Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guadiana - Guadiana (se Durango) - Guadiana-menor - Guadix - Guaduas - Guagno - Guaillas-Pas - Guaira, La - Guajacum - Guajakharpiks - Guajakol - Guajakonsyre - Guajakose - Guajaksyre - Guajaktræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ny-Kastilien og Estremadura, indtil Badajoz
(155 m o. H.), hvor dens Mellemløb med dets
flade Bredder og Tilbøjelighed til at danne
Sandbanker ender. G. vender sig nu mod SSV.,
idet den paa et mindre Stykke danner Grænsen
mellem Spanien og Portugal, løber ind i det
sidstnævnte Land og ved Serpa bryder gennem
Sierra Morenas vestlige Fortsættelse i en
snæver Klippekløft Pulo de Lobo (ɔ: Ulvespringet)
med stejle Bredder og stærkt Fald. Den løber
videre mod S. paa Grænsen af de to Lande og
udmunder i Cadiz-Bugten. Ved Mundingen deles
den ved Sandbanker og Sumpøer i fl. Løb,
hvilke gør den næsten usejlbar; dog kan endog
temmelig store Skibe naa op til Ayamonte. Sine
fleste Tilløb modtager den i venstre Bred,
saaledes Jabalon, Zujar, Matachel, Guadajira,
Ardila og Chanza; men mange af dem tørrer
næsten helt ind i Sommertiden, og G. har da ofte
saa ringe Vandmængde, at man mange Steder
kan vade over den, og hyppig forvandler den
sig til stillestaaende Sumpe.
(H. W.). H. P. S.
Guadiana [gwa’ðiana], se Durango.
Guadiana-menor [gwa’ðiana-mæ’når], se
Guadalquivir.
Guadix [gwa’ðik], By i Sydspanien, Provins
Granada, ligger 60 km ØNØ. f. Granada ved
det nordlige Affald af Sierra Nevada og ved den
lille Flod G. (1900) 12700 Indb., der driver
Industri i Silke. G., der er Bispesæde, er omgivet
af Mure og Taarne og har en Domkirke samt
Rester af et maurisk Kastel. I Omegnen er der
stor Vinavl. C. 7 km mod V. ligger de
højtliggende Jern- og Svovlkilder ved Graena. G.,
der paa Arabisk kaldes Vadi Asch, »Livets
Bæk«, har ofte været Residens for Kaliferne i
Granada.
(H. W.). H. P. S.
Guaduas [’gwaðwas], By i Columbia, i Dept
Cundinamarka, ligger 1036 m o. H., c. 80 km
NV. f. Bogota ved Vejen mellem denne Stad
og Havnebyen Honda ved Magdalena-Floden. G.
har c. 5000 Indb., mest Indianere og Halvblods,
og der findes en smuk Kirke og et gl. Kloster,
nu anvendt til verdsligt Brug. I Omegnen
dyrkes Kaffe, Sukker, Kakao m. m. G. er grundet
1614.
G. Ht.
Guagno [’guaño], Badested paa Korsika,
71 km fra Ajaccio, 808 Indb., har 2 varme
alkaliske Svovlkilder, som anvendes til
Drikkekure og Bade, søges særlig af Militærpersoner
fra Frankrig og Algier, som sendes dertil af
Regeringen.
E. F.
Guaillas-Pas [’gwajljas-] (Huaillas-Pas),
et 4130 m højt Pas i Bolivia, hvorover Vejen
fører fra Oruro til Cochabamba.
G. Ht.
Guaira, La [-’gwaira], den vigtigste Havneby
i Venezuela, ligger NNØ. f. Hovedstaden
Caracas og er forbundet med denne ved en 38 km
lang Jernbane. C. 14000 Indb. Skønt Havnen
kun er en aaben Red, staar G. dog i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med New York o.
fl. europ. Havne, og har en betydelig Udførsel
af Kaffe, Kakao og Huder.
G. Ht.
Guajacum L., Slægt af Zygophyllaceæ, Træer
ell. Buske med meget haardt Ved og modsatte
ligefinnede Blade, hvis Smaablade er
læderagtige; Akselbladene er smaa og affaldende.
