- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
344

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - gudelige Forsamlinger - gudeligt Brug - Gudenaa - Gudesagn, Gudetro og Gudelære - Gude-Smith, Just - Gudewerdt, Hans - Gudfred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var der rigtignok ogsaa mange Præster, især
de grundtvigske, som ikke blot saa med milde
Øjne paa de g. F., men selv deltog i dem, ja,
det hændte endog 1843, at 6 Præster i Ribe
Stift indgav Klage over en Herredsfoged, der
havde opløst en Forsamling i Skjern og
arresteret 3 Fremmede, og Kbhvn’s Præstekonvent
androg om Forandring i Frd. 1741. Den
vedblev dog at være gældende Lov i Norge til
1842, i Danmark, til Grundloven helt
ophævede Statens aandelige Formynderskab over
Borgerne.
G. H.

gudeligt Brug. Til g. B. er efter Lovsproget
alt bestemt, der gives til Kirker, Skoler og
Fattige.
G. H.

Gudenaa (oldnordisk Goðn, gammeldansk
Guthæn), Aa i det østlige Jylland, Danmarks
længste, vandrigeste og mest udviklede
Vandløb. Den har en Længde af 158 km, dens
Opland er c. 2800 km2 (Skjern Aas Opland, der
kommer det nærmest, er c. 2400 km2), og
man kan tydelig skelne mellem dens Øvreløb,
indtil Mossø, Mellemløb, indtil Udtrædelsen af
Silkeborg-Søerne, og Nedreløb. Den
udspringer c. 63 m o. H. 22 km NV. f. Vejle i Vejle
Amt, Nørvang Herred, og opstaar egl. af to
Kilder, den mindre Hammermølle Aa og
Alsted Mølleaa eller Stovgaard Aa,
som udspringer ved Landsbyen Hvejsel.
Udspringet ligger ikke mere end c. 125 m fra
Skjern Aas Udspring paa den anden Side af
det nørrejyske Hovedvandskel. G. løber under
forsk. Navne, som Bredvadsaa og
Vorvadsaa, først i nordøstlig Retning indtil et
Punkt mellem Træden og Vestbirk (c. 38 m
o. H.), hvorefter den drejer lige i nordlig
Retning og løber ind i Mossø (22 m). Øvreløbet
foregaar dybt nede mellem de omgivende
Bakker med et ret anseligt Fald, i Beg. endog
med et Fald af indtil 2 m paa hver km. Det
c. 45 km lange Mellemløb foregaar meget
bugtet gennem en Række Søer til Silkeborg, paa
hvilken Strækning G. faar talrige Tilløb fra de
smaa Sidesøer; af Søerne nævnes: paa hver
Side af Mossø Skanderborg- og Salten Lang
Sø, hvis Tilløb er Saltenaa, dernæst Guden-,
Ryemølle-, Birk-, Knud-, Jul-, Borre-, Thor-,
Bras- og Silkeborg Lang Sø (18,5 m), der alle
gennemløbes af Aaen, som ogsaa her benævnes
under andre Navne, saaledes Sønderaa,
Allingaa og Remstrup Aa. Først ved
Udtrædelsen af Silkeborg Lang Sø, hvor
Nedreløbet begynder, kaldes den i Folkemunde G.
Den optager her Linaa og Gjern Aa i
højre Bred og har da en Bredde af 25—30 m
med en Dybde af næsten 1 m. Den drejer nu
mod N. og i en Bue mod V. og NØ., hvor den
optager Lilleaa i højre Bred og Alling-
(ved hvis Optagelse den er 14 m o. H.),
Tange- (c. 8 m) og Nørreaa, hvilken sidste
modtager Afløbet fra Viborg- og Hald Sø. Ved
Optagelsen af Nørreaa slaar den ind i østlig
Retning og har en ret anselig Vandmængde
med 45—60 m’s Bredde og en Dybde af indtil
6 m. Den løber nu forbi Randers (1 m o. H.)
og falder ud i Randers Fjord. Det c. 80 km
lange Nedreløb forløber jævnt, til Dels mellem
flade Engstrækninger, især fra Optagelsen af
Nørreaa, hvor de lave Enge, der er afsatte
af Aaen og altsaa hører til dens Delta, ofte
ved Højvande staar under Vand. Nedreløbet
er fra 1802 gjort sejlbart for Pramme.
G.-Dalen er Danmarks største Dalsænkning. Om
G. og Fiskeriforholdene i den se H. Henking,
»Die Lachsefrage im Ostseegebiet«, i »Rapports
et procès-verbaux du conseil international pour
l’exploration de la mer
« (XVI og XXIII, Kbhvn
1913 og 1916), og A. C. Johansen, »Randers
Fjords Naturhistorie« (Kbhvn 1918).
H. W.

