- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
314

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Alabama-Ekspeditionen til Nordost-G. - Den danske Ekspedition til Dronning Louise's Land og tværs over Nordgrønlands Indlandsis 1912-13 - Thule-Ekspeditionerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa de var uvidende om deres Kammeraters
Skæbne, indtil de Aaret efter, 1911, ved et
Besøg paa et sydligere liggende Depot, fandt
Efterretninger fra dem.

Efter Overvintring i Huset ved Alabama Havn
foretog de to udholdende Mænd endnu engang
— fra 24. Apr. til 6. Juni 1911 — den lange
Rejse til Fods op til Skærfjorden for at hente
de efterladte Sager. Sommeren gik, men der
kom intet Skib. Novbr 1911 flyttede de ned til
et ældre amer. Depot paa Bass Rock, hvor de
endnu engang overvintrede, og endelig 19. Juli
1312 blev de optaget af den norske Damper
»Sjøblomsten«, 7 Dage før den grønlandske
Handels Damper »Godthaab« anløb Pladsen for
at bringe dem Undsætning. »Sjøblomsten«
bragte dem til Aalesund i Norge, hvor de
ankom 28. Juli 1912, efter et 3-aarigt Ophold i
G. under utrolige Savn og Lidelser, hvor de
har udvist en Udholdenhed og Modstandskraft,
som alle maa beundre.

Den danske Ekspedition til
Dronning Louise’s Land og tværs
over Nordgrønlands Indlandsis

1912—13. Som kortelig berørt under
Indlandsisen foretog Kaptajn I. P. Koch 1913 en Rejse
over Indlandsisen i G.’s nordlige Del.
Ekspeditionen startedes 1912 og udrustedes, dels ved
private Midler, dels ved et stort Tilskud fra
Carlsbergfonden, og med Rigsdagens Assistance,
idet den grønlandske Handels Dampskib
»Godthaab« overlodes Ekspeditionen til Oprejsen.
Ekspeditionen bestod af 4 Mand, Kaptajn I. P.
Koch
som Leder og Docent, Dr. A.
Wegener
, der begge havde deltaget i
Danmarks-Ekspeditionen, endvidere af den isl. Fører
Vigfus Sigurdson og Skipper Lars
Larsen
. Planen var at overvintre paa
Dronning Louise’s Land (den store Nunatak, der
ligger inden for det Land, hvor
Danmarks-Ekspeditionen havde færdedes), i Løbet af
Vinteren at anstille Undersøgelser her og at
forberede alt til Turen over Indlandsisen ved
Udlægning af Depoter m. m. Vejen op til
Dronning Louise’s Land var lang og trang. Den
erfarne Leder, som tidligere havde deltaget i
Generalstabens Opmaalinger paa Island og
derved havde gjort sig fortrolig med, hvad isl.
Heste kan præstere, og som Deltager i
Danmarks-Ekspeditionen var fuldt paa det rene
med Egnens Karakter, bestemte sig til at
anvende isl. Heste i St f. Hunde som Trækdyr,
endskønt Bagagen med Foder til Hestene
derved betydeligt forøgedes og beløb sig til c.
20000 kg.

Efter paa Island at have indladet 16 Heste
forceredes Isen, og det lykkedes med Skibet at
komme ind til Danmarkshavn 21. Juli 1912,
altsaa omtrent i de samme Dage, hvor Ejnar
Mikkelsen to Breddegrader sydligere blev
forløst fra sit Fangenskab. Til den mægtige
Transport indefter var der af Personel kun
Ekspeditionens 4 Medlemmer, af Materiel en stor
Pram og en Motorbaad samt endelig de 16
Heste. Transporten var overordentlig
besværlig, saavel paa Land, hvor man maatte gøre
store Omveje p. Gr. a. Terrainets Beskaffenhed,
og særlig paa Fjorden, hvor Isen var i Drift
og lagde mange Hindringer i Vejen. Efter
adskillige Ture frem og tilbage lykkedes det 29.
Septbr at have alt Godset samlet paa Isranden
i Dove Bugt, og under Opholdet paa denne
kalvede Bræen, saa at hele Ekspeditionen ikke
var langt fra at omkomme. Transporten op
over Bræen var saa besværlig, at man maatte
opgive Tanken om at naa Dronning Louise’s
Land, men maatte bygge det til Overvintring
medbragte Hus paa selve Isbræen. 26. Oktbr
var Huset bygget og alt Gods bragt op, men
af de 16 Heste var nu kun 5 tilbage, 2 var
løbet bort straks efter Landsætningen, og
Resten var bukket under for Anstrengelserne. I
Vinterens Løb rekognosceredes Vejen V. efter.
Depoter udlagdes og en lang Række
videnskabelige Iagttagelser foretoges. Saavel Personer
som Heste stod sig godt Vinteren over.

20. Apr. 1913 paabegyndtes den store Rejse
over Indlandsisen. Hestene trak Slæderne saa
længe, de formaaede, og naar der blev slaaet
Telt, gravedes store Fordybninger i Sneen til
Stald for dem, og samtidig udførtes
Undersøgelser om Lagdeling, Temperaturforhold m.
m. Efterhaanden svandt dog Hestenes Kræfter.
De 4 blev skudt, da de viste Tegn paa
Udmattelse. Kun een af dem syntes at kunne
overleve Strabadserne, den naaede saa godt som
helt over Indlandsisen, skønt den mod Slutn.
var saa udmattet, at den maatte trækkes paa
Slæde. Man havde haabet, at den vilde rette
sig, naar den kom ned paa de græsklædte
Egne i Vest-G., men kun 8 km fra
Nedstigningsstedet kunde den ikke mere; den maatte
skydes til stor Sorg for alle Ekspeditionens
Medlemmer, som havde kortet af paa deres
egne Rationer og indskrænket Dagsrejsernes
Længde for at faa den med. 7. Juli naaede
Ekspeditionen med Resten af Godset et til den
udlagt Depot inden for Laksefjorden i
Upernivik-Distrikt (72° 37′ Br.) efter at have været
78 Dage undervejs. Endnu stod en vanskelig
Opgave tilbage, at komme over Laksefjorden
og at tilbagelægge den over 65 km lange Vej
til den nærmeste beboede Plads. Den første
Opgave løstes ved en improviseret Færge, der
blev lavet af en Slæde overtrukket med vandtæt
Sejldug fra Soveposebetrækkene, Aarer blev
lavet af Teltstænger med et Par kanadiske
Snesko som Aareblade. Efter et forgæves Forsøg
lykkedes det at komme over, og nu gik
Marchen videre, men Vejen over Land op og ned
ad Fjelde var meget besværligere end paa
Indlandsisen; Dag efter Dag slæbte de sig af
Sted, udasede og udmattede, Regn og Snestorm
forsinkede Rejsen, Provianten slap op, Sulten
meldte sig med sine Kvaler. Da de var
temmelig nær ved Maalet, tvang Sulten dem til at
slagte en trofast Hund, som havde fulgt dem
paa hele Rejsen, men netop som de skulde til
at spise dette Maaltid, opdagede de en
forbisejlende Konebaad, som tog dem op og bragte
dem til det danske Handelssted Prøven.

Thule-Ekspeditionerne. Fra den
arktiske Station »Thule« N. f. Kap York er
udgaaet en Del betydningsfulde Ekspeditioner,
gennem hvilke Nordvestgrønland, som tidligere
var delvis kortlagt af eng. og amer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free