Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterretningerne fra denne. Ekspedition har
været Aarsagen til det ovenn. Pavebrev.
Af grønlandske Sagn fremgaar bestemt, at
Kampe har fundet Sted imellem Eskimoerne
og Nordboerne. I Sagnet om Vesterbygdens
Ødelæggelse navngives de Steder, hvor
Kampene har fundet Sted. Det skildres, hvorledes
Eskimoerne lavede en Konebaad af hvide Skind,
saa at den lignede en drivende Isflage; med
denne listede de sig hen til Nordboernes
Boliger; i et ubevogtet Øjeblik stak de Ild paa
Husene, saa at nogle omkom i Flammerne,
medens andre dræbtes ved Pileskud.
1379 har de første alvorlige Sammenstød
rimeligvis fundet Sted mellem Folk i
Østerbygden og Eskimoerne. Hvornaar de sidste
Nordboer i denne Bygd har maattet bukke under,
vides ikke, men Sandsynligheden taler for, at
de efterhaanden er blevne dræbte, ikke ved store
Kampe, men ved enkelte Overfald og Drab,
medens muligvis enkelte har blandet sig med
Eskimoerne og er overgaaede til deres Levevis.
Indtil henimod Midten af 16. Aarh. er der
blevet udnævnt Biskopper for G., af hvilke dog
ingen har betraadt Landet efter Biskop Alf’s
Død 1377. Den trondhjemske Ærkebiskop Erik
Valkendorf var en af de første, der igen (c.
1514) henledede Opmærksomheden paa den
tabte Koloni og samlede alle gl. Beretninger om
den. Det var hans Agt at lade foretage en
Genopdagelse af Kolonien; men inden den kom
til Udførelse, faldt han i Unaade og maatte
flygte til Udlandet.
Under Kong Frederik II udsendtes 1568—81 i
to ell. tre Ekspeditioner for at knytte den gl.
Forbindelse, men ingen af dem naaede Maalet.
Derimod lykkedes det 1585 Englænderen John
Davis (efter hvem Davis-Strædet har faaet
Navn) at komme i Land paa Vestkysten. Dette
gav Stødet til, at Kong Christian IV fornyede
Forsøget. 1605 lykkedes det under den eng.
Lods James Hall’s Vejledning atter de Danske
at komme i Land paa G.’s Vestkyst, men de
fandt ikke Spor af de gl. Nordboer. Omtr. ved
denne Tid er der udarbejdet Kort, som angav
østerbygdens Beliggenhed paa Østkysten, lige
over for Island. Dette i Forbindelse med det
Faktum, at senere Ekspeditioner til Vestkysten
heller ikke fandt Efterkommere fra de gl.
Islændere, som man var overbevist om endnu
maatte leve, bevirkede, at man i Slutn. af 17.
og det meste af 18. Aarh. gik ud fra, at de
Gamles Østerbygd havde ligget paa Østkysten,
og at de Nordboruiner, der efterhaanden
fandtes i Julianehaabs Distrikt, stammede fra
Vesterbygden, som man jo vidste var blevet ødelagt
af Skrællingerne. Forsk. Ekspeditioner
udrustedes for om muligt at finde Østerbygden
paa Østkysten, men p. Gr. a. Storisen lykkedes
det ingen af dem at komme i Land.
Imidlertid var Forbindelsen med Vestkysten
vedligeholdt, 1636 oprettedes allerede et
grønlandsk Handelskompagni i Kbhvn, men
Englændere, Hamburgere og særligt Hollændere
drev allerede dengang og langt ind i 18. Aarh.
en ret betydelig Handel paa G. Nogen egl.
Kolonisation kom dog ikke i Gang før 1721, da
det lykkedes den berømte »G.’s Apostel«, Hans
Poulsen Egede, efter en Række Kampe
og Besværligheder at faa en grønlandsk
Mission sat i Værk. Han fik startet et lille
grønlandsk Kompagni i Bergen og indskibede sig
herfra med Kone og Børn til G., hvor han
anlagde Kolonien Godthaab og i 15 Aar, med
utrættelig Energi og under utrolige Lidelser,
ofrede sig for Missionen imellem de Indfødte.
Det bergenske Kompagni maatte kort efter
opløses af Mangel paa Midler, men Handel og
Mission blev overtaget af Regeringen, og Kong
Frederik IV paabegyndte i de nærmest flg. Aar
en stor Kolonisationsplan, idet han 1728
udsendte en Guvernør, Major Paars, som tillige
med Officerer og Menige, af hvilke de fleste
medførte Koner og Børn, skulde anlægge et
Fort, og herfra paa Heste, som medbragtes fra
Danmark, ride over Indlandsisen for at
genfinde Østerbygden. Egede, som stadig haabede
at finde Efterkommere af sine Landsmænd,
havde allerede 1723 forsøgt at naa Østerbygden
igennem det saakaldte Frobisher-Stræde, der
paa daværende Kort var angivet som et stort
Sund, der gik tværs igennem Landet fra
Vesterbygd til Østerbygd. Han paaviste, at
dette Stræde ikke eksisterede, men naaede ikke
om til Østkysten, da hans Grønlændere bestemt
nægtede at gaa videre end til Nanortalik, tæt
ved Kap Farvel. Major Paars’ Rejse
mislykkedes fuldstændig, og da Kong Frederik IV
døde 1730, var Kong Christian VI nær ved at
opgive G. Majoren og alle de i Landet værende
Europæere beordredes til at indskibe sig,
medens det dog overlodes til Egede’s eget Valg,
om han vilde blive tilbage i Landet med saa
mange af Mandskabet, som dertil var villige.
Han valgte at blive og fik overtalt 8 à 10
Matroser til at blive hos sig. Det lykkedes ham
efter mange Bønner og Forestillinger at faa
Kongen til atter at udsende Skibe, og 1734
blev Handel og Mission overdraget Købmand
Jakob Severin i privat Entreprise imod en
betydelig Subvention af Staten.
Ved denne Tid anrettede Børnekopperne,
der var indførte til Landet gennem en
Grønlænder, som havde været i Danmark, stor
Ødelæggelse imellem de Indfødte. Dødsfaldenes
Antal androg endog mellem 2—3000, skønt
Epidemien kun varede omtr. 1 Aar. I den nærmeste
Tid herefter anlagdes forsk.
Handelsetablissementer, som Christianshaab (1734), Jakobshavn
(1741) og Frederikshaab (1742). I al denne Tid
vedblev Hollænderne at drive Handel med de
Indfødte, og de stillede sig ofte ret fjendtligt
over for de Danske, idet de fl. Gange ødelagde
og afbrændte de af Hans Egede anlagte
Handelsetablissementer. 1739 fandt der endog en
Kamp Sted i Havnen ved Jakobshavn mellem
danske og holl. Skibe, som endte med, at 5
af disse blev gjort til Prise. Ogsaa med de
Indfødte laa de fl. Gange i Kamp. I øvrigt
foreligger der fra denne Tid fl. holl.
Beskrivelser af Farvandene i G., og adskillige af de
endnu benyttede Navne i Mellem-G. og Nord-G.
stammer fra Hollænderne. Saa sent som 1746
var der endnu 40 holl. Fangst- og Handelsskibe
i Davis-Strædet. 1750 blev Landets Besejling
og Missionens Underholdning overdragne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
