Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guatemala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søen Golfo Dulce ell. Yzabal (730 km2, 15 m
dyb), antagelig Resten af en større Sø, hvis
vestlige Del var den nuværende Polochic-Dal.
Det nordlige G. afvandes delvis af den til
Campeche-Bugten strømmende Rio Usumacinta og
dens Bifloder Chixoy, Rio de la Pasion og Rio
San Pedro. Den nordlige Slette rummer flere
afløbsløse Søer, af hvilke den største er Petén;
i det sydlige Bjergland findes ogsaa talrige
afløbsløse Søer, mest af vulkansk Oprindelse,
deriblandt Amatitlan (1245 m o. H.) og Atitlan
(1500 m o. H.). — Klimaet er tropisk, i
Overensstemmelse med Landets Beliggenhed, men
paavirkes i øvrigt stærkt af Terrainforholdene
og Højden o. H. I Hovedstaden G. (1480
m o. H.) er Middeltemp. for den varmeste
Maaned (Maj) 20,3°, for den koldeste Maaned
(December) 16,7°; den tilsvarende Temp. er for
Quetzaltenango (2350 m o. H.) 16,7° og 10°, og
i Chimax ved Coban (1306 m o. H.) paa
Bjerglandets atlantiske Side 19,6° og 15,8°.
Nordøstpassaten, der bringer oceanisk Luft, er den
fremherskende Vind, især paa den atlantiske
Side af Bjergene, hvorfor Klimaet her er
mindre hedt og mere fugtigt end paa den pacifiske
Side. Puerto Barios ved Honduras-Bugten har
en aarlig Nedbør af 3100 mm, Chimax ved
Coban 2422 mm, Hovedstaden G. i den sydlige
Cordillera 1410 mm, og Salama, der ligger i
Læ af Bjergene i det indre G., kun 685 mm.
Den største Nedbør findes gerne i en Højde af
700—100 m o. H.; saaledes har Tual, der ligger
820 m o. H. paa den nordlige Skraaning af det
mellemste G.’s Bjergkæde, 5288 mm Nedbør.
Højere oppe antager Nedbøren ofte Form af
Taage, og Sne falder lejlighedsvis i Højder over
3000 m. o. H., saaledes paa Vulkanerne Agua,
Tacanà, Fuego og Tajumulco; dog er Sne ret
sjælden, da Vinteren tillige er Tørtid.
Forskellen mellem Aarstiderne er tydeligst udpræget
paa den pacifiske Side, hvor der skelnes
mellem en Tørtid (verano) Novbr—Maj og en
Regntid, hvis Maksimum falder Juni—Oktbr. I G.’s
Indre og paa den atlantiske Side mangler
derimod en Tørtid, idet Nordøstpassaten bringer
Regn om Vinteren, selv om Sommeren ogsaa
her er den regnfuldeste Periode. —
Vegetationen. Ved Kysterne strækker sig en typisk
Mangrovevegetation, og inden for denne
Kratskov af Akazier, Mimoser og Euphorbiaceer;
ogsaa Kokospalmen trives her. Den fugtige
Regnskov begynder i en Højde af c. 150 m o. H.;
den er særlig frodig og har sin største
Udbredelse paa den atlantiske Side. Indtil 1000 m o.
H. er Skoven særdeles rig paa Palmer. Mellem
1000 og 2000 m o. H., i den nedre Bjergskov,
er de stedsegrønne Ege karakteristiske og
danner Skovene paa den pacifiske Side, medens
ogsaa Træbregner er typiske paa den atlantiske
Side. Oven for 2000 m o. H karakteriseres
Bjergskovene ved Fyrretræer, hvortil i større Højder
slutter sig Cypresser og Graner. Løvtræernes
øvre Grænser ligger omkr. 3300 m o. H.,
medens Naaletræerne paa sine Steder naar op paa
over 3800 m. Oven for Skovgrænsen ligger en
alpin Region med Græsser, Urter og Buske
(Myrter, Vaccinier m. m.). I de regnfattige
indre Dele af G., f. Eks. i Motaguas øvre Dal,
har Vegetationen Karakter af Savanne, dog
med betydelige Skovstrækninger, især langs
Floderne. Der skelnes i Landet selv mellem
1) tierra caliente ell. det hede Land, op til 700
m o. H., hvor Planterigets vigtigste Produkter
er Kakao, Kautschuk, Mahogni og
Kokosnødder, 2) tierra templada ell. det tempererede
Land, mellem 700 og 2000 m o. H., det vigtigste
Omraade for Kaffedyrkningen og 3) tierra fria
ell. det kolde Land, oven for 2000 m o. H., hvor
der dyrkes Korn og Kartofler. —
Dyreverdenen, der er rigest i de fugtige Egne, har i
Hovedsagen et sydamerikansk Præg
(Pungrotter, Bæltedyr, Dovendyr, Navlesvin, Aguti, Paka
o. fl.); dog findes ogsaa nordlige Former som
den meksikanske Hjort, Ulv, Hare, Egern,
Prærieulv o. fl. Overmaade rig er
Fugleverdenen, der omfatter c. 600 Arter, bl. hvilke den
mest berømte er Quetzalen, hvis purpurfarvede
ell. smaragdgrønne Fjer Aztekerne brugte til
deres Høvdingeprydelser, og som Republikken
fører i sit Vaaben. — Befolkningen.
Medens Plante- og Dyrelivet trives bedst i de
fugtige og varme Egne, er Menneskelivet især
knyttet til de tørrere, højere liggende Egne,
som lægger de færreste Hindringer i Vejen for
Agerbruget, og hvor Klimaet er sundest,
medens Malariaen er en Svøbe for de lavere Egne.
Medens Peténs lave Sletter kun har 1 Indb. for
hver 5 km2, er der 100 Indb. pr km2 i det
højtliggende Dept Totonicapan. Skønt den opr.
indianske Befolkning hurtigt blev overvundet af
Spanierne, er dog endnu 65 % af G.’s
Indbyggere Indianere, medens 35 % er »Ladinos«, d.
e. Efterkommere efter Spaniere og Indianere.
Nogle af disse Blandede har ogsaa Negerblod i
Aarerne. Grunden til, at det indianske Element
har holdt sig godt, maa søges deri, at
Indianerne var i Besiddelse af en forholdsvis høj
Agerbrugskultur, hvorfor den sp. Indflydelse
ikke i væsentlig Grad har ændret deres
økonomiske Liv. Paa Erobringens Tid bestod G.’s
Befolkning af et stort Antal smaa Stammer, af
hvilke de fleste talte Sprog, hørende til
Maya-Familien; særlig udbredte var Sprogene Quiché
og Cakchiquel. Store Ruinbyer fra
Maya-Kulturens Glansperiode findes fl. St., bl. a. ved
Quirigua i Motagua-Flodens nedre Dal, S. f. Yzabal.
Til Nahua-Gruppen hørte derimod
Pipil-Sproget. Mange af G.’s Indianere har bevaret ikke
alene deres Sprog, men ogsaa en stor Del af
deres opr. Levevis; dog forstaar og taler de
alle Spansk. Ved Folketællingen 1903 havde G.
1842134 Indb., hvoraf 914406 Mænd og 927728
Kvinder; 31. Decbr 1914 beregnedes Antallet til
2003579. I administrativ Henseende deles G. i
23 Dept. Den rom. Katolicisme er den alm.
Religion; men der er forøvrigt Religionsfrihed, og
Stat og Kirke er adskilte. Under G.’s
Ærkebiskop staar Biskopperne af Costa Rica,
Honduras, Nicaragua og San Salvador. Regeringen
underholder (1916) 1849 Almueskoler med
gratis Undervisning, og der er tvungen Skolegang.
I Hovedstaden G. findes et Univ. med fl.
medicinske Institutter. Nationalbiblioteket
indeholder 19400 Bd. — Næringsveje. G.’s
økonomiske Bet. beror først og fremmest paa
Landbruget, som er i livlig Udvikling. I tierra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
