Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Thule-Ekspeditionerne - Litt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ekspeditioner, er blevet undersøgt, og Kortene
kompletterede. Polarforskeren Knud
Rasmussen’s Navn er uadskillelig knyttet til disse
Ekspeditioner; som født i G. og som Dreng
vænnet til at forstaa Eskimoernes Tankegang
og til Rejser paa eskimoisk Vis i Forbindelse
med en jernhaard Natur og glimrende Evner
som Skribent er han i Besiddelse af alle de
Egenskaber, som fordres til at faa et stort
Udbytte af Forskningsrejser i G. 1902—04
deltog han i den litterære G.-Ekspedition (s. ovf.),
og besøgte for første Gang de N. f. Kap York
boende Polareskimoer, hvis Levevis og
Traditioner han har studeret og bragt frem for
Offentligheden. 1906—08 rejste han igen derop
og tilbragte to Vintre i dette lille Samfund.
1910 grundlagde han Handelsstationen »Thule«
og startede 1912 sammen med Peter
Freuchen (Deltager i
Danmarks-Ekspeditionen) den første
Thule-Ekspedition, paa hvilken de, ledsaget af to
Polareskimoer, med utrolig Energi gennemførte en
Slæderejse tværs over G. til Danmarks-Fjorden,
udforskede Independence-Fjordens
Forgreninger og konstaterede, at Peary-Kanalen ikke
eksisterede (Efterretningen om, at
Mylius-Erichsen havde paavist dette, var endnu ikke
kommet til deres Kundskab). De fandt fl. St.
særdeles godt Jagtudbytte og fl. Vidnesbyrd om
en tidligere eskimoisk Bebyggelse. Efter endt
Undersøgelse vendte de tilbage over
Indlandsisen til Thule.
Endnu stod Udforskningen af Nordvest-G.’s
Fjorde og den eventuelle Landforbindelse med
Independence-Fjorden tilbage. Dette Maal satte
Knud Rasmussen sig for sin næste Ekspedition.
Efter et Besøg i Danmark rejste han Foraaret
1916 sammen med den unge Geolog, stud. mag.
Lauge Koch med Styrelsens Dampskib til
de danske Kolonier i Vest-G., foretog endnu
engang den lange Slæderejse fra disse via
Melville-Bugten til »Thule« og haabede s. A. at
kunne starte denne Ekspedition, men en
voldsom Storm, der brød Isen op, forhindrede
dette. Han foretog derfor en Række
Undersøgelser omkr. »Thule« og kortlagde
Melville-Bugten. Om Efteraaret sluttede den sv.
Videnskabsmand, Dr. Thorild Wulff sig til dem.
Han havde besøgt den biol. Station paa Disko
og var rejst N. paa med
Danmarks-Ekspeditionens gl. Skib »Danmark«, der var paa Rejse
N. over, og besluttede sig til at blive for at
deltage i Knud Rasmussen’s forestaaende
Ekspedition.
6. Apr. 1917 startede den 2.
Thule-Ekspedition, hvis Medlemmer var Knud
Rasmussen, Thorild Wulff, Lauge
Koch og fire Indfødte. Den udgik fra »Thule«
via den nordligste af Polareskimoer beboede
Plads, Etah, forbi Humboldt-Bræen til
Kennedy-Kanalen. Paa denne Strækning fandtes
fl. Rester af eskimoiske Vinterhuse, men kun
til 80° Br, ved Indløbet til Kennedy-Kanalen;
paa hele den øvrige Strækning fandtes intet,
som kunde tyde paa, at Eskimoerne havde
været der, saa der er ikke paavist nogen
Forbindelsesvej, mellem Polareskimoernes Gebet
og den gl eskimoiske Bebyggelse paa den
nordlige Østkyst. Forsk. Steder langs Kysten fandtes
Depoter fra tidligere Ekspeditioner, bl. a. et,
der stammede fra 1875—76 og indeholdt
fuldstændig god, henkogt Proviant. Videre gik det
gennem Robeson-Kanalen langs G.’s nordlige
Kyst, hvor det store Polarhav havde dannet
vældige Isskruninger, saa man maatte bane
Vej for Slæderne med Ishakke. Ved Kap May,
82 1/2° Br. og 52° v. L., nedlagdes et betydeligt
Antal Moskusokser, men herfra og længere mod
Ø. fandtes intet Storvildt, kun af og til Harer
og enkelte Steder Sæler. Man blev nødsaget til
at slaa fl. af Hundene ned for at skaffe Føde.
Maalet var de Long’s Fjord paa 83 1/2°
Br.; det lykkedes at undersøge og kortlægge
saavel denne som alle de andre S. f. liggende
Fjorde. Tilbagerejsen paabegyndtes 23. Juni i
dyb smeltende Sne, der bevirkede, at man
maatte vade i Uføre med Sne og Vand til
Knæene. Et Ophold gjordes ved de gode
Jagtdistrikter om Kap May. Herfra lagdes
Hjemvejen 20. Juli gennem Skt George Fjord,
hvorfra man vilde bestige Indlandsisen, men
her kom Skuffelse paa Skuffelse; Yderlandet,
der var smallere end angivet paa Kortene,
viste sig blottet for Storvildt, Vandsamlingerne
paa Isen blev større, og Grønlænderen
Hendrik Olsen, der tidligere havde deltaget i
Danmarks-Ekspeditionen, forulykkede paa en
Harejagt og var ikke til at finde. Ved
Opstigningsstedet til Indlandsisen indtraf Uvejr med
Regn og Sne, som sinkede Rejsen i henved 8
Dage. Jagten, som hele Ekspeditionen var
baseret paa, mislykkedes, fl. Hunde maatte skydes
for at skaffe Føde. Fra 5.—24. Aug. arbejdede
man sig frem over Indlandsisen med meget
ringe Proviantbeholdning, saa Rationerne
maatte sættes under det halve; fl. St. mødtes
Afgrunde o. a. Forhindringer, som maatte
omgaas, og bevirkede, at mange Dage gik til
Spilde, store flodlignende Elve paa Isen maatte
passeres, og disse daglige, iskolde Bade, de
raa Nætter, Regn og Slud, virkede i høj Grad
deprimerende paa de underernærede Rejsende.
Endelig 24. Aug. naaede de Land ved
Sydenden af Humboldt-Bræen, netop samme Dag,
som den sidste magre Hund var slagtet og
spist. Ankomsten til Land virkede stærkt
stimulerende; der blev skudt nogle Harer, og
man mente, at Kampen for Tilværelsen nu var
overstaaet. Knud Rasmussen og en af
Polareskimoerne startede, som de mindst medtagne,
over Land til Etah, der var 225 km borte,
for at faa Hjælp, medens de andre fire,
efter et kort Hvil, i smaa Dagsrejser skulde
gaa til et nærmere aftalt Sted. Efter 4 Dages
Rejse traf Knud Rasmussen en Rensjæger, og
naaede ved dennes Hjælp Etah 30. Aug. om
Aftenen. 6 Hjælpeslæder med rigelig Proviant
blev straks sendt af Sted og naaede 4. Septbr
de Tilbageblevne, men desværre for sent til at
redde Dr. Wulff; han var allerede 29. Aug.
bukket under af Udmattelse efter Rejsens
Strabadser. De øvrige Deltagere naaede Etah 10.
Septbr og kom i god Behold til Thule 24. Oktbr.
(Litt.: »G.’s hist. Mindesmærker«, I—III;
Rink, »G., geogr. og statistisk beskrevet«,
I—III; »Medd. om G.«, I—LI, i »Medd. fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
