Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Udenlandske Ekspeditioner til den ikke koloniserede Del af G. - Danske Undersøgelser i G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som de gav Navnet »Kong Vilhelms Land«,
og paaviste Tilstedeværelsen af den store
»Kejser Frants Josef’s Fjord«.
1898 og 99 foretog den sv. Prof. G. Nathorst
med Ishavsfartøjet »Atlantic« to Ekspeditioner
til Polarhavet, paa hvilke han berejste og
undersøgte de store Fjordforgreninger mellem
Kejser Frants Josef’s Fjord og Scoresby Sund.
Nordvestkysten af G. fra Kap York og Nord
efter blev besøgt af fl. eng. og amer.
Nordpolsekspeditioner, som ad denne Vej gennem Smiths
Sund, Kennedy- og Robeson-Kanalen forsøgte
at trænge op imod Nordpolen. Bl. disse maa
nævnes den saa sørgelig berømte
Greely-Ekspedition (se Greely), der som Led i de
internationale, meteor. Stationer omkr.
Nordpolen i Beg. af 1880’erne havde Station i Fort
Conger paa Grant’s Land og 1882 foretog
Slæderejser langs G.’s Nordkyst til henimod
Landets nordligste Punkt. — Den berømte
Nordpolsfarer Robert Peary, Ingeniør i
den amer. Marine, har tilbragt en stor Del af
sit Liv med at udforske G.’s nordligste Del,
for derigennem at naa sit endelige Maal,
»Nordpolen«. Han begyndte 1886 med at foretage
den under Indlandsisen nævnte
Rekognosceringsrejse paa denne (69 1/2° Br.). Mod Slutn.
af Aarh. overvintrede han adskillige Gange
mellem Polareskimoerne, og ved disses Hjælp har
han foretaget adskillige Rejser i Omegnen og
to Gange, 1892 og 1895, gaaet tværs over
Indlandsisen Den for G.’s Geografi
betydningsfuldeste Rejse foretog han 1892, ledsaget af
Nordmanden Ejvind Astrup. Foruden en
delvis Kortlægning af Melvillebugten gik de
som nævnt tværs over G. og naaede Østkysten
ved en Bugt fra det nordlige Ishav, som han
kaldte Independence Bay, og mente, at den gik
tværs igennem Landet paa 82—83° Br. og
dermed dannede Afslutningen af det grønlandske
Fastland. Dette har dog senere vist sig at bero
paa en Fejltagelse (se ndf. under
Danmarks-Ekspeditionen).
Af fremmede Ekspeditioner til den danske
Del af G. maa, foruden de under Indlandsisen
nævnte, fremhæves en af Dr. Erik v.
Drygalski for »Gesellschaft für Erdkunde zu
Berlin« i Vinteren 1892—93 foretagen
Ekspedition til det Indre af Umanaks-Fjorden (70 1/2°
Br.), hvor han overvintrede ved en af de
største Isfjorde i Nordgrønland, Karajak-Fjorden,
og foretog en lang Række Undersøgelser af
Indlandsisens Bevægelsesforhold, mekaniske
Virkninger, Struktur, Lagdeling m. m.
Danske Undersøgelser i G. 1876
blev der af den danske Regering nedsat en
Kommission til Ledelse af geol. og geogr.
Undersøgelser i G., og denne Kommission har
siden den Tid for offentlig Regning udsendt
talrige Ekspeditioner, gennem hvilke der er
indsamlet et betydeligt videnskabeligt Materiale,
som efterhaanden er udg. af Kommissionen i
Skr. »Medd. om G.«. Bl. de vigtigste
Resultater maa nævnes: Udarbejdelsen af Kort over
saa godt som hele G.’s Yderland, Bestemmelse
af Indlandsisens Rand paa forskellige
Punkter, Undersøgelser paa Indlandsisen,
Undersøgelser over Indlandsisens tidligere Udbredelse,
over Isens og Sneens Fordampningsforhold,
Indsamling af Mineraler og Planteforsteninger,
geol. Undersøgelser og geol. Kort over de
berejste Strækninger samt hydrografiske
Maalinger i Fjordene og i Davis-Strædet. Dog er det
ikke alene rent geol. og geogr. Arbejder, der
er udførte, store og værdifulde bot. og zool.
Indsamlinger, antropologiske Maalinger, etnogr.
og arkæol. Undersøgelser, meteor. Iagttagelser,
Sprogstudier og meget mere har været
Genstand for Undersøgelse og Udgivelse.
Bl. Ekspedit. maa, foruden de under
Indlandsisen nævnte af I. A. D. Jensen og V. Garde
foretagne Rejser særlig fremhæves Dr.
Steenstrup’s Undersøgelser i Umanaks,
Uperniviks og Julianehaabs Distrikter samt Kaptajn
Holm’s ovenn. Konebaadsekspedilion til G.’s
Østkyst 1883—85. Denne Ekspedition har sin
særlige Bet. derved, at vi gennem den har
faaet et detailleret Kendskab til den Stamme af
Eskimoerne, som i Aarh. har levet paa denne
øde Kyst uden at have haft den mindste
Berøring med Omverdenen og Civilisationen.
Endvidere Ryder’s Ekspeditioner 1886—87 til
Uperniviks Distrikt, der undersøgtes til 74 1/2°
Br. paa Strækninger, der hidtil havde været
fuldstændig ukendte, og den store
Skibsekspedition til Østkysten af G. 1891—92, der
udsendtes af Marineministeriet med Ryder som
Leder. Ekspeditionens Skib »Hekla«
overvintrede ved »Danmarks Ø« i det Indre af Scoresby
Sund, og herfra blev hele det Indre af dette
store Fjordkompleks kortlagt og undersøgt, bl.
a. paavistes talrige Ruiner fra gl eskimoisk
Bebyggelse.
Henimod Aarhundredskiftet stod man
saaledes med Kendskab til den største Del af G.’s
Omrids, men endnu havde de Egne, hvor
Storisen særlig vanskeliggør Kysternes Besejling,
trodset alle Forsøg paa at komme til Land.
Dette gælder særligt Strækningen fra Scoresby
Sund til Angmagsalik og hele G.’s nordøstlige
Kyst fra Kong Vilhelm’s Land til G.’s
Nordspids. Til Udrustning af Ekspeditioner, som
skulde tage disse Opgaver op, fordredes særligt
Skib og langt større Midler, end Kommissionen
raadede over. Der blev dog paa anden Maade
skaffet Midler, og Kommissionen stod bagved
med Assistance og Raad, ligesom Resultaterne
stadig blev udg. ved Kommissionens
Foranstaltning i »Medd. om G.«.
Den første af disse, Carlsbergfondens
Ekspedition til Øst-G., udrustedes ved
Midler fra Carlsbergfonden og udsendtes
under Kommissionens Overledelse 1898—1900 med
daværende Premierløjtnant G. Amdrup som
Chef. Denne Ekspedition undersøgte den saa
godt som ukendte Strækning fra
Angmagsalik paa 65 1/2° n. Br. til Scoresby
Sund paa 70—71° n. Br. Da disse Kyster ikke
kan besejles med Skib p. Gr. a. Is og ikke
med Slæder ell. Konebaad, fordi Isen uophørlig
er i Bevægelse, maatte der træffes ganske
særlige Foranstaltninger for at sikre et godt
Resultat.
Vinteren 1898—99 overvintrede Amdrup med
4 Ledsagere ved Angmagsalik og rejste saavel
med Baad som med Slæder saa langt mod N.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
