- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
325

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guano - Guanoøer - Guantanámo - Guaporé - Guarache - Guarana - Guaranda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begyndt en Udbytning af Øerne. Efter 1874 faas
den langt overvejende Mængde G. fra
Fastlandet og de umiddelbart ved dette liggende Øer,
hvis Lejer i Prov. Tarapaca paa dette
Tidspunkt ansloges til at indeholde 7680 Mill. kg.
De underste Lag stammer her, som ogsaa paa
Øerne, væsentlig fra Søløver og Sælhunde, de
øvre fra Fugle, hvis Antal efter en 1857
optrædende Pest er svundet uhyre ind. G. udgøres
af en brun, pulverformet Masse, der indeslutter
haarde Klumper, Fuglemumier, forstenede Æg,
Sand o. l., hvilke Indblandinger dels fraskilles,
dels knuses, før G. kommer i Handelen. Lugten
er tydelig ammoniakalsk, men med en
ejendomenelig Bilugt. Bestanddelene veksler meget, men
udgøres hovedsagelig af Kalcium- og
Magniumfosfat, Ammoniumurat, -fosfat og -oxalat,
Humusstoffer, Kalium- og Natriumsalte samt
vekslende Mængder Ler, Sand og Vand. Ved
passende Blandinger opnaar man at kunne bringe
Peru-G. i Handelen med et garanteret Indhold
af 7 % Kvælstof, 14 % Fosforsyre« og 2 %
Kali, medens den tidligere til Europa fra Øerne
indførte G. indeholdt langt mere — 12—14 % —
Kvælstof. Hvad der gaar i Handelen som
Peru-G., kommer ogsaa til Dels fra Bolivia og
maaske ogsaa fra Chile, men G. fra
sidstnævnte Sted er af ringere Kvalitet ligesom
patagonisk og ægypt. G. Afrik. G. fra
Ischabo-Øerne paa Vestkysten indeholder 8—13
% Kvælstof og 11—20 % Fosforsyre, medens
den fra Øerne Halifax, Pamora og Possession
kommende G. indeholder 14 % Kvælstof og
9—10 % Fosforsyre.

Da G. for at virke hurtig efter at være
kommen i Jorden kræver ganske særlige
Vejrforhold, idet den allerstørste Del af Fosforsyren
bliver uopløselig, naar der kommer meget Vand
til, medens den ligesom al anden Gødning
virker meget langsomt i særlig tørt Vejr, sælges
nu næsten al G. i Form af saakaldt opløst
G., idet den ved Behandling med Svovlsyre
omdannes paa en saadan Maade, at den kommer
til at indeholde Fosforsyren i Form af et
letopløseligt, surt Kalciumfosfat, og næsten alt
Kvælstoffet i Form af Ammoniumsulfat. Samtidig
dannes Kalciumsulfat, Gips, der ved Henliggen
binder Vandet, saaledes at det færdige Produkt
er et temmelig tørt Pulver, der er lettere at
behandle end den raa G.

En Slags G., der kommer den egl. G.
temmelig nær, er Flagermus-G. (s. d.).
Sandsynligvis hørte de 1897 nærmere undersøgte
Lejer i Utah ogsaa herhen; de har en
Mægtighed af over 1000 Mill. kg og indeholder omtr.
halvt saa meget opløseligt Kvælstof og
Fosforsyre som Peru-G.