Gudesagn, Gudetro og Gudelære, se
Mytologi.

Gude-Smith, Just, norsk Forf. (1820—1903),
var opr. Officer, senere Landmand og har
skrevet forsk. populær-filosofiske Arbejder,
Digte, Rejseskildringer m. m. Hans Navn er
særlig knyttet til den efter hans Plan 1875
stiftede »Kvindelig Industriskole i Kristiania«,
hvis Direktør han var til 1896. (Litt.:
Arnesen, »J. G.-S. og hans Skrifter« [Kria 1884]).

Gudewerdt, Hans, slesvigsk Billedhugger,
f. c. 1600 i Eckernförde, d. smst. 1671. G. blev
uddannet i Billedskærerlavet, som hans Fader,
Hans G. (d. 1642) — selv en dygtig
Eckernförde-Mester, hvis Arbejder med de
musicerende Dyr og Smaafigurer i Datidsdragt ogsaa
er naaet til Danmark: Kunstindustrimus.,
Frederiksborg-Mus., privat Eje — var Oldermand
for; senere arbejdede han sammen med
Faderen; Hertug Frederik III af Gottorp tog ham
i sin Tjeneste; i det hele nød han stor
Anseelse. I sit Hovedværk, Alteret i Kappeln
Kirke (Midtpartiet »Nadveren«, ved en
Restaurering 1790 indføjet i det ny Alter, de fleste
andre Rester samlet paa Kirkens Nordvæg),
viser han sig som en sjælden habil Kunstner
med en livfuld og sund Naturalisme, der
gengiver Figurerne frit og utvungent i deres
Bevægelser (f. Eks. Statuerne af Adam og Eva),
har Evne for rammende Karakteristik og god
Komposition (saaledes »Hyrdernes Tilbedelse«
paa Predellaen). Med betydelig Dygtighed
mestrede han Kniven, og han gengiver
Enkelthederne indgaaende fint og med en legende
Ynde, der giver hans Barok et Skær af senere
Tids Rokoko. Prædikestolene i de 3
langelandske Kirker Snøde, Stoense og Bøstrup
(1634) er af G.; maaske er han ogsaa Mester
for Gitterværket til Rud’s Kapel i Halsted
Kirke paa Lolland, et Epitafium (1646) i Nakskov
Kirke og nogle Arbejder i den nærliggende
Sandby Kirke, og G.’sk Stil har bredt sig over
til Sjælland (Arbejder i Holmens Kirke i Kbhvn
m. v.). Et af hans sidste Værker er et
Epitafium fra 1661 i Eckernförde. (Litt.: G.
Brandt
, »H. G.« [Kiel 1900]; C. A. Jensen,
»Danske Snedkere og Billedsnidere« [Kbhvn
1911, S. 100 ff.]).
A. Hk.

Gudfred (Gudrød, af Sakse kaldet med
et andet Navn: Gøtrik), dansk Konge ved Aar
800, vovede at maale Kræfter med Kejser Karl
den Store, som netop da underlagde sig de
nordalbingiske Sachser indtil Danmarks
Grænse. G. væbnede sig, undertvang de vendiske
Obotriter, der stod under frankisk Højhed, og
anlagde den storladne Grænsevold,
Danevirke. Karl svarede ved at bygge Borge i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free