Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Sprog og Litt. - Arktisk Biol. Station - Polareskimoerne - Den arktiske Station »Thule« - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(»Atuagagdliutit«). Samme Sted findes et til
Seminariet knyttet Trykkeri, fra hvilket der
udgaar en Del grønlandske Lærebøger og et lille
Maanedsskrift, »Nalunaerutit«. Ved Godhavn i
Nordgrønland findes endvidere et mindre
Trykkeri.
Arktisk Biol. Station. 1906 er af
mag. sc. M. P. Porsild oprettet en arktisk
biol. Station i Nærheden af Godhavn paa Disko,
hvis Hovedopgave er at udrede de arktiske
Planters Biologi. Lederen, mag. sc. Porsild,
som bor her med Familie, bearbejder saadanne
arktiske, videnskabelige Spørgsmaal af biol.,
etnogr. dg geofysisk Art, som kun kan løses
ved længere Ophold i G., og han har allerede
beriget Videnskaben med fl. interessante
Undersøgelser og Afh., der er udgivne i
»Meddelelser om G.«. Stationen er oprettet ved
private Midler og Tilskud fra Regeringen, og
danner tillige Støttepunkt for danske og
fremmede Forskere, som faar Tilladelse til at gøre
kortere ell. længere Ophold ved Stationen.
Porareskimoerne er de eneste
Beboere i G., der lever uden for det som dansk
anerkendte Koloniomraade. Som Følge heraf
gælder alle de foran nævnte Bestemmelser
vedrørende Kolonierne i G. ikke for denne
Befolkning, som i de fleste Henseender lever
deres Liv paa lgn. Maade som de forskellige
Eskimostammer i det arktiske Nordamerika.
Efter at de gennem Peary’s og Knud
Rasmussen’s Rejser fl. Gange er komne i
Forbindelse med Civilisationen, blev der 1909 i
North Star Bay ved Wolstenholme
Sund oprettet en privat Missionsstation
Nordstjernen, der anlagdes efter Samarbejde
imellem »den grønlandske Kirkesag« og »det
danske Missionsselskab«, og antog
Grønlænderen Gustav Olsen som Missionspræst.
Denne Missionsstation er senere af Hensyn til
Befolkningen flyttet til Bunden af den mere
centralt liggende Inglefield Bugt.
Den arktiske Station »Thule«
oprettedes 1910 af Knud Rasmussen i
North Star Bay (76° 30′ Br.), og den har
siden været bestyret af Grønlandsforskeren
Peter Freuchen, Stationens Formaal er
et dobbelt, dels som et permanent Hovedkvarter
at danne Basis for videnskabelige Ekspeditioner
i Nord-G. og det arktiske Nordamerika, dels
som Handelsstation at forsyne Eskimoerne med
de Varer, hovedsagelig Ammunition, Værktøj
o. a. Nyttegenstande, som er blevne den lille
polareskimoiske Stamme uundværlige gennem
mange Aars Tuskhandel med skotske
Hvalfangere og amer. Ekspeditioner. Stationen
ledes af Knud Rasmussen med Bistand af to
Komiteer, en administrerende og
handelskyndig Komité og en videnskabelig Komité, som
begge har Sæde i Kbhvn.
Den arktiske Station »Thule« har siden
Oprettelsen udrustet og delvis bekostet de ndf.
under »Danske Undersøgelser i G.« nævnte
»Thule«-Ekspeditioner.
Historie.
Kort efter Islands Bebyggelse i Slutningen
af 9. Aarhundrede blev Islænderen Gunbjørn
af Storme forslaaet ud i Havet V. for Island,
og han saa da Jøkler af et stort Land i V.,
medens han samtidig saa Snefjeldsjøkelen paa
Island.
Erik den Røde havde begaaet Drab paa
Island og blev derfor paa Thorsnæs Ting dømt
til 3 Aars Landflygtighed. Han bestemte sig da
til at opdage det Land, som Gunbjørn havde
set, og lovede at vende tilbage for at bringe
Underretning derom, naar han opdagede det.
Han sejlede 983 ud fra Snefjeldsnæs og fik
snart de grønlandske Jøkler i Sigte; han drog
derefter »sønder med Landet« (som der staar
i Sagaerne) for at undersøge, om det, naar
man kom videre, var bebyggeligt. I 3 Somre
besejlede han dernæst saavel den østlige som
den vestlige Kyst af G. for at opsøge de
Strækninger, der bedst egnede sig til Kolonisation,
og fandt baade mod Ø. og V. Spor af
menneskelige Boliger, samt Brudstykker af smaa
Fartøjer af Skind og Stenredskaber, som viste, at
Landet tidligere havde været beboet af Folk,
som de kaldte »Skrællinger«. Han vendte
derefter tilbage til Island. Ved hans Fortællinger
om Landets Frugtbarhed lykkedes det ham at
faa mange andre til at ledsage sig til G. for at
kolonisere Landet; men af de 35 Skibe, som
986 afsejlede fra Island til G., naaede kun 14
Bestemmelsesstedet, idet de andre forliste ell.
blev drevne tilbage af Storm. Erik tog selv
Bolig paa Brattahlid i Eriks-Fjord (den nuv.
»Tunugdliarfik«-Fjord), medens de øvrige tog
Landstrækninger i Besiddelse paa begge Sider
af denne. I de flg. Aar tog endnu mange
Islændere herover, og indrettede sig Gaarde i
det Indre af Fjordene, hvor de skaffede sig
Erhverv paa lgn. Maade som paa Island, holdt
Køer, Faar, Geder og Heste samt drev Sæl-
og Hvalfangst, Fiskeri og Jagt paa Rensdyr,
Harer, Bjørne o. s. v. De bosatte sig navnlig
i de to Bygder, Østerbygden og
Vesterbygden. Erik den Røde’s Søn, Leif, foretog
en Rejse til Norge, hvor han tillige med sit
Skibsmandskab antog den kristne Tro, og Olaf
Tryggvesøn overdrog ham da at forestaa
Kristendommens Udbredelse i G. Leif vendte Aar
1000 tilbage til G., hvor Kristendommen hurtig
udbredtes, men Folkets Sæder og Skikke
forblev endnu hedenske i mange Aar derefter;
Sagaerne fortæller saaledes om Udryddelsen
af hele Slægter p. Gr. a. Blodhævnen. Fra
Bygderne paa G. foretoges fl. Rejser, de saakaldte
Vinlandsrejser, til det langt senere opdagede
Amerika. Sagaernes Beretning om disse Rejser
har i de senere Aar været meget omdisputeret,
men der er ingen Tvivl om, at de gamle
Nordboer for henved 1000 Aar siden har
foretaget fl. Rejser, paa hvilke de har besøgt det
nordamerikanske Fastland. Banebryderne var
den ovenn. Leif Eriksson, der paa sin Rejse til
G. havde set Landet. 1003 afgik en stor
Undersøgelsesekspedition under Torfin
Karlsevne, der genfandt Landet og kaldte de
nyopdagede Lande Helluland, Markland
og Vinland, som i et af Prof. Steensby i
»Medd. om G.« 1917 udg. Værk er identificerede
som Labrador, Belle Isle Strædet
og St Lawrence-Floden, helt ned til
Quebec. De opholdt sig 3 Vintre i Vinland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
