- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
327

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guarini, Giovanni Battista - Guarinit - Guarino fra Verona - Guarneri - Guarnieri's Legemer - Guarrazar - Guasco - Guastalla - Guatavita - Guatemala

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Bodoni’ske og lgn. Pragtudgaver, og den
blev oversat fl. Gange paa de europæiske
Hovedsprog samt paa Hollandsk, Polsk, Nygræsk og
Svensk (ved G. Dalstjerna c. 1690). Af G.’s
samlede Værker begyndtes en Udg. af Apostolo
Zeno og G. A. Barotti, men den blev kun i 4 Bd
i St. f. 8 (Verona 1737—38, Kvart). (Litt.: V.
Rossi
, G. ed il Pastor fido [Torino 1886]; A.
Saviotti
og A. Vernarecci, Guariniana
[Pesaro 1888]).
(E. G.). E. M-r.

Guarinit, et Mineral af samme
Sammensætning som Titanit (CaSiTiO5), men af rhombisk
Krystalform, forekommer i smaa klare, gule Tavler
i Hulheder i Trakyt paa Monte Somma ved
Neapel.
(N. V. U.). O. B. B.

Guarino [gua’rino] fra Verona, italiensk
Humanist, (1370—1460). Efter at have studeret
Græsk hos Manuel Chrysoloras i Konstantinopel
holdt han Forelæsninger ved forsk. Univ.,
saaledes i Venedig og Firenze, men navnlig i
Ferrara, hvor han virkede i 30 Aar. Hans litterære
Arbejder er dels grammatiske, dels
Klassikerudgaver, Oversættelser og Breve. En Søn af
ham, Battista G., ligeledes en dygtig
Filolog, blev hans Efterfølger som Prof. i Ferrara.
(Litt.: C. Rosmini, Vita e disciplina di G.
Veronese
[Brescia 1805—6]; R. Sabbadini,
G. Veronese e il suo Epistolario [Salerno 1885]).
E. G.

Guarneri [guar’næri] (Guarnerius), en
af de tre berømte Violinbyggerfamilier i
Cremona. Den første af Familien, der nævnes, er
Andrea G., hvis Virksomhed falder 1650—95,
Elev af Geronimo Amati. Hans ene Søn,
Giuseppe, virkede 1690—1730 i Cremona, den
anden, Pietro, forlagde sit Værksted til
Mantova og arbejdede 1690—1725. Størst Anseelse
nød Andrea’s Brodersøn Antonio
Giuseppe
, kaldet G. del Gesu, fordi fl. af hans Værker
bærer Tegnet I H S, f. 1683 i Cremona, d. 1745.
Hans bedste Instrumenter staar i Rang med de
ypperste af Stradivari’s.
S. L.

Guarnieri’s Legemer [guar’niæris-], se
Chlamydozoer.

Guarrazar [gwara’þar], i Spanien, i
Nærheden af Toledo, Findested for en berømt Skat
af Votivkroner m. m., fundet 1859, nu opbevaret
i Mus. i Cluny. Det er »Kroner«, de fleste
dannede af brede gyldne Ringe, med indfattede ell.
vedhængte ædle Stene, Bogstaver i émail
cloisonné o. l., og med Kæder til Ophængning, idet
de har været skænkede til en Kirke. En af dem
viser Sætningen: RECCESVINTHUS REX
OFFERET, ɔ: Kong Rekesvinth’s Gave. Han
regerede over Vestgotherne i Spanien 653—72.
H. A. K.

Guasco [’gwaskå], se Huasco.

