- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
348

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guðmundr inn ríki Eyjólfsson - Guðmundsson, Daði - Guðmundsson, Jón (Forfatter) - Guðmundsson, Jón (Politiker) - Guðmundsson, Sigurður

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som hans Tilnavn inn ríki (ɔ: den Mægtige)
vidner om, var han en af Sagatidens
allermægtigste og mest ansete Mænd. Han var rig og
holdt sig med Pragt. Kun faa deltog saa meget
i det offentlige Liv i Sagatiden som G. Han var
en højsindet Mand, og mange tyede til hans
Hjælp. Han omtales ogsaa i fl. islandske Sagaer
end nogen anden; han er Hovedpersonen i
Ljósvetninga saga og spiller en
fremtrædende Rolle i Njålssaga. G. var Broder til
den dybsindige Einarr Eyjólfsson. To af G.’s
haabefulde Sønner faldt i en forholdsvis ung
Alder; den tredje, Eyjólfr inn halti overtog
Faderens Gaard og Godedømme. (Litt.: B. Th.
Melsteð
, »Íslendinga saga«, II).
B. Th. M.

Guðmundsson [gøðmønsån], Daði, islandsk
Bonde, d. 1563. G. var en rig og mægtig Mand og
boede paa Snóksdalur i Dalasyssel paa
Vestlandet. Han var en af dem, der tidlig gik
over til Reformationen, og deltog virksomt i
Begivenhederne under dens Indførelse paa
Island. Som Svoger til Biskop Marteinn
Einarsson kom han 1548 i Konflikt med den katolske
Biskop Jón Arason, der højtidelig lyste Band
over ham. Et Par Gange søgte Biskoppen at
overrumple G., men forgæves p. Gr. a. dennes
Forsigtighed og omfattende Rustninger. G.
havde imidlertid modtaget Opfordring fra den
danske Konge om at lade Biskop Jón Arason
gribe. Da Jón Arason med sine 2 Sønner slog
sig ned paa en af G.’s Gaarde, Sauðafell, for
der at faa afholdt Retterting mod G. (2. Oktbr
1550), samlede denne hurtig Folk, og med en
overlegen Styrke angreb han sine Modstandere,
der søgte Tilflugt i Kirken; her blev de tagne
til Fange og førte til Snóksdalur, hvor de 3
Uger senere udleveredes til den danske
Øvrighed. G. ledsagede dem til Skálholt og
overværede deres Henrettelse, som han dog
misbilligede, uden at gøre alvorligt Forsøg paa at faa
den forhindret. G. var en dygtig Mand, men
saa løsagtig i sit Levned, at han maatte søge
Benaadning for Hor. Da han 1543 fik Andel i
Bestyrelsen af det inddragne Klostergods,
benyttede han Lejligheden til at berige sig selv.
Han blev paa en Maade Regeringens Redskab;
denne saa da ogsaa igennem Fingre med ham
og bevidnede ham gentagne Gange sin Tak for
hans Troskab i Kampen mod Jón Arason.
(Litt.: Finnus Johannæus, Hist. eccles.
Islandiae
; Jón Espolin, Islands Árbækur«;
Þorkell Bjarnason, »Um siðbótina á
Íslandi«).
B. Th. M.

Guðmundsson [’gøðmønsån], Jón, kaldt
»den Lærde«, en isl. Autodidakt (1574—1651).
G. forfattede fl. Digte, deriblandt et om sit eget
møjsommelige Liv; han blev forfulgt og
forulempet, fordi han af sin Samtid ansaas for
heksekyndig, indtil den aandsfri Biskop
Brynjulf Sveinsson tog sig af ham. Mest bekendt er
G.’s to Skrifter, der dog ikke er trykte, det ene
af naturhistorisk Indhold (om islandske Dyr og
Naturfænomener) samt det saakaldte
»Tidsfordrif« af blandet Indhold, Her er der naturligvis
ikke Tale om et virkeligt videnskabeligt
Arbejde, men disse Skrifter vidner dog om en
betydelig Iagttagelsesevne og mangesidige
Interesser for Naturen. G. var meget overtroisk;
hans Skrifter er fulde af Fabler cg Æventyr og
har en stor folkloristisk Bet. for Datidens
overtroiske Forestillinger paa Island. (Litt.:
Fortalen til »Ísl. þjóðsögur og ævintýri«; Th.
Thóroddsen
, »Landfræðissaga«, II, 73 ff.).
F. J.

