- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
318

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - grønsaltet Fisk - Grønsand - Grønsisken - grøn Smalte - Grønspætte - Grønsten - grøn Stær - Grønsund - grønt Cinnober - Grøntkur - grønt Træ - grønt Voks - Grønved - Grønvold, Bernt - Grønvold, Diderik Hegermann - Grønvold, Hans Aimar Mow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


grønsaltet Fisk er friskfanget Fisk af forsk.
Slags, som, godt renset for Slim og Indmad,
umiddelbart efter Fangsten indsaltes, derpaa
atter tages af Lagen og omsaltes i Tønder. Se
nærmere under Laberdan og
Sildesaltning.
(Arth. F.). C. V. O.

Grønsand kaldes Sandaflejringer, der
indeholder Glaukonit og derfor har faaet en grønlig
Farve. G. findes f. Eks. i Kridtformationen paa
Bornholm og i England. Undertiden kan G.
være sammenkittet af kulsur Kalk ell.
Kiselsyre til en Grønsandsten. Er Indholdet
af kulsur Kalk betydeligt, kaldes Stenarten
Grønsandskalk.
J. P. R.

Grønsisken, se Sisken.

grøn Smalte, Glas, der er farvet grønt med
Kromilte og pulveriseret.

Grønspætte, se Spætter.

Grønsten, et tidligere meget anvendt
Fællesnavn for adskillige, grønne, sortgrønne og sorte
Eruptivbjergarter, især Diabaser og Dioritter.
(N. V. U.). O. B. B.

grøn Stær, se Glaukom.

Grønsund er det mellem Møen og Falster
liggende Sund. Det grænser V. for
Stubbekøbing til Sodse-Gab (Sundet mellem Bogø og
Falster), som igennem Storstrømmen staar i
Forbindelse med Smaalandsfarvandets vestlige
Del. Grænsen mod Østersøen er en Linie fra
Madses Klint paa Møen udenom Grundene til
Hestehoved Pynt paa Falster. Paa det smalleste
Sted mellem Skansepynt paa Falster og
Harbølle Pynt paa Møen er Sundet 850 m bredt.
I G.’s østlige Del findes fl. fra Land udskydende
Grunde, som i Forbindelse med den udstrakte
Grund »Tolken« i høj Grad indsnævrer
Farvandet. Imellem disse Grunde og Land dannes
3 forsk. Løb, nemlig »Madses-Løb« ell.
»Møens-Dyb«, imellem Møen og Tolken, »Tolkedyb«
over Grunden Tolken, og »Hestehoved-Dyb«
imellem Tolken og Falster. Det sidste Løb er
det dybeste (3,5 m) og benyttes derfor i Alm.
af det ikke ringe Antal Skibe, som fra
Østersøen skal til danske Havne i Store Bælt og
Kattegats sydlige Del, ell. omvendt. Gennem G.
løber en haard Strøm snart fra Ø. og snart fra
V., som bevirker, at Grundene, som
hovedsagelig bestaar af fint Sand, meget ofte forandrer
Beliggenhed. — Landet omkr. Hestehoved er
bevokset med Skov og har brat affaldende
Skrænt, og paa Pynten ligger Hestehoved
Vinkelfyr. Ved Harbølle Pynt og Skansepynt er
oprettet Ledefyr, som muliggør Sejlads gennem
Sundet om Natten. Lodser bor ved en aaben
Plet i Skoven c. 1 Sm. N. f. Hestehoved Fyr og
ved Skansepynt. Fra Møens Sydvestkyst skyder
N. f. Fanefjord Halvøen Bergsted sig mod V.
Herfra er der Færgeforbindelse til G.’s
Færgebro V. f. Skansepynt.
G. F. H.

grønt Cinnober, saaledes kaldes baade
Guignet’s Grønt og Koboltgrønt.