Guanofosfat er som nævnt G., der er
aflejret i de regnfulde Zoner og ved Udvaskning
er berøvet sit Indhold af opløselige Salte,
deriblandt næsten alt Kvælstoffet, og som derfor
hovedsagelig bestaar af uopløseligt
Kalciumfosfat; da det saaledes uden videre Behandling
er uanvendeligt til Gødning, »opløses« det paa
samme Maade som egl. G. ved Behandling med
Svovlsyre, hvorved det omdannes til
Superfosfat. Det kommer hovedsagelig fra Øer i
det stille Hav og Atlanterhavet. Som de
vigtigste Sorter kan flg. nævnes: Baker-G. fra
Baker-Øen, med 30—40 % Fosforsyre, Jarvis-G.
med c. 30 % Fosforsyre, Malden-G. med
30—35 % Fosforsyre, Mejillones-G. med
samme Indhold, G. fra Phønix-Øerne, hvortil
ogsaa Baker-Øen hører, Aves-Øerne, den lille
Curaçao-Ø o. fl. Guanofosfatens Værdi retter
sig foruden efter Indholdet af Fosforsyre tillige
efter Indholdet af Ferri- og Aluminiumoxyd, og
let sønderdelelige Silikater, idet disse Stoffer
har en meget skadelig Indflydelse paa
Superfosfatet ved efterhaanden at føre en Del af
Fosforsyren tilbage i uopløselig Tilstandsform
(se nærmere Superfosfat).

Betegnelsen G. benyttes endvidere, men
urigtig, om en Del Gødningstoffer, f. Eks.
Fiske-G. (s. d.) og Garnat- ell. Granat-G. (s. d.).
K. M.

Guanoøer [’gwanå-], 1) centralpolynesiske
Sporader, en Del vidt spredte Smaaøer i
Stillehavet, omtr. under Ækvator S. f. Hawai,
omfatter Fanning-Øerne (668 km2 med 350 Indb.),
Starbuch, Malden og Victoria (98 km2 med 168
Indb.), er alle lave Koraløer, som staar under
eng. Overhøjhed og administreres af
Guvernøren over Fidji-Øerne. 2) Chincha-Øerne og
Lobos ved Kysten af Peru.
M. V.

Guantanámo [gwanta’namå], By i det
sydøstlige Kuba med (1917) 43317 Indb., ved en
Jernbane forbunden med Havnebyen
Caimamera ved G.-Bugten, udfører Kaffe, Sukker,
Voks, Honning, Tømmer, Rom.
M. V.

Guaporé [gwapå’ræ] ell. Itenez, Biflod til
Amazon-Strømmen, danner en Bue uden om det
brasilianske Højlands vestlige Udløbere og
udgør paa en Strækning af 1100 km Grænsen
mellem Brasilien og Bolivia. Fra bras. Side optager
den kun faa Tilløb; men fra de fugtige
Skovegne ved Andes-Bjergenes Fod kommer den
store Rio San Miquel ell. Itonamas og Rio
Baurés. Efter et 1540 km langt Løb forener G. sig
med Mamoré, der strømmer til Amazon-Flodens
Biflod Madeira.
G. Ht.

Guarache [gwa’rat∫æ], sp. Nationaldans i 3/8
Takt og jævnt hurtigt Tempo, med en hurtigere
Trio i 2/4 Takt. Karakteren udtrykker Glæde,
Kækhed og sp. Koketteri og Grandezza.
S. L.

Guarana [gwa’rana], Pâsta Guarâna
tilberedes af Frøene af Paullinia cupana, navnlig
omkr. Amazon-Floden og saavel af
vildtvoksende som af dyrkede Planter. Efter at de modne
Frø er tørrede i Solen ell. ristede ved svag
Ild, bringes de ved Stødning under Tilsætning
af Vand til at danne en dejgagtig Masse, der
formes som Stænger, undertiden som Dyr ell.
Frugter. Den tørrede Masse er mørk rødbrun,
smager bittert, er meget haard og vanskelig at
pulverisere. Den indeholder indtil 5 % Kaffein,
samt Garvestof, og anvendes i Hjemlandet som
et stimulerende Nydelsesmiddel, der
efterhaanden fortrænges af Kaffe og Kakao. I Europa har
G. været anvendt mod Migræne og Diarrhoe.
B. G.

Guaranda [gwa’randa], Hovedstad i Prov.
Bolivar i Ecuador med c. 6000 Indb., ligger
2694 m o. H. ved Llangama-Floden umiddelbart
SV. f. Chimborazo og har megen
Gennemgangstrafik mellem Guayaquil og Quito.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:09 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free