- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
312

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Danmarks-Ekspeditionen - Alabama-Ekspeditionen til Nordost-G.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derved tiloversblevne Slæder detacheredes paa
ny S. efter for at optage Kort over forsk.
Strækninger. Det var Meningen, at Mylius-Erichsen
med Høeg-Hagen og Jørgen Brønlund vilde
arbejde sig op i Peary-Kanalen til Kap
Glacier, hvor Peary havde været 1892 og 1895,
medens Koch, assisteret af Bertelsen og
Grønlænderen Tobias, skulde sætte over Kanalen til
det N. f. liggende Peary Land og berejse dette
til det Punkt, hvortil Peary naaede 1900. Disse
to Afdelinger arbejdede sammen for at naa N.
efter, og begge led Dag efter Dag Skuffelser,
idet Landet, i St f. som antaget at bøje af mod
NV., stadig fortsatte i nordøstlig Retning, saa
at den Vejlængde, hvorefter Provianteringen
var beregnet, betydelig forlængedes og derved
gjorde Sandsynligheden for at naa Maalet
mindre. Endelig passeredes Landets Nordøstpynt,
som viste sig at ligge c. 260 km længere mod
NØ. end antaget. Her nedlagdes det sidste
Depot, og nogle Dage efter skiltes de 2
Afdelinger, idet Mylius-Erichsen fulgte Kystlinien,
som man antog maatte føre hen imod Kap
Glacier, medens Koch med sine Ledsagere
drog videre mod N. med al Udsigt til at maatte
leve paa Sultekost, inden de naaede tilbage til
Depotet. Mylius-Erichsen’s Forudsætning var
desværre fejlagtig. Efter i lang Tid at have
arbejdet sig frem langs Kysten viste det sig, at
de, i St f. at være i Kanalen, var komne ind
i Bunden af den c. 200 km lange Fjord,
Danmarks-Fjorden, hvorfra de møjsommelig
maatte arbejde sig tilbage igen langs Fjordens
vestre Kyst. Ud for den yderste Pynt, Kap
Rigsdagen
, vilde Skæbnen, at de 27. Maj
mødte Koch’s Afdeling, som lykkelig og vel
havde løst den dem stillede Opgave. Den havde
været saa heldig at træffe Moskusokser og
havde derved faaet Proviantbeholdningen forøget
saa meget, at den uden at lide Nød var naaet
til og endog noget forbi Rejsens Maal, m. a. O.,
G.’s Omrids var bestemt, og den var nu paa
Hjemrejse. Det aftaltes, at Mylius-Erichsen’s
Afdeling, p. Gr. a. den store Forsinkelse, som
Danmarks-Fjorden havde voldet, skulde vende
tilbage sammen med Koch’s Afdeling, men i
Løbet af Natten havde Mylius-Erichsen og
Høeg-Hagen været til Fjelds, de havde faaet
et Overblik over Landet V. efter, antog, at den
resterende Kyststrækning kunde berejses paa
nogle faa Dage, og besluttede derfor at gaa
videre mod V., medens Koch’s Afdeling straks
tiltraadte Hjemrejsen. Efter en besværlig og
farefuld Rejse naaede denne Afdeling 23. Juni
tilbage til Skibet efter en Fraværelse paa 88
Dage, i hvilket Tidsrum der var tilbagelagt
c. 2000 km. Mylius-Erichsen’s Afdeling udeblev.
Alt blev sat ind paa at bringe den Undsætning,
længere Sommerrejser er umulige i disse Egne,
men i Slutn. af Septbr, da Islæget var begyndt,
afgik fl. Slæder N. paa, som dog kom tilbage i
Novbr uden at have faaet Forbindelse med de
Savnede. Efter at Solen var kommet paa
Himlen paa ny, drog Koch 10. Marts igen af Sted
i samme Øjemed, og det lykkedes ved det paa
Lambert Land (79° Br.) udlagte Depot at skaffe
Vished om den sørgelige Skæbne, som havde
ramt Kammeraterne, idet Liget af
Grønlænderen Jørgen Brønlund fandtes her og ved dette
Høeg-Hagen’s Kortskitser samt en Dagbog, der
gav Oplysning om de modige Polarfareres
sidste Færd og tragiske Hungersdød. Fra Kap
Rigsdagen var de gaaede mod V., havde naaet
deres Maal, Kap Glacier, og kortlagt en
Del af Landet paa Nordsiden af Kanalen. Paa
Tilbagevejen blev de tvungne til at oversomre
i Danmarks-Fjorden, hvor Jagten har været
sparsom, og hvor de uden Tvivl har lidt Nød.
Om Efteraaret har de igen arbejdet sig hjem
efter. Hvad de har lidt paa denne Rejse uden
Proviant, Klæder og Fodtøj, det kan sikkert
ingen Pen beskrive. Mylius-Erichsen og
Høeg-Hagen bukkede under nogle faa Mil, før de
naaede Depotet, medens Jørgen Brønlund har
slæbt sig afkræftet og udhungret fra sine
Kammeraters Lig til Depotet, fordi han har følt
det som sin Pligt at gøre sit til, at
Kammeraterne og Efterverdenen fik Underretning om
deres Sejr, Kamp og Død. Høeg-Hagen døde 15.
Novbr, Mylius-Erichsen 25. Novbr og Jørgen
Brønlund rimeligvis inden Maanedens Udgang.