Guðmundsson [’goðmønsån], Jón, isl.
Politiker, f. 15. Decbr 1807, d. 31. Maj 1875, blev
dimitteret 1832 fra Bessastaðir og fik Ansættelse hos
en juridisk Embedsmand, indtil han 1835
udnævntes til Administrator over det offentlige
Jordegods i Skaptafellssyssel
(Kirkjubæjarklosters Jordegods), hvilken Stilling han beklædte
indtil 1847, da han bosatte sig i Reykjavik. Ved
Altingets Genoprettelse blev han 1845 valgt til
Altingsmand for Skaptafellssyssel, hvis
Repræsentant han var indtil 1867. Han var en af de
5 Islændinger, der af Regeringen udsaas til at
repræsentere Island i den grundlovgivende
Rigsforsamling. 1849—51 var han konstitueret
Sysselmand i Skaptafellssyssel; men Vinteren
1850—51 tilbragte han i Kbhvn, hvor han tog
dansk-juridisk Eksamen 1851. Den samme
Sommer forelagde Regeringen for en Forsamling i
Reykjavik et Forslag til Lov om Islands Stilling
i Riget. Dette afvistes af Forsamlingen, der
opstillede videregaaende Fordringer om politisk
Selvstændighed. Efter Forsamlingens pludseligt
Opløsning opgav G. sit Embede for at kunne
deltage i en til Kongen afsendt Deputation, der
dog intet opnaaede. Efteraaret 1852 overtog han
Bladet »Þjóðólfur« og ofrede sig fra nu af
hovedsagelig til politisk Virksomhed. Gennem
sit lille Blad, som i nogle Aar var Landets
eneste Avis, fik han en betydelig Indflydelse,
saa han maa regnes bl. Lederne af den
offentlige Mening paa Island under den følgende
20-aarige Forfatningskamp. Med Iver og Interesse
drøftede han offentlige og kommunale
Anliggender. Administrationen kritiserede han
jævnlig; forsk. Regnskaber, der angik offentlige
Midler, krævede han aflagte offentlig. I
Forfatningssagen sluttede han sig i det væsentlige til Jón
Sigurðsson. Som Altingsmand var han virksom
og blev flere Gange valgt til Formand ell.
Viceformand. Af Regeringen var han ikke velset,
men konstitueredes dog 1858 som Sagfører ved
Landsoverretten. 1874 overdrog han sit Blad til
Digteren Matthias Jochumsson. G. var en livlig
og energisk Natur; han var den første, der
hævede Bladene til en vis Anseelse paa Island.
(Litt.: »Andvari« VII [1881]).
B. Th. M.

Guðmundsson [’gøðmønsån], Sigurður,
alm. kaldt »Maler«, en isl. Kunstner og
Arkæolog, f. 13. Marts 1833, d. 8. Septbr 1874. Efter
i nogle Aar under meget trange Kaar at have
lagt sig efter Malerkunsten i Kbhvn begyndte
G. at studere sit Fædrelands Oldkultur, særlig
de gl. Dragter; Frugten heraf var en
Afhandling »Om den isl. Nationaldragt i Oldtiden« (Ný
Félagsrit 1857). Hermed indlededes G.’s Forsøg
paa at reformere den isl. Dragt i det hele; fra
ham stammer den bekendte Højtidsdragt paa
Island med det lange hvide Slør, der har
vundet en temmelig almindelig Udbredelse. En
Del af denne Dragt (særlig det hjelmlignende
Hovedtøj) beror dog paa hans egen
Konstruktion. G.’s Hovedbetydning er imidlertid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:09 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free