Blomsterne sidder i skærmagtige Stande, er
femtallige i Bæger og Krone og har 8—10
Støvdragere uden Vedhæng. Kronen er blaa.
Frugten er læderagtig og har 2—5 Rum med 1 Æg i
hvert; udvendig er den udstyret med 2—5
Lapper ell. Vinger. C. 4 Arter i Amerika. G.
officinale L. (Guajakan, Pokkenholttræ)
er et lille Træ, hvis Blade har 2—3 Par skævt
ægdannede Smaablade, og hvis Støvvej hyppigst
er totallig. Det vokser i Florida, Vestindien,
Guyana, Venezuela og Columbia, især i tørre
Kystegne. G. sanctum L. har 4 Par Smaablade
og 4—5-tallig Støvvej; det vokser paa
Bahama-Øerne og de vestindiske Øer samt i Guatemala.
Begge Arter giver Guajaktræ, der
indeholder Guajakharpiks.
A. M.
Guajakharpiks, se Guajaktræ.
Guajakol, C6H4(OH)OCH3, er en Metylæter
af Pyrokatechin, der findes i Bøge- og
Naaletrætjære. Det fremstilles syntetisk ved Metylering
af Pyrokatechin. Hvide Krystaller ell. en
farveløs lysbrydende Vædske, der lugter aromatisk.
Kogepunktet 200—202°. G. er meget
tungtopløseligt i Vand, men letopløseligt i Alkohol og
Æter; det anvendes ligesom dets Benzoylæter,
Benzosol, som Ekspektorans i Medicinen.
(O. C.). R. K.
Guajakonsyre findes i Guajakharpiks. Den
er amorf, smelter ved 95—100° og er letopløselig
i Alkohol, Æter, Kloroform og Eddikesyre. Dens
Alkalisalteer opløselige i Vand.
(O. C.). R. K.
Guajakose er en Kombination af flydende
Somatose og Guajakol, saaledes at det
indeholder 5 % af Guajakolsulfonsyrens Kalksalt. Det
anbefales som Lægemiddel ved Sygdomme i
Aandedrætsorganerne, f. Eks. ved
Lungetuberkulose.
E. K.
Guajaksyre, Guajakharpikssyre, C20H26O4,
findes i Guajakharpiks og krystalliserer i Naale;
dens vinaandige Opløsning giver med
Jernklorid en intensiv græsgrøn Farve. Ved tør
Destillation giver den Guajakol (s. d.).
(O. C.). R. K.
Guajaktræ, Pokkenholt, er Veddet af
Guajacum officinale. Den inden for Barken
siddende lysegule Splint er 1—4 cm tyk og
temmelig værdiløs, medens selve Kerneveddet, der er
brungrønt med mørkere koncentriske Ringe, er
overordentlig tungt, haardt og tæt og som en
Følge heraf meget værdifuldt til forsk. Brug,
saasom til Skibsbygning, Valser, Keglekugler,
Hammerskafter o. l. Det fint raspede Træ finder
ogsaa nogen Anvendelse i Medicinen (til species
lignorum). G. indeholder 20—25 %
Guajakharpiks, der dels flyder frivillig ud af det
voksende Træ, dels faas ved Opvarmning og
Kogning med Vand af forsk. Affald. Harpiksen
er brungul ell. grønlig, sprød, lugter ved
Opvarmning af Benzoe, er næsten fuldstændig
opløselig i Alkohol, Kloroform og Æter. En frisk
tilberedt alkoholisk Opløsning bliver under
Paavirkning af Ilt og af forsk. Stoffer mørkeblaa,
f. Eks. ved at blandes med gl Terpentinolie og
Blod ell. Pus, et Forhold, der ofte kan benyttes
til Paavisning af en ringe Mængde af disse
Stoffer. Farvningen skyldes en Syre,
Guajakonsyre, der udgør omtr. 70 % af Harpiksen. I
Medicinen finder Harpiksen nogen Anvendelse
navnlig som vinaandig Tinktur; den er sved- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
