- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guanajuato - Guanako - Guanape - Guanare - Guanches - Guanhøns - Guanidin - Guanin - Guanit - Guano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anlagt betydelige Tekstilfabrikker. Fl. Jernveje
fører gennem Staten. De vigtigste Byer er G.,
Leon, Celaya og Irapuato. — Hovedstaden
Santa Fé de G. ligger 260 km NV. f.
Meksiko, 2050 m o. H. og har (1910) 35682
Indb. Den er bygget i en dyb Dal ell. Kløft,
Canada de Marfil, og omsluttes af stejle
Porfyrbjerge. Med sine snævre og stejle Gader og
høje, smalle Huse gør den et meget malerisk
Indtryk. Den eneste Adgang til Byen sker
gennem Kløften, der gennemstrømmes af en lille
Bæk, som i Regntiden svulmer op til en rivende
Strøm. Bl. Bygningerne fremhæves det
storslaaede Regeringspalads, Domkirken,
Jesuiterkirken, fl. Klostre og det store Alhondiga
(Kornmagasin), der under Uafhængighedskrigen tjente
som Fort. G., der ligger i Midtpunktet for
Statens talrige Bjergværker, har fuldstændig
Præget af en Mineby og er paa alle Sider omgivet
af Landsbyer, beboede af Minearbejdere. G. blev
grundet 1554 og blev Købstad 1741.
G. Ht.

Guanako, se Lama.

Guanape [gwa’njapæ], Øgruppe ud for Peru
med Guanolag.

Guanare [gwa’naræ], By i Venezuela og
Administrationscentrum for Prov. Zamora, er
grundlagt 1595 og har c. 11000 Indb. I Omegnen
produceres Kaffe, Kakao og Sukkerrør.
G. Ht.

Guanches [’gwant∫æs], en Betegnelse, der som
Regel bruges som Fællesnavn paa de canariske
Øers Urbefolkning, men opr. kun gjaldt
Beboerne af Teneriffa. Deres Herkomst har været
Emne for adskillige, ofte kun daarligt
underbyggede Hypoteser. Nyere Forskninger har vist,
at G. har været en Blanding af 3 forsk. Racer,
uden Tvivl repræsenterende 3 Indvandringer,
som til forsk. Tid har fundet Sted fra
NordAfrika. Ældst var en mørk, kortskallet Type,
som især fandtes paa de vestlige, fjernest fra
Fastlandet liggende Øer; den synes beslægtet
med en førsemitisk Befolkning i Vestasien. En
senere indkommet, høj og blond Type fandtes
renest paa Teneriffa; den ligner den efter
Cro-Magnon i Frankrig opkaldte, forhistoriske Race,
som desuden kan paavises i Nordafrika. Yngst
var en mørk, spinkel Befolkning, hovedsagelig
indskrænket til de østlige Øer og antagelig i
Slægt med de harnitiske Folk. Sproget faldt i
fl. Mundarter; dets Grundstamme stod
Berbernes nær. Kulturen mindede noget om den yngre,
europ. Stenalders. G. dyrkede Hvede, Byg og
Bælgfrugter paa Agre, som ved Hjælp af
Kanaler kunde overrisles med Vand fra
Bjergbækkene. Ploven var ukendt; Jorden
bearbejdedes med en Hakke. Store Hjorde af Faar og
Geder gav vigtige Bidrag til Føden. Boligerne
var dels Hytter af Sten, dels Huler, udgravede
i de bløde, vulkanske Bjergarter. Dragten
gjordes af Skind. Fartøjer var ikke, som det ofte
hævdes, aldeles ukendte; de nævnes af en
middelalderlig, arab. Forf.; men sikkert nok har de
stærke Havstrømme og den voldsomme
Brænding bidraget til at gøre Forbindelsen mellem
Øernes Befolkning meget ringe, og med
Fastlandet fandt overhovedet intet Samkvem Sted.
Paa de østlige Øer fremstilledes slebne
Stenredskaber og smukt tildannede, malede Lerkar,
og her anvendtes Skrifttegn i Lighed med de gl.
berbiske. Paa de vestlige Øer var Skr. ukendt,
Stensagerne kun tilhugne og Lervarerne raat
formede. Samfundet har formodentlig som det
berbiske været delt i Frimænd og Livegne,
under Styre af en valgt Landsby-Forstander. Om
de relig. Forestillinger vides næsten intet. Man
kendte en Slags simpel Balsamering af Ligene.
(Litt.: H. Meyer i »Festschrift für Ad.
Bastian zu seinem 70. Geburtstag« [Berlin 1896];
Birket-Smith i »Geogr. Tidsskr.«, XXI
[Kbhvn 1912]).
K. B-S.

