Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudsdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paralleltløbende, selvstændig Udvikling, men
den i mange Henseender paafaldende Lighed,
som Ordningen hos disse Folk frembyder, skal
hidrøre fra, at Udviklingen begge Steder er
foregaaet paa samme Grundlag, som allerede er
lagt i den fællesariske Tid. Om denne Opfattelse
er rigtig, er dog temmelig usikkert. Var den
det, skulde man vente at finde G. i lgn. Form
hos de øvrige ariske Folk, men hos enkelte af
disse, navnlig Grækere og Romere, høres lidet
ell. intet om dem, og for andres Vedk. er
Efterretningerne saa unge, at Muligheden af en
Paavirkning fra Indere ell. Germaner ikke er
udelukket. Af andre hævdes det da ogsaa, at G.
hos de nævnte Folk ikke blot ikke hviler paa
et fælles arisk Grundlag, men at Germanerne
overhovedet først sent har udviklet dem,
sandsynligvis først efter Kristendommens Indførelse
og under Paavirkning fra Orienten, d. v. s.
middelbart fra Indien. Heller ikke til Støtte for
denne Opfattelse er det dog hidtil lykkedes at
føre afgørende Beviser, og navnlig forekommer
det lidet rimeligt, at G. skulde have været
ganske ukendte for Germanerne i hedensk Tid. At
visse Former af dem kan være indførte relativt
sent og under Paavirkning østfra, er derimod
ikke udelukket. Nogle er vitterlig først
udviklede i Middelalderen.
De vigtigste af de hos Germanerne
forekommende G. er flg.: 1) Prøven med det kogende
Vand (Kedelfang, Kedeltag, judicium
aquæ ferventis), der var meget udbredt, men
dog ikke vides at være benyttet i Danmark,
men vel i Norge og paa Island, begge Steder
dog kun overfor Kvinder. Den bestod i, at
vedkommende Part med blottet Arm maatte
optage en Ring ell. en Sten af en Kedel med
kogende Vand. Viste Haand og Arm sig efter
en vis Frist uskadt, var Prøven, bestaaet. 2)
Prøven med det glødende Jern (Jernbyrd,
judicum ferri candentis), der ogsaa havde
stor Udbredelse og bl. a. forekommer i alle
nordiske Lande. Det er den eneste Form for
Gudsdom, som hjemles ved de gamle danske
Love, i hvilke den dog først skal have vundet
Indgang i 10. Aarh., efter at Poppo ved
Jernbyrd havde overbevist Harald Blaatand om
Kristendommens Sandhed, en Beretning, hvis
Paalidelighed dog ikke er utvivlsom. Her i
Landet anvendtes Jernbyrd i tre forsk. Former,
Den almindeligste var Skudsjern, der
bestod i, at Vedk. tog et glødende Jern i