- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
319

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønvold, Marcus Fredrik Steen - Grønvægt - Grønvæv - Grönwall, Karl Anders Axel - Grønøgle - Gsell Fels, Theodor - Gshatsk - Gsteig - G-Streng - Guacamphol - Guácharo - Guaco - Guad - Guadagni, Gaëtano - Guadagnoli, Antonio - Guadalajara (Provins)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Grønvold, Marcus Fredrik Steen,
norsk Maler, ovenn. B. og D. H. G.’s Broder, f.
i Bergen 5. Juli 1845 og blev Student 1864. Efter
et Ophold ved Bergens Tegneskole rejste han
1866 til Kbhvn og begyndte sine Studier der i
Akademiets nederste Klasse. 1869 kom han til
München. I Begyndelsen arbejdede han her paa
egen Haand, men fra 1870 under Prof. Wilh.
Diez og senere under Prof. Otto Seitz’es
Vejledning. Særlig studerede han i denne Tid paa
sine Rejser rundt om i Tyskland Kirke- og
Klosterarkitektur. Den Lærer, som imidlertid
blev bestemmende for hans Kunstopfatning, var
den bekendte München-Professor Karl v. Piloty,
hvis Elev han var 1873—78. G. har foretaget
mange Studierejser, saaledes 1874 til Schweiz
og Tyrol, 1875 til Italien og senere Paris, samt
oftere i Norge. Siden 1881, da han giftede sig
med en tysk Dame, har han været bosat i
München. I Kolorit og Opfatning tilhører han den
nyere München-Skole, og hans Billeder har
ved deres omhyggelige Udførelse og deres
Motiver skaffet ham et stort Publikum, uden at de
dog i malerisk Henseende er særlig betydelige.
Bl. de mest kendte er det store »Bødwild
besøger Vølund Smed i hans Værksted« (1878),
indkøbt til Mus. i Köln, Portræt af
Landskabsmaleren Knut Baade (1879) i Bergens
Billedgaleri, »Selvbudne Gæster« (1878), »Gamle
Dage« (1881), »Forberedelse til Fest i Klosteret«
(1882), »Kristus i Ørkenen« (1886), »Arbejdsløs«
(1888). Tillige har han leveret talrige
Illustrationer til »Illustr. Zeitung«, »Gartenlaube« og
»Daheim«. (Litt.: J. Bøgh, »Bergens
Kunstforening«).
(Fr. O.). E. L—w.

Grønvægt er det merkantile Udtryk for
Vægten af nylig fældede Træers Ved, som
altsaa endnu indeholder c. 50 % Vand. Ved
Tørring i Luften gaar Vandmængden ned til c.
20 %.
C. V. P.

Grønvæv (bot.) ell. Klorofylparenkym
(Klorenkym) kaldes et af Grønceller dannet Væv.

Grönwall, Karl Anders Axel, sv.
Geolog og Palæontolog, f. 27. Febr 1869 i Ystad.
G. studerede Naturvidenskab ved Lunds Univ.
og var derefter 1896—98 ansat som
palæontologisk Assistent ved Mineralogisk Mus. i Kbhvn
og 1898—1910 ved »Danmarks geologiske
Undersøgelse«, i hvilken sidste Stilling han navnlig
var beskæftiget med den geol. Kortlægning af
Bornholm. Fra 1910 virkede han som
Statsgeolog ved »Sveriges geologiska undersökning«,
indtil han 1917 udnævntes til Prof. i Geologi
og Mineralogi ved Lunds Univ. Af hans
Arbejder kan fremhæves: »Bornholms
Paradoxideslag og deres Fauna« (1902), »Die
Faziesentwicklung der Mukrohatenkreide im baltischen
Gebiete« (1912), »Frågan om djupborrningar i
Skåne« (1913) og (sammen med V. Milthers)
»Kortbladet Bornholm« (Kbhvn 1916).
J. P. R.

Grønøgle, se Firben.

Gsell Fels [’gzæl-fæls], Theodor,
schweizisk-tysk Forf. af Rejsebøger samt Kunstskribent
(1819—98), fra 1870 Skoleinspektør i Basel og
Docent i Kunsthistorie ved Univ. smst., siden
1880 bosat i München, har gjort sig kendt ved
sine Rejsebøger om Italien, udk. i fl. Opl. i
»Meyer’s Reisebüchern«.