Guanhøns, se Hokkofugle.

Guanidin, C(NH)(NH2)2, er en Base, hvis
Salte forekommer i smaa Mængder i Naturen,
f. Eks. i Runkelroer. Det fremstilles ved
Ophedning af tørt Rhodanammonium 20—30 Timer til
180—200°, hvorved først dannes Sulfourinstof og
deraf igen Guanidinrhodanid, der efter
Omkrystallisation sønderdeles med Kaliumkarbonat,
hvorved faas Guanidinkarbonat, som ved
Indvirkning af Baryt giver Guanidin. — G. er
krystallinsk; det tiltrækker særdeles let Kulsyre
og Vand fra Luften, virker ætsende og er
letopløseligt i Vinaand. Ved Kogning med
Barytvand giver det Urinstof og Ammoniak.
(O. C.). R. K.

Guanin, C5H4N4O.(NH), er et Imidoxanthin,
der ved Indvirkning af Salpetersyrling giver
Xanthin og ved Iltning giver Guanidin. Det
findes i Guano og i dyriske Væv, især saadanne,
som er rige paa Cellekerner. Fiskeskællenes
Sølvglans skyldes et Lag af Guaninkrystaller
paa Undersiden. G. er et amorft Pulver, der
er uopløseligt i Vand; det opløses i Overskud af
koncentreret Ammoniakvand og udkrystalliserer
heraf i smaa rombiske Krystaller. Med Syrer,
Baser og Salte danner det veludprægede
Forbindelser.
(O. C.) R. K.

Guanit, se Magniumfosfat.

Guano er hovedsagelig Fugleekskrementer,
der i Tidernes Løb har undergaaet mere ell.
mindre indgribende Forandringer. Man skelner
i saa Henseende mellem egl. G. og
Guanofosfat, af hvilke førstnævnte er aflejret i den
tørre Zone, saaledes at de i Vand opløselige
Stoffer er bibeholdte, medens sidstnævnte er
aflejret under saadanne Forhold, at Regnvandets
opløsende og udvaskende Virkninger har
kunnet gøre sig gældende. De største Lejer af egl.
G. findes paa Kysten af Peru, medens de paa
Øerne ved denne Kyst værende Lejer nu næsten
er udtømte. Peru-G. stammer fra Søfugle,
væsentlig af Slægterne Pelecanus, Carbo, Sula,
Plotus, Rhyncops, Larus, Spheniscus, Puffinuria
og Sterna, der i uoverskuelige Mængder lever
og ruger paa Kystbjergene, og som der i Aarh.
har efterladt deres Ekskrementer. Allerede 1604
omtales Benyttelsen af G. som Gødning, og det
var da under Dødsstraf forbudt at betræde
Øerne under Rugetiden. De Øer, over hvis
Skatte Inkaerne var saa omhyggelige, var
hovedsagelig de 19 km fra Kysten liggende
Chincha-Øer, og det var fra disse, at den første
og bedste G. kom til Europa; men den
peruanske Regering har drevet en saa skaanselløs
Rovdrift paa disse Øer, at deres Beholdninger,
som 1853 ansloges til 11500 Mill. kg, var saa at
sige udtømte 1874. Dog er der igen 1895

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:09 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free