Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudme - Gudme, Andreas Christoffer - Gudmund - Guðmundr Arason - Guðmundr inn dýri Þorvaldsson - Guðmundr inn ríki Eyjólfsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
verdslig Henseende hører det under Sunds—G.
Herreders Jurisdiktion. — G. Herred, i
Valdemar’s Jordebog Guthumhæreth, senere
Gudeme, hørte 1660—71 til Nyborg Amt, som 1799
lagdes sammen med Tranekjær Amt til
Svendborg Amt.
H. W.
Gudme, Andreas Christoffer, f.
1779 i Ærøskøbing, d. 1835, var Landinspektør
i Kiel. G. udgav talrige statistiske og
landøkomiske Skr og udkastede Planer til fl. større
Arbejder, saaledes ogsaa til en Kanal
(Oldesloe-Kanalen) mellem Østersøen og Nedreelben
(1818). Bl. hans Skr kan nævnes en større
Haandbog i Vandbygningskunst og det første
Bd af et statistisk-topografisk Værk over
Hertugdømmerne. Mærkes bør ogsaa det første
Arbejde paa Dansk over Damkultur, et af det
danske Videnskabernes Selskab kronet
Prisskrift (udkom 1827 paa Tysk og 1828 oversat
paa Dansk af F. Thaarup).
(Arth. F.). C. V. O.
Gudmund, Jætte, der hersker i
Udødelighedslandet, jfr Thorkel Adelfar.
Guðmundr Arason, isl. Biskop, ofte kaldet
G. inn goði (ɔ: den Gode) og stundom G.
inn helgi (ɔ: den Hellige), f. 26. Septbr ell.
2. Oktbr 1161, d. 16. Marts 1237. G. A. var en
religiøs Idealist med strenge kirkelige og
moralske Krav til sig selv og andre. Han ansaa
alle Mennesker for lige over for Kirkens og
Religionens Krav; derfor kom han i Strid med
de Mægtige; da han var modig og tro imod
sin Overbevisning, blev den Strid langvarig og
haard, og skadelig for Island. G. A. fik gejstlig
Opdragelse hos sin Farbroder, en anset Præst
Ingimundr Þorgeirsson, og modtog
Præstevielsen, da han var 24 Aar. I sine
Præsteaar førte han et meget omflakkende Liv og
blev snart kendt for sin Religiøsitet, sine rene
og asketiske Sæder, Bodsøvelse og
Gavmildhed mod Fattige. Paa sine Rejser viede han
Kilder og Brønde og foretog Besværgelser. Han
begyndte endog at faa Helligheds Ry. Efter
Biskop Brandr Sæmundarson’s Død (1201) fik
Kolbeinn Tumason G. A. valgt til hans
Efterfølger. Denne haabede herved at styrke
sin egen Magt, idet han troede, at G. A. vilde
gaa op i sin Religiøsitet og ikke blande sig i
verdslige Anliggender; men heri blev Kolbeinn
bittert skuffet. Efter at G. A. var blevet viet i
Norge 13. Apr. 1203 og havde indtaget sin
Stilling som Biskop, kom han snart i Strid med
Kolbeinn. En Gældssag mod en Præst gav
Anledning hertil. G. A. paastod, at han alene
havde Dommermyndighed over Præsten, og da
Kolbeinn ikke vilde bøje sig herunder og lod
Præsten dømme, udslyngede han sin
Bandstraale imod Kolbeinn. Alle Vegne, hvor den
kanoniske Ret kolliderede med Landets Love,
greb G. A. hensynsløst ind. Disse Tvistigheder
udviklede sig til Voldsomheder. Kolbeinn blev
dræbt, og G. A. maatte forlade Bispesædet, som
hans Modstandere tog i deres Magt 1209. Et
Par Aar senere blev G. A. og hans
Modstandere indstævnede af Thorer Ærkebiskop. G. A.
tog til Norge 1214 og opholdt sig der i 4 Aar.
