
Sammensætning af virkelige Ord er umulig. Det
højeste Antal Affikser, som kan forekomme i et
afledet Ord, naar sjælden over 10, og Ordenen,
i hvilken de tilføjes, er underkastet bestemte
Regler og Indskrænkninger. Men herved bliver
Rigdommen paa Ordformer meget betydelig.
Rink har gjort et Forsøg paa at beregne, hvor
mange Afledninger der kan opstaa af et alm.
Stamord. Ordet igdlo, »Hus«, kan saaledes
modtage 80 Affikser, hvorved der altsaa dannes
lige saa mange Afledninger af første Grad.
Hvert af disse kan blive ny Stamord af anden
Grad og modtage andre Affikser. En enkelt af
de Afledninger, som Rink udtog, viste sig at
være modtagelig for 61 Tilføjelser. Af de 61
afledede Ord af anden Grad, som derved
opstod, valgtes atter tilfældig et, som viste sig at
kunne danne 70 Afledninger af tredie Grad, og
deraf dannedes atter 8 af fjerde, 10 af femte
og 10 af sjette Grad. Summen af Ord, der kan
dannes af et enkelt Stamord, bliver saaledes
uhyre. Efter Affiksets Natur opstaar der hver
Gang enten et Substantiv, et intransitivt eller
et transitivt Verbum. Da nu hver af de
sidstnævnte har henved 700 Bøjningsformer, vil
man forstaa, at det grønlandske Sprog er en
indviklet Mekanisme, hvis Former er talrige
som Havets Sand.
Som et ganske alm. Eksempel paa Dannelsen
af Ord og Sætninger anfører Rink 2 Ord med
4 og 6 Affikser, ganske tilfældig valgte. Der
siges, idet Talen er om Søfuglenes Forsvinden
fra en Ø:
1) mán - îar - ne - kar - ner - tik
Æg borttage det at faa det at deres
2) nujor - ka - ut - igi - ngi - kaluar -
vild blive Aarsag have til ikke rigtignok
kôr - pât
formodentlig de det,
hvilket vil sige: rigtignok har de formodentlig
ikke det at faa deres Æg borttagne til Aarsag
til at blive vilde; hvilket udtrykt paa
sædvanligt Sprog vil sige: Aarsagen til, at de bliver
forjagede, er rigtignok efter min Mening ikke
den, at man tog Æggene fra dem. Det er
ganske vist meget sagt med to Ord, men man kan
dog ikke beundre Simpelheden og
Gennemsigtigheden i Udtryksmaaden. Man vil heraf
forstaa, at det, til Trods for at Grammatikken
er meget regelbunden, er overordentlig
vanskeligt at sætte sig ind i Sproget, og at der
hertil kræves en nøje Fortrolighed med
Eskimoeraes Tankegang, som kun kan erhverves
ved i længere Tid at leve imellem dem. Den
Mand, som har haft størst Bet. for Kendskabet
til det grønlandske Sprog, er Seminarielærer
ved Godthaab Samuel Kleinschmidt, idet han
saa at sige har skabt det nuv. Skriftsprog, som
benyttes saavel ved Udgivelsen af Bøger som
af de Indfødte selv. Han udgav 1851 en
Grammatik, trykt i det tyske Sprog, og 1871 en
omarbejdet grønlandsk Ordbog, i hvilken den ny
Skrivemaade er gennemfart. I den nyere Tid
(1894) er dette Værk fuldstændiggjort ved
Udgivelsen af en dansk grønlandsk Ordbog,
udarbejdet af de tidligere Missionærer I. Kjær, og
Chr. Rasmussen. Den sidste Forf. har ogsaa
udg. en grønlandsk Sproglære paa Dansk,
bygget paa de samme Grundregler som
Kleinschmidt’s Grammatik.
P. Gr. a. Forholdene er den grønlandske
Litt. kun ringe; Biblen og den grønlandske
Salmebog findes i de fleste Huse i G., og særlig
den sidste læses meget. Desuden er der udg.
en Del Lærebøger i det grønlandske Sprog,
nogle Prædikenpostiller, samt af Knud
Rasmussen en Beretning om hans Ekspedition
over Indlandsisen 1912 og nogle Overs. (af
Dreyer’s »Naturfolkenes Liv« og af isl. Sagaer
om de gl. Nordboeres Færd i G.). I Godthaab
findes et Bogtrykkeri, drevet af en
Grønlænder, fra hvilken der siden 1861 regelmæssig er
udkommet et med Litografier forsynet Tidsskr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