Grøntkur, en i tidligere Tid meget anvendt
Behandlingsmaade lige over for den saakaldte
Plethora abdominalis ɔ: lige over for de paa
Grund af stærk Fedme, Forstoppelse og anden
Fordøjelsesuorden opstaaede
Underlivsbesværligheder. Kuren bestod i Nydelsen af den frisk
udpressede Saft af forsk. Planter i
Foraarstiden, især Løvetand, Cikorie. Patienten drak
om Morgenen paa fastende Hjerte 50—150 g af
Saften sammen med Mælk ell. Bouillon.
Virkningen, der skyldes de i Plantesaften indeholdte
Kali- og Natronsalte, bestod væsentlig i en
rigeligere Afføring. G. anvendes nu kun lidt og er
bleven fuldstændig erstattet af Mineralvande.
(A. F.). H. I. B.

grønt Træ er i Handelen et alm. Udtryk
for Veddet af nylig fældede, levende Træer.
C. V. P.

grønt Voks (Ceratum viride) er en Blanding
af gult Voks, Harpiks, Terpentin og
Spanskgrønt,
E. K.

Grønved (ell. Greenheart) er Veddet
af det i Vestindien og det nordlige Sydamerika
voksende Træ Nectandra rodiei, der hører til
Laurbærfamilien. Det udføres navnlig fra
Demerara. G. er grønbrunt, meget tungt
(Vægtfylde 1,1—1,2), stærkt (Trykstyrke 900 atm.
Bøjningsstyrke 12—1600 atm.) og haardt. Det er
lidet elastisk, revner og splintrer let ved
Ramning, men finder dog stor Anvendelse til Skibs-
og Vandbygning, da det indeholder et bittert
Stof (Buxin ell. Bebeerin), der beskytter det
mod Angreb af Pæleorm og Pælekrebs.
E. Su.

Grønvold, Bernt, norsk Maler, f. i Bergen
10. Septbr 1359. Han var en kortere Tid ansat
paa et Handelskontor og rejste 1876 til München
i den Hensigt at uddanne sig som
Dekorationsmaler ved den derværende Kunstgewerbeschule.
Tilskyndet af Piloty valgte han imidlertid
Figurmaleriet. 1879 foretog han en Studierejse til
Firenze. Senere, da han var vendt tilbage til
München, fik han en Tid lang Vejledning af
Prof. Lindenschmidt. G. har for det meste
været bosat i Udlandet, saaledes i længere Tid
i Berlin. Af hans Arbejder fuldes en Rk.
særdeles dygtigt farvelagte Tegninger i Kunstmuseet
i Kria. Han har indlagt sig stor Fortjeneste af
tysk kunsthistorisk Forskning ved at henlede
Opmærksomheden paa den næsten glemte tyske
Maler Friedrich Wasmann, hvis Selvbiografi
han har udgivet (»F. W. Ein deutsches
Künstlerleben von ihm selbst geschildert«, München
1896).
(Fr. O.). E. L—w.

Grønvold, Diderik Hegermann,
norsk Forf., f. i Bergen 16. Decbr 1855, tog
Lærereksamen 1881 og har ved Siden af sin
Lærergerning siden 1884 udgivet adskillige
litterære Arbejder, som har været elskværdige
og underholdende, uden at at sætte dybe
Mærker i Litt.
E. S-n..

Grønvold, Hans Aimar Mow, norsk
Embedsmand og Forf., f. 26. Juni 1846, Student
1866, cand. jur. 1871, Ekspeditionssekretær i
Departementet for de offentlige Arbejder
1885—1905, Kabinetssekretær hos Kong Haakon VII
fra 1905. Fra 1899 Medlem af Hovedbanens
Direktion, fra 1904 dens Formand. G., der
allerede 1867 blev knyttet til »Aftenbladet« som
Medarbejder for Musik, senere til »Aftenposten«,
har udfoldet en rig musikkritisk Virksomhed og
tillige skrevet »Frederik Chopin« (1878), »Norske
Musikere« (1883) — et Hovedværk i den ny
norske Musiks Historie — samt Afsnittet om
Musik i »Norge i det 19. Aarhundrede«
(1900—02).
(J. B. H.). W. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free