Ekspeditionens Ledelse gik nu over til
Premierløjtnant Trolle. 22. Juli 1908 efter et omtr.
2-aarigt Ophold gik »Danmark« igen til Søs;
da Isforholdene var gunstige, stod den N. paa
til c. 78° Br. for at foretage hydrografiske
Undersøgelser, vendte derfra hjem efter og kom
til Kbhvn 23. Aug. Under Opholdet i G.
indsamledes et rigt videnskabeligt Materiale i alle
de specielle Grene, hvor Videnskaben var
repræsenteret, Kysten blev kortlagt; ikke alene
N. over, men ogsaa S. paa til 74 1/2° Br., og
saa godt som overalt fandtes Rester af tidligere
eskimoisk Bebyggelse.

Alabama-Ekspeditionen til
Nordost-G.
1909—12. Efterretningen om de 3
Grønlandsforskeres tragiske Død gjorde et stærkt
Indtryk i Danmark. Gennem Jørgen Brønlund’s
Dagbog og Høeg-Hagen’s Kortskitser var man
vel i Stand til nogenlunde at konstruere
Mylius-Erichsen’s Rejse, men alle de øvrige paa
Rejsen førte Dagbøger med Resultatet af deres
Undersøgelser og Observationer savnedes, man
tænkte sig, at de Forulykkede fra et Sted i
Danmarks-Fjorden havde forsøgt at rejse hjem
over Indlandsisen, for at undgaa at blive
standset af aabent Vand langs Kysterne, og at de
muligvis havde været tvunget til at deponere
en stor Del af Bagagen paa det Sted, hvor de
maatte stige op paa Indlandsisen. Kaptajn
Ejnar Mikkelsen, som tidligere havde
foretaget fl. arktiske Rejser baade til G. og det
nordamerikanske Fastland, udkastede da den
Plan, at foretage en Rejse til
Danmarks-Fjorden, for muligvis at finde de savnede
Oplysninger. Med den lille Motorslup »Alabama«
forlod han Kbhvn 20. Juni 1909 med en
Besætning paa i alt 7 Mand, anløb Færøerne for at
overtage c. 50 grønlandske Hunde, som var
dirigeret dertil fra de danske Kolonier. Paa
Rejsen fra G. havde de haft haardt Vejr, og
henimod Halvdelen af Hundene var døde,
medens Resten var i en ynkelig Forfatning. Efter
telegrafisk Forhandling med Komiteen i Kbhvn
fik de Tilladelse til at anløbe Angmagsalik og
der indkøbe saa mange Hunde, som kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free