- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Danske Undersøgelser i G. - Danmarks-Ekspeditionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Forholdene paa nogen Maade tillod. Det
lykkedes herved at undersøge og kortlægge
Kysten til 67° 27′ n. Br. samt at udlægge
Depoter til Afbenyttelse af Hovedekspeditionen.

Med det dertil indkøbte Ishavsfartøj
»Antarctic« afgik Ekspeditionen 14. Juni 1900.
Polarisbæltet forceredes paa 74 1/2° n. Br.,
hvorefter Kysten fulgtes S. paa, saa langt Isen
tillod, til Kap Dalton paa 69° 25′ n. Br. Her
landsattes en Kystekspedition, bestaaende af
Amdrup og 3 Mand, medens Ekspeditionens
Næstkommanderende, mag. sc. Hartz med en
Stab af Videnskabsmænd undersøgte Kysten N.
efter med Tilslutning til de ovenn. sv.
Undersøgelser fra 1899. Fra Kap Dalton udgik
Amdrup’s dristige Baadfærd, paa hvilken 4 Mand
i en aaben 18 Fods Jolle trodsede alle de Farer
og Besværligheder, som den c. 900 km lange
Rejse langs den ukendte og af Is blokerede
Kyststrækning frembød. Rejsen lykkedes over
al Forventning: trods Taage og Is blev hele
Strækningen kortlagt. Først ved den store
Fjord Kangerdlugsuak paa 68 1/4° n. Br. blev
Landet nogenlunde tilgængeligt, og kun paa
Strækningen derfra tii Angmagsalik fandtes
Rester af tidligere eskimoisk Bebyggelse. 2.
Septbr efter 43 Dages Rejse i Baad naaede
Amdrup og hans Mænd Angmagsalik.
Skibsekspeditionen havde med lige saa gunstigt
Resultat udført alle de for den planlagte
Undersøgelser og medbragte, herfra et rigt Udbytte
af geol., zool. og bot. Indsamlinger. 11. Septbr
afhentede »Antarctic« Amdrup og hans Mænd
ved Angmagsalik, og 4. Oktbr 1900 ankom de
til Kbhvn.

Endnu stod G.’s nordøstlige Kyst som et hvidt
Blad i Kortet, med en punkteret Kystlinie fra
c. 77° n. Br. til de Steder, hvor Peary havde
færdedes nær G.’s nordligste Punkt. 1905 var
det lykkedes Hertugen af Orleans med
»Belgica« at naa op paa Østkysten til 78 1/4°
n. Br. og at gaa i Land paa 77 1/2°; han havde
herved slaaet Rekorden fra den 2. tyske
Nordpolsekspedition 1869—70, som naaede til Kap
Bismarck paa 77° Br. og bragte Vind i Sejlene
for videre Forskning ad denne Vej. Fra dansk
Side ønskede man, at en dansk Ekspedition
kunde sætte Slutstenen paa det store Værk, og
det lykkedes Forf. cand. phil.
Mylius-Erichsen ved en utrolig Energi at slaa til Lyd
herfor og at faa en saadan Ekspedition sat i Værk.
Mylius-Erichsen havde 1902—04 ledet den
danske litterære G.-Ekspedition, med
hvilken han i Forening med den i G. fødte,
senere saa navnkundige Grønlandsforsker
Knud Rasmussen havde berejst hele G.’s
Vestkyst. De overvintrede 1902—03 ved Kolonien
Jakobshavn paa 69° n. Br. og drog 1903 med
2 andre danske og 3 grønlandske Ledsagere
paa en eventyrlig Rejse i Hundeslæde fra den
nordligste danske Koloni til Cap York over
den isfyldte og vanskelig tilgængelige
Melville Bugt, som i en lang Periode havde
dannet en uoverstigelig Hindring for
Samfærdsel mellem de danske Vestgrønlændere og
deres omkr. Smith-Sund boende
Stamfrænder. Imellem disse overvintrede Ekspeditionen
og hjembragte et rigt Materiale til Bedømmelse
af denne ægte eskimoiske Stamme.
Ekspeditionen afsluttedes med en Rejse langs
Vestkysten rundt Kap Farvel til Aluk, hvor
c. 4 Uger tilbragtes sammen med nylig døbte
Grønlændere.

