- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
309

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Historie - Udenlandske Ekspeditioner til den ikke koloniserede Del af G.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det 1747 oprettede »Alm. Handelskompagni«,
men 1774 var dette i en saadan Forfatning, at
Regeringen saa sig nødsaget til at ophæve det
og udløse Interessenterne. Handel og
Administration overgik derefter til den »Kgl.
grønlandske Handel«, der paa Statskassens Regning
lige til de seneste Aar har drevet Handelen
som Monopol og administreret Landet til stor
Gavn for Befolkningen, ligesom den i en lang
Aarrække har bragt Moderlandet betydelige
Indtægter.

I det »Alm. Handelskompagni’s Tid er iflg.
Handelsetablissementer anlagte, af hvilke de
fleste endnu til Dels bestaar: Logerne
Claushavn (1752) og Fiskenæsset (1754), Kolonierne
Sukkertoppen (1755), Ritenbenk (1755), Sydbai
(1756, senere nedlagt), Nugsuak (1758, senere
flyttet til Umanak), Holstensborg (1759),
Egedesminde (1759) og Upernivik (1771) samt Logen
Godhavn (1773). Af den kgl. grønlandske
Handel er endelig anlagt Kolonien Julianehaab
(1775) samt Angmagsalik paa Østkysten (1894).

Bestræbelserne for at finde Østerbygden blev
stadig fortsatte, og da Isen forhindrede Skibe
fra at komme ind paa Østkysten, gentoges det
af Egede gjorte Forsøg paa med Baad at
komme rundt om Kap Farvel. 1751—53 foretog den
danske Handelsbetjent Peter Olssen
Walløe
i denne Hensigt en Rejse i Konebaad langs
den dengang ukendte sydlige Strækning af
Vestkysten, omkr. Kap Farvel og op ad Østkysten
til 60° 56′ n. Br. Paa denne c. 800 km lange
Rejse var han den meste Tid kun ledsaget af
2 af Mandskabet fra Godthaab og 2 som
Roersker antagne Grønlænderinder. Han fandt en
Mængde af de gl. Nordboruiner i Julianehaabs
Distrikt og traf sammen med en Del af
Østkystens Grønlændere, som erklærede i deres
Hjemstavn aldrig at have set Folk, der lignede
Europæere og ej heller Ruiner af deres Huse.

Endnu en Gang forsøgtes det fra Søsiden at
komme ind til Østkysten, idet Søofficererne
Løvenørn, Egede og Rothe 1785—87
foretog gentagne Forsøg paa fra Island at
komme ind til Landet. Det lykkedes dem ogsaa at
faa dette at se paa forsk. Steder, men al
Landgang var umulig p. Gr. a. det stadig langs
Land liggende Isbælte. Det synes, som om disse
uheldige Ekspeditioner har begyndt at vække
Tvivl i Danmark, om Østerbygden virkelig var
at finde paa Østkysten, og 1792 udkom der et,
paa et grundigt Studium af de gl. Skr bygget
Værk af den danske Kancellist, senere dansk
Postmester i Hamburg, Heinrich Peter
von Eggers
, som søgte at bevise, at de
Gamles Østerbygd havde ligget i det nuv.
Julianehaabs Distrikt, medens Vesterbygden havde
ligget i Godthaabs Distrikt, hvor der ogsaa
findes Nordboruiner. Det danske
Landhusholdningsselskab tilkendte ham Guldmedaillen for
Skr., men det var dog langtfra, at hans
Synsmaade blev alm.; den har dog uden Tvivl
kendelig svækket den tidligere livlige Interesse for
Østkystens Undersøgelse.

Den tyske Bjergraad Giesecke foretog
1806—13, med Understøttelse fra den danske
Regering, en Del Rejser i den koloniserede Del
af G. og undersøgte Landet, særlig i geol.
Henseende. Han hjembragte et stort Materiale af
sjældne Mineraler og paaviste bl. a.
Findestedet for Kryolit (Ivigtut).

I Beg. af 19. Aarh. falder en Rk. eng.
Opdagelsesrejser til de nordlige Have; bl. disse
maa nævnes John Ross, som Sommeren
1818 fik Forbindelse med Eskimoerne paa den
nordlige Strækning af G.’s Vestkyst, hvilken
han kaldte »de arktiske Højlande«. 1822
lykkedes det den kendte eng. Hvalfanger
William Scoresby den Yngre at komme i
Land paa og kortlægge en Del af G.’s Østkyst
(Scoresby-Sund m. m.). Det var første Gang i
den hist. Tid, at noget Menneske var kommet
i Land paa den hidtil som utilgængelig ansete
Østkyst. Det vakte betydelig Opsigt i Danmark,
og man fattede derfor paa ny Haab om at
finde Østerbygden her. Kaptajn i Marinen V.
A. Graah
, som 1823—24 havde foretaget en
Del Opmaalinger paa G.’s Vestkyst og
konstrueret det første nogenlunde paalidelige Kort
over denffie, rejste 1829—30 med Konebaad
langs den sydlige Del af Østkysten og naaede
til 65° 18′ n. Br., men uden at træffe ringeste
Tegn paa en tidligere Bebyggelse. Da de
Eskimoer, han traf, heller ikke vidste noget om
en saadan, vandt den Anskuelse efterhaanden
mere Terrain, at Østerbygden havde ligget i
Julianehaabs Distrikt, og i mange Aar foretoges
der intet for at udvide Kendskabet til
Østkysten. Først i den nyere Tid er disse
Undersøgelser fortsatte, og efter at Kaptajn Holm
som Leder af den tidligere nævnte
Konebaadsekspedition havde overvintret imellem
Eskimoerne i det nuv. Angmagsalik-Distrikt og heller
ikke havde truffet noget Tegn paa tidligere
Bebyggelse, faldt Tilhængerne af Teorien om,
at Østerbygden havde ligget paa Østkysten,
efterhaanden fra, og det er nu efter nøjagtigt
Studium af gl. og ny Kort m. m. bevist, at
Østerbygden har ligget i Julianehaabs Distrikt.

Den Mand, som i den nyere Tid har bidraget
mest til at udvikle vort nuv. Kendskab til G.,
er Dr. Rink. Han berejste 1848—52 de
danske Kolonidistrikter, særlig i geol. Øjemed,
var 1853—68 ansat i G., dels som
Kolonibestyrer, dels som Inspektør og var 1871—82
Direktør for den kgl. grønlandske Handel. Ved
hans aldrig svigtende Kærlighed til G. og
Grønlænderne og hans utrættelige Arbejdskraft er
der udrettet overordentlig meget baade for
Grønlænderne og for Udbredelsen af Interesse
for og Kendskab til Landet saavel i Danmark
som i Udlandet. Særlig skyldes det ham, at
Naturforskernes Opmærksomhed er blevet
henledet paa Indlandsisen og dennes store Bet. i
geol. Henseende.

Udenlandske Ekspeditioner til
den ikke koloniserede Del af G.

I Slutn. af 19. Aarh. lykkedes det fl.
udenlandske Ekspeditioner at komme i Land paa forsk.
Steder af den ikke koloniserede Del af G., og
at give deres Bidrag til Kortlægningen af de
før den Tid fuldstændig ukendte Egne. Bl. disse
maa nævnes den 2. tyske Nordpolsekspedition,
der 1869—70 under Koldeway og Payer
kom til Land paa den nordlige Del af
Østkysten og berejste Strækningen 73—77° Br.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free