Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudfred - Gudfred - Gudhem - Gudhjem - Gudhjem - Gudin, Jean Antoine Théodore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holsten (809). Nu truede G. med at voldgæste
Kejseren i Aachen. En dansk Flaade hærgede
Frisland, og selv gik G. frem med en
Landhær. Da blev han myrdet af en Hirdmand
(810), og hans Brodersøn og Efterfølger
Hemming sluttede Fred (811). G.’s Sønner kom
først senere til Magten; en af dem, Haarik,
var i en Aarrække Enekonge. G. og hans
nærmeste Efterfølgere havde tillige »Vestfold« i
Norge. Nogle har derfor identificeret G. med
Gudrød Vejdekonge i det sydlige
Norge, navnlig da denne ogsaa skal være dræbt
af en Mand i sit Følge; G. vilde herved blive
Farfader til Harald Haarfager og tillige
Stamfader til de norske Konger i Dublin.
Imidlertid er det usikkert og næppe sandsynligt,
eftersom Oldkvadet Ynglingatal ikke henfører
Ætten til de danske Skjoldunger, men til den sv.
Upsala-Æt. (Litt.: Johs. Steenstrup,
»Normannerne«, I—II [Kbhvn 1876—78]; G.
Storm, »Krit. Bidrag til Vikingetidens
Historie« [Kria 1878]; S. Müller og C.
Neergaard i »Nord. Fortidsminder«, I, 197 ff.
[Kbhvn 1890—1903]; H. Schück i sv. »Hist.
Tidskr.« [1895]; E. H. Lind, smst. [1896]; A.
Bugge i norsk »Hist. Tidsskr.« [1909]).
H. O.
Gudfred (Gudrød), danske
Vikingekonger: 1) Søn af Harald, blev med Faderen døbt
ved Mainz (826), fordreves med ham fra
Danmark og var tillige med sin Frænde Rørik
Frankerrigets Lensmand i Frisland. De kom
i Strid med Kejser Lothar, men genvandt de
frisiske Len; G. vendte sig nu mod det
vestfrankiske Rige, drog op ad Seine og satte sig
fast i Jeufosse; til sidst maatte man købe
ham bort (852). G. og Rørik søgte dernæst at
bemægtige sig Danmark, men blev drevet
tilbage (855), og snart efter døde G. 2) En anden
G. hævede sig til større Magt i de samme
Egne, satte sig fast i Landet ved Maas,
hærgede Köln og Aachen og udførte saaledes den
Trusel, hans Navne havde udstødt mod Karl
den Store; dernæst for han grumt frem i
Mosellandet (882); men pludselig sluttede han
Fred, blev kristen, modtog Rørik’s tidligere
Len og ægtede en frankisk Prinsesse; mistænkt
for Forræderi blev han myrdet af Frankerne
(885). 3) En G. faldt i den store
Normannerkamp ved Dyle (891). 4) Ved samme Tid var en
G. Konge i Northumberland; han hed ogsaa
Knud, i Sagnet »Fundne-Knud«, fordi han som
Barn skulde være fundet i Trællekaar, var
muligvis Broder til Gorm den Gamle, sejrede over
Skotterne og døde i York 894. (Litt.: Johs.
Steenstrup, »Normannerne«, II [Kbhvn
1878]).
H. O.
Gudhem [’gu.dhæm], Kloster i Vestergötland,
Sverige. G. anlagdes omkring Aar 1160 som
Kloster for Nonner af Cistercienserordenen; det
laa ved den for sin Skønhed kendte
Hornborg-Sø paa en frugtbar Højslette med den
herligste Udsigt. G. blev snart berømt og rigt
doteret. Fl. Medlemmer af den Erik’ske
Kongeslægt og af Folkungarne skænkede Jord til G.;
særlig gavmild var Dronning Katarina, Kong
Erik Eriksson’s Enke, der bl. a. skænkede det
fl. Gaarde i Danmark. Disse danske Gaarde var
1347 300 Mark lødigt Sølv værd og
bortbyttedes senere med Landejendomme i
Vestergot-land. I 14. Aarh. forlagdes Klostret fra G. til
Rackeby og derfra til Aranäs, men omkr. 1360
er det atter kommet tilbage til G. Abbeden i
Varnhems Kloster havde Overtilsyn med G.
Kloster. 1529 hærgedes G. af Ildebrand, og
snart derefter ramtes det af Følgerne af
Vesterås-Recessen, idet Gustav I satte sig i
Besiddelse af Klostrets mange Ejendomme og
bortforlenede dem til private Personer. Af G.’s
Klosterbygning findes nu kun ubetydelige
Ruiner. G. er nu en særdeles veldrevet
Kongsgaard. I den ældgamle Kirke findes der en
Gravsten paa det store Vaabenhus’ Væg. Paa
Stenen er der et Kvindebillede, som af Almuen
kaldes »Gudinnan Guda«.
A. M. D.
Gudhjem (Goðheimr og Goðheimar). 1)
»Gudhjem« ell. »Gudernes grønne Hjem«, bruges af
de hedenske Digtere i 10. Aarh. (Egil
Skallagrimssön og Eyvind Skaldaspillir) om den
Udødelighedsbolig, hvor Odin modtager de
Afdøde. I Middelalderen hos Snorre Sturlesön
opfattes G. som Asernes Bolig i det sydlige
Rusland. 2) Mange nordiske Steders Navne (i
Dansk sædvanlig ændret til Gudum, Gudme),
som maa have været indviede til Guderne.
(Litt.: »Blandinger, udg. af
Universitetsjubilæets danske Samfund«, I [1887], S. 257).
(A. O.).
Gudhjem (gl Form: Gudiom, Gudium),
Bornholms største Fiskerleje og et besøgt
Badested, G. Sogn, Øster Herred, paa
Nordøstkysten paa den fremspringende Sorte Odde,
c. 13 km NV. f. Svaneke og lige saa langt SØ.
f. Allinge, havde 1. Febr 1916 191 Gaarde og
Huse og 792 Indb. (1901: 640); hele Sognet
havde 873 Indb. Det ligger meget smukt paa
Skraaningen og ved Foden af Klipper, der
træder stærkt frem i Byen og undertiden
danner Husenes Indervægge, og omgivet af vilde
Klippeløkker, saa at det ligner en norsk
Fiskerby. Byen har en lille Granitkirke (indviet 1893,
Arkitekt: M. Bidstrup), Missionshuse, Skole,
tekn. Skole, Elektricitetsværk, Spare- og
Laanekasse, Filial af Bornholms Laane- og
Diskontobank, Haandværker- og Industriforening,
Silderøgerier, Skibsbyggeri, Kalkbrænderi,
Cementstensfabrikker, Stenhuggerier, Træskæreri,
Bryggeri, Købmandsforretninger, Hoteller og
mange Pensionater m. m. Det er Toldsted, har
Redningsstation, Postkontor og Station paa den
1916 aabnede Aakirkeby—G.-Bane. Den gode,
1871—72 anlagte o. fl. Gange udvidede Havn
er delt i 3 Bassiner og er indtil 3,2 m dyb
med et kun 11 m bredt Indløb; c. 400 m V. f.
Byen er anlagt Havnen Nørresand, indtil
3,4 m dyb. Toldstedets Handelsflaade var ved
Udgangen af 1915 6 Skibe med 120 Tons Dr.
(deraf 1 Motorskonnert med 14 t) samt 158
mindre Fartøjer og Baade; s. A. indkom 63
Skibe med 3188 og udgik 61 med 1306 t Gods.
Der er Dampskibsforbindelse med Kbhvn, Hasle
og de østbornholmske Byer.
H. W.
Gudin [gy’dæ], Jean Antoine Théodore,
fr. Sømaler, f. 8. Aug. 1802 i Paris, d. 11. Apr.
1880 i Boulogne-sur-Seine. G. var Elev af
Girodet-Trioson, men sluttede sig snart med
Begejstring til den romantiske Malerskole og
fandt i Havet med dets evige Uro, dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