Maaske er hans Sag blevet forhalet ved det
Ærkebispeskifte, som da fandt Sted, men
Ærkebispen har næppe fundet hans
Fremgangsmaade heldig og derfor ikke ydet ham saa stor
Støtte som ellers. Noget Forlig mellem G. A.
og hans Modstandere synes ikke at være blevet
bragt i Stand, thi da G. A. var vendt tilbage
til sin Bispestol, blev han snart fængslet (1219).
Til at forøge Vanskelighederne bidrog i høj
Grad alle de Fattige, der samledes omkring
Biskoppen; ingen blev vist bort, saa
Bispesædets Forraad slap op, og de omkringboende
Bønder følte sig truede. Snart drog Biskoppen
om paa Rejser fulgt af en Skare, der gjorde
sig skyldig i Udskejelser. Bønderne sluttede sig
sammen herimod, og Høvdingerne vilde ikke,
at Bispestolens Gods bortødsledes. Saaledes kom
de flg. Aar til at gaa under Stridigheder og
Kampe, indtil G. A. 1222 blev tvunget til at
rejse til Norge. Ærkebiskoppen fandt hans Sag
saa mislig, at han erklærede, at G. A. maatte
suspenderes fra Embedet, medmindre han
fik Pavens Dispensation. Dette lykkedes. G.
A. beholdt sit Embede og vendte hjem 1226.
Han fandt Støtte hos Brødrene Þórðr og
Snorri Sturluson, men ellers gik det
snart paa den gl. Maade. Han rejste omkring
med Løsgængere, indtil Kolbeinn ungi
Arnórsson adspredte hans Følge og holdt
ham indespærret i en Stue paa Bispegaarden
tillige med 2 Præster til Opvartning. Saaledes
tilbragte G. A. 3 Aar (1229—32); da fik han
Afsked af Ærkebiskoppen, men G. A. vilde til det
sidste ikke opgive Bispeembedet, skønt han
som blind og syg Olding i sine sidste Aar ikke
kunde opfylde sin Embedspligt. Døden befriede
ham fra at blive suspenderet af Paven, hvilket
denne ved en Skrivelse af 11. Maj 1237
paa-lagde Ærkebiskoppen at udføre. G. A.’s
Stridigheder bevirkede, at Ærkebiskoppen
blandede sig ind i de islandske Forhold, og at den
islandske Kirke blev mere afhængig af ham.
Flere Kilder — de saakaldte
Gvendarbrunnar — og andre Lokaliteter, som G. A. skal
have indviet, findes hist og her paa Island.
Efter Døden blev G. A. betragtet som Helgen
og navnlig dyrket bl. Almuen. Hans Hellighed
blev dog ikke vedtaget af Altinget, saaledes
som de 2 andre islandske Helgeners. Hans Ry
naaede til Norge, og endnu 1524 blev der gjort
Forsøg paa at faa ham kanoniseret af Paven.
Af G. A. findes fl. Sagaer, trykte i Biskupa
sögur, I—II, og i Sturlungasaga. (Litt.: B. Th.
Melsteð, »Þættir úr Íslendinga sögu«
[Kmhöfn 1901]; Edv. Bull, »Folk og Kirke i
Middelalderen« [Kria 1912]).
B. Th. M.
Guðmundr inn dýri Þorvaldsson, islandsk
Gode i Slutn. af 12. Aarh. G. levede paa Bakki
i Öxnadalur og deltog meget i Begivenhederne
paa Nordlandet i Tiden 1187—1200. Han
indebrændte Høvdingen Önundr Þorkelsson
tillige med fl. Mænd paa Gaarden
Lönguhlíð (Lönguhlíðarbrenna 7. Maj 1197). Nogle
Aar senere indtraadte han i Klosteret paa
Þingeyrar, hvor han døde 1212. Af G. findes en
særskilt Saga, der er optagen i Sturlungasaga.
B. Th. M.
Guðmundr inn ríki Eyjólfsson [-’jo.lvs-],
isl. Høvding, d. Vinteren 1024—25. Han var Gode
i omtr. 40 Aar og boede paa Gaarden
Möðruvellir i Eyjafjorden i det nordlige Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