Gshatsk [gzatsk], Gzatsh, By i det
mellemste Rusland, Guv. Smolensk, ved Gshat og
ved Jernbanen Moskva—Brest, har
Tekstilindustri, Kornhandel og c. 6000 Indb.
G. Ht.

Gsteig [gsta^ik]. Kommune og Flække i
schweizisk Kanton Bern, længst inde i den 27
km lange Gsteig-Dal, ligger 1192 m o. H. ved
Foden af Oldenhorn (3134 m) og har c. 800
Indb. Fra G. fører Vejen over Sanetsch-Pas,
hvor Saane udspringer, til Sitten.
G. Ht.

G-Streng, den Streng paa
Strygeinstrumenterne, som er stemt i G; paa Violinen den
fjerde (den dybeste), paa Bratschen og
Violoncellen den tredje, paa Kontrabassen den første.
S. L.

Guacamphol [-’fo’l], Guajakolets
Kamfersyreæter, C8H14 (COO.C6H4OCH3)2, er en farveløs
og krystallinsk Forbindelse, der bruges som
Lægemiddel, særlig mod Nattesved i Doser paa
0,2—1,0 g.
E. K.

Guácharo [’gwat∫arå], se Fedtfugl.

Guaco [’gwakå] (Huaco) er i
Mellemamerika og nordlige Sydamerika Betegnelse for
Droger, der anvendes, mod Slangebid, Syfilis,
Kræft og Reumatisme; de skyldes forsk.
Plantefamilier, bl. a. Arter af Aristolochia og Micania
(Compositæ) og fortrinsvis M. Guaco, en Lian,
af hvilken man anvender Blade og Stængel.
Stænglerne af M. Guaco har været ført til
Europa under Navn af Venezuela-Condurango; de
indeholder et Bitterstof, Guacin.
B. G.

Guad [gwað], i spanske geografiske Navne
gengivende det arab. vad, Flod; saaledes i
Guadalquivir (ɔ: vad-al-kebir, den store Flod),
Guadiana o. fl.; det findes ikke blot i Flodnavne,
men ogsaa i Navne paa Dalstrøg og paa Byer
(som Guadalajara, Guadix o. fl.).
E. G.

Guadagni [gua’danji|, Gaëtano,
Kastratsanger (Kontraalt), (1725—97), optraadte i
Paris, London (i Händel’s »Messias« og
»Samson«), Italien, hvor Gluck skrev Titelpartiet i
»Telemacco« for ham, senere i Wien (i Gluck’s
»Orfeus«), München og i Potsdam for Frederik
II.
S. L.

Guadagnoli [guaða’njå’i], Antonio, ital.
Digter (1798—1858), var fra Arezzo og en god
Ven af Giuseppe Giusti. Hans Fag var den
lette, komiske Poesi, med elskværdig og
uskyldig Satire; videre betydelig er han ikke, men
en Tid var han meget yndet. Ogsaa i den
politiske Satire forsøgte han sig lidt, men staar
langt under Giusti. Af hans Poesie giocose
kom der en Udgave i Firenze 1884.
(E. G.). E. M-r.

Guadalajara [gwaðala’kara], Prov. i
Mellemspanien, den nordøstligste af Ny-Kastiliens 5
Provinser, grænser mod S. og V. til
Provinserne Cuenca og Madrid, mod N. til Soria
(Kastilien) og mod NØ. og Ø. til Zaragoza og
Teruel (Aragonien). Arealet er 12192 km2
med (1913) 221900 Indbyggere eller 17 pr
km2. Provinsen hører til den spanske
Højslette og har en i det hele jævn Overflade, dog
er der mod N. og mod Ø. bjergagtige Strøg.
Den er næsten skovløs, men ret frugtbar, især
mod S. (La Alcarria), og vandes af Tajo og
dens Bifloder. De vigtigste Erhverv er Agerbrug
og Kvægavl. Den vigtigste SamfærdseLslinie er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free