Guastalla [gua’stal.a], By i Norditalien, Prov.
Reggio, ligger ved Crostolos’es Munding i Po’s
højre Bred i en sumpet, men frugtbar Egn,
gennemskaaren af Kanaler og særlig benyttet til
Dyrkning af Ris. (1911) 12000 Indb. Den er
Sædet for en Biskop og har et stort Slot, de
tidligere Hertuger af G.’s Residens, en smuk
Domkirke og en Rytterstatue af Hertug
Ferdinand I af Gonzaga. G., der blev anlagt af
Longobarderne, har haft en meget omskiftelig
Skæbne. I Middelalderen tilhørte den
afvekslende Reggio, Cremona og Milano, indtil den
1406 blev ophøjet til et selvstændigt Grevskab.
1538 erhvervede Fernand Gonzaga, Karl V’s
Feltherre, sig Grevskabet, der forblev hos hans
Efterkommere indtil Slægtens Uddøen 1746,
hvorefter Maria Theresia inddrog Landet som
ledigt Len. 1748 blev det overladt til Hertugen
af Parma, 1796 erobrede Franskmændene det
og indlemmede det i den cisalpinske Republik.
Napoleon I’s Søster Pauline fik G. med Titel
Fyrstinde af G. Efter Napoleon’s Fald overlodes
det hans Hustru Marie Luise, kom senere i
forsk. andres Besiddelse, indtil det 1844
havnede hos Fyrsten af Modena. Nu udgør det en
Kreds af Prov. Reggio. Sin Blomstringstid havde
G. under Hertugerne af Gonzaga og
Ekskejserinde Marie Luise.
C. A.

Guatavita [gwata’wita], By i den sydamer.
Republik Columbia, ligger 43 km NØ. f. Bogotá
2900 m o. H. C. 7000 Indb. G. har Kulminer og
lidt Industri, men er navnlig kendt fra den
før spanske Tid som Sæde for Herskeren over
Chibcha-Indianerne. Den befæstede By indtoges
af Spanierne under Quesada. 10 km NØ. f. G.
ligger 3200 m o. H. G.-Søen, ved hvilken der
dengang stod et berømt Chibcha-Tempel.
G. Ht.

Guatemala [gwatæ’mala], den nordvestligste
af Mellemamerikas Republikker, omgivet af
Stillehavet mod SV., Meksiko mod NV. og N., British
Honduras og Honduras-Bugten mod Ø.,
Republikkerne Honduras og Salvador mod SØ.,
ligger mellem 13° 42′ og 17° 49′ n. Br. I
Henseende til Overfladeforhold kan der
indenfor G. skelnes mellem 3 forsk. Omraader.
Mod N. ligger den bakkede Slette Petén
(200—300 m o. H.), der fortsætter sig ind i det
nordlige British Honduras; derefter følger det
mellemste G.’s Bjergkæder, der hæver sig til henved
3800 m, og det sydlige G.’s vulkanrige
Bjergland, hvor de højeste Toppe er Vulkanerne
Tajumulco (4210 m), Tacanà (4005 m),
Acatenango (3955 m), Fuego (3835 m) og Agua
(3752 m); endelig strækker der sig langs
Vulkanernes Fod en smal Kystslette ved
Stillehavet. Sletten Petén bestaar af
horisontale Aflejringer (Kalksten) fra Tertiærtiden.
Det mellemste G.’s Bjergkæde bestaar af stærkt
foldede tertiære og mesozoiske Lag (især
Kalksten fra Kridttiden); længere mod S. bestaar
Sierra de las Minas af arkæiske Dannelser,
især Glimmerskifer, gennembrudte af Granit,
Diorit og Serpentin, og det sydlige G.’s
Cordillera er opbygget af nyere Eruptiver (Andesit og
Basalt). Af G.’s mange Vulkaner er nu de fleste
udslukte; Tacanà, Cerro Quemado, Fuego og
Pacaya har dog haft Lavaudbrud i historisk
Tid, og Agua har faaet sit Navn af et uhyre
Udbrud af Vandmasser 1541. Jordskælv finder
hyppigt Sted. — Hydrografi. Da
Vandskellet ligger nær ved den pacifiske Kyst, er det
kun korte og rivende Bjergstrømme, der løber
til Stillehavet. Til Honduras-Bugten strømmer
derimod to betydelige Floder, Motagua (415 km
lang, 15000 km2 Afløbsomraade), der danner et
Delta, men hvis Brugbarhed som Færdselsvej
formindskes af en Sandbarre ved Mundingen,
samt den mere sejlbare Polochic (300 km lang,
7500 km2 Afløbsomraade), der gennemstrømmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:09 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free