Danmarks-Ekspeditionen. Fra
ovenn. Ekspedition medbragte Mylius-Erichsen
en rig Erfaring om Rejser i de arktiske-Egne
og en glødende Interesse for Løsningen af de
Spørgsmaal, som laa for; med en aldrig
svigtende Energi arbejdede han for at naa sit
Maal, »Undersøgelsen af den endnu ubetraadte
Del af Øst- og Nordøst-Kysten«. Regering og
Rigsdag bevilgede et Beløb af 130000 Kr imod,
at der ad privat Vej indsamledes lige saa stor
en Sum. Bistaaet af en Udrustningskomité af
grønlandskyndige og forretningskyndige Mænd
blev Ekspeditionen organiseret. En gl
Hvalfanger, »Magdalene«, indkøbtes i Norge og
omdøbtes til »Danmark«. Ekspeditionen bestod af
28 Medlemmer, af hvilke de 16 havde særlige
Hverv, som Leder, Skibschef, Kartografer,
Videnskabsmænd, Læge, Assistenter hos disse,
Tegnere og endvidere 2 Maskinister, Hovmester.
Islods, 3 Matroser, 2 Fyrbødere og 3
Grønlændere. Alle forpligtede sig til ved Siden af
deres særlige Opgave at deltage i alle
forefaldende Arbejder, baade i Skib og paa Land,
og hver især har ydet sit til Ekspeditionens gode
Resultater, men foruden Lederen maa flg. af
Hensyn til den ndf. givne Fremstilling særlig
nævnes Premierløjtnant i Marinen Alf
Trolle
, Skibschef, Premierløjtnanterne i Fodfolket
I. P. Koch (tidligere Deltager i
Carlsbergfondens Ekspedition) og Høeg-Hagen,
Kunstmaler Aage Bertelsen samt
Grønlænderen Jørgen Brønlund, der trofast
havde fulgt Mylius-Erichsen paa den litterære
G.-Ekspedition.

24. Juni 1906 drog »Danmark« af Sted, lastet
med Proviant for 3 Aar og alt det Materiel,
som hører til en veludrustet videnskabelig
Ekspedition. I Trangisvaag paa Færøerne
overtoges de grønlandske Ledsagere samt
Hunde og Skindvarer fra G. 22. Juli sattes Kursen
mod Pakisen, og efter en Del Besvær med at
komme gennem Isbæltet lykkedes det 13. Aug.
at komme til Land ved Koldeway-Øen paa
c. 76° Br. Efter med Skibet at være naaet lige
saa langt mod N. som Hertugen af Orleans,
blev et Depot udlagt paa 77 1/4°, og Skibet gik i
Vinterhavn i Danmarks Havn lidt inden
for Kap Bismarck paa c. 76 3/4 n. Br.

Her blev travl Virksomhed med at bygge
Huse, sætte alle de videnskabelige
Undersøgelser i Gang, undersøge Omegnen, ved Jagt at
indsamle Hundefoder, træne til Slæderejser
o. s. v. I Løbet af Efteraaret og Vinteren blev
der foretaget Slædeture i forsk. Retninger, bl.
a. en større Rejse c. 300 km mod S. til
Germania Havn; Hovedvægten blev i øvrigt lagt
paa kartografiske Arbejder samt Udlægning
af Depoter mod N. 28. Marts 1907 drog en lang
Kæde, bestaaende af 10 stærkt belæssede
Hundeslæder under samlet Ledelse af
Mylius-Erichsen mod N. langs Kysten. Efterhaanden
som de arbejdede sig frem, blev der anlagt
Depoter med Proviant til Hjemrejsen, og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free