Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guatemala - Guatemala Nueva - Guatemala la Antigua - Guatemozin - Guateque - Guava - Guavabær - Guaviare - Guayacan - Guayama - Guayana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stridigheder skulde underkastes Voldgift ved U. S. og
Meksiko. Cabrera blev genvalgt for Perioden
1911—17, og atter genvalgt for
Marts 1917—Marts 1923. 27. Apr. 1917 afbrød G. den
diplomaliske Forbindelse med Tyskland, hvilket var
et haardt Slag for de mange i G. bosatte
forretningsdrivende tyske Statsborgere. (Litt.: O.
Stoll, »Guatemala« [Leipzig 1886]; Samme,
»Die Ethnologie der Indianerstamme von G.«
[Supplement til Bd I af »Internationales Archiv
für Ethnographie«, Leiden 1889]; K. Sapper,
»Grundzüge der physikalischen Geographie von
G.« [Ergänzungsheft Nr 113 til Petermanns
Mitteilungen, Gotha 1894]; Samme,
»Mittelamerikanische Reisen und Studien« [Braunschweig
1902]; Fuentes y Guzman, Historia de
G. [Madrid 1882]; A. C. og A. P. Maudslay,
A Glimpse of G. [London 1899]; Handbook of G.
[Bureau of the American Republics,
Washington 1897]).
G. Ht.
Guatemala Nueva [gwatæ’mala-nwæ’wa],
Hovedstad i Republikken G., og 1779—1821
Hovedstad i det sp. Generalkaptajnskab G., der
ogsaa omfattede det sydl. Meksiko tilligemed
hele Mellemamerika undtagen Panama. (1910)
90000 Indb., hvoraf 5/6 af europæisk
Oprindelse. G. ligger c. 1500 m o. H. paa en nøgen
Højslette nær ved Vandskellet mellem
Stillehavet og Atlanterhavet og er Station paa den
transkontinentale Jernbane fra Puerto Barrios
ved Atlanterhavet til San José ved Stillehavet.
Den er 3 Gange større end nogen anden By i
Republikken og er langt den vigtigste
Handelsby. Den er Sæde for Ærkebiskoppen for
Mellem-Amerika. Som de fleste andre Byer
i det sp. Amerika er G. regelmæssig anlagt med
brede, lige Gader, ofte træbeplantet. Husene er
for det meste etetages, af Hensyn til de hyppige
Jordskælv. Ved Plaza Mayor ligger den 1730
opførte Domkirke, Regeringsbygningerne o. a.
offentlige Bygninger. G. har et Univ. o. fl. store
Skoler, Hospitaler og et Vajsenhus, et Teater
og et Mus. Byen forsvares af to Forter. Der er
elektrisk Belysning, og Byens civiliserede Præg
har skaffet den Navnet »Mellemamerikas
Paris«. Handelen, som for en stor Del har været
paa tyske Hænder, omfatter især Kaffe; der er
en betydelig Industri i Tobak, Uld og Bomuld.
Der findes i G. et sp. Handelskammer. 29.
Decbr 1917 anrettede et Jordskælv store
Ødelæggelser i G.
G. Ht.
Guatemala la Antigua [gwatæ’mala-la-an
’tigwa] eller blot La Antigua, Guatemala’s
tidligere Hovedstad, ligger 30 km VSV f. den
nuv. Hovedstad i en naturskøn Dal, omgivet af
en Kreds af høje Bjerge, bl. hvilke Vulkanerne
Fuega og Agua. (1910) 10200 Indb. Var forhen
Centrum for Cochenille-Avlen, men nu dyrkes
især Kaffe i dens Opland. Som Hovedstad
afløste den den 5 km borte liggende Ciudad
Vieja, der blev ødelagt ved en Vandflod 1541.
Ved Midten af 18. Aarh. var G. l. A. en
blom-strende By med 60000 Indb. og over 100 Kirker
og Klostre; men 1773 blev den fuldstændig
ødelagt ved et Jordskælv, og skønt den blev
genopbygget, flyttede dog en stor Del af de
overlevende Indb. bort og grundede den nuv.
Hovedstad.
G. Ht.
Guatemozin [gwatæmå’sin], den sidste
Krigshøvding ell., som Spanierne kaldte det, Kejser
i det aztekiske Rige i Meksiko. G. var 25 Aar
gl, da han 1520 blev valgt til sin Farbroders
Efterfølger. Han var en tapper og dygtig
Kriger, som med Iver kæmpede for at bevare sit
Fædrelands Uafhængighed. Opfyldt af Had til
Spanierne tilbageviste han ethvert Forslag til
Overgivelse, men blev dog til sidst taget til
Fange. I Beg. blev han behandlet godt; men senere
lod Cortez ham lægge paa Pinebænken for at
fravriste ham Bekendelse om skjulte Skatte. G.
røbede intet, men blev dog igen taget til Naade;
først 1525 lod Cortez ham hænge ifølge
Beskyldninger om en Sammensværgelse.
Guateque [gwa’takæ], By i Staten Boyaca i
den sydamerikanske Republik Columbia. C. 6000
Indb. Ligger i en Dal ved Cordillerernes
østlige Udløbere, i en Egn, der har Guld-, Sølv-
og Kobberminer.
G. Ht.
Guava er Frugten af Psidium Guava af
Myrtefamilien, en stor, rund, gul Frugt med et
lysegulrødt, vellugtende Frugtkød og mange
smaa gule Kærner; vokser almindeligt i
Vestindien. Frugten syltes med Sukker til
Guavagelé og Guavamarmelade.
Guavabær er Frugten af Eugenia floribunda
af Myrtefamilien, smaa mørkeblaa eller sorte
Bær; vokser vildt i Vestindien. Nedlagt med
Sukker danner Frugten et Syltetøj. Baade den
friske og den syltede Frugt udtrækkes med
Rom til Guavaberry Rom, kaldes undertiden
ogsaa Guava Rom.
Guaviare [gwa’wiaræ], Tilløb til Orinoco.
Guayacan [gwaja’kan (-’jakan ?)],
Havneplads, 5 km SV. f. Havnebyen Coquimbo (s.
d.) i det nordlige Chile, Sydamerika, har meget
store Kobberværker og Svovlsyrefabrikker.
G. Ht.
Guayama [gwa’jama], By paa Sydkysten af
Puerto Rico. 15000 Indb., har Sukkerkogerier,
Brænderier og Handel med Rom og Sukker.
Guayana [gwa’jana] (Guiana, Guyana).
I. Alm. Karakteristik. I geogr.
Henseende omfatter G. den nordøstlige Del af
Sydamerika, Landet mellem Orinoco og
Amazon-Floden; G. udgør saa at sige en stor Ø,
begrænset af Atlanterhavet, Orinoco, Cassiquiare,
Rio Negro og Amazon-Floden. Halvdelen af
dette over 3 Mill. km2 store Omraade tilhører
Brasilien, c. 1/4 hører til Venezuela, og 1/4, G.
i snævrere, politisk Forstand, er delt i de 3
Kolonialomraader Britisk, Hollandsk og Fransk G.
Navnet G. hidrører fra de saakaldte
Guayano-Indianere, en karaibisk Stamme, der paa
Opdagelsens Tid levede nær Kysten, nu i det
sydlige fr. G. (under Navnet Rukuyenne). —
Den over 1500 km lange Kyst er ensformig
lav og flad; kun mellem Cayenne og Oyapock
i fr. G. hæver et Bakkedrag sig. Ud for den
sumpige ell. hist og her sandede Kyst strækker
talrige Banker og Grunde sig milevidt til Søs
og gør største Delen af Landet utilgængeligt
for dybere gaaende Skibe. Paa sine Steder kan
man endogsaa naa 10 km ud i Havet, inden
man finder Dybder paa 5 m, og i Ebbetid
tørlægges store Strækninger af disse »Vader«, hvis
Dyndmasser er udførte af Floderne, fremfor alle
af Amazon-Floden, og afsatte af Havet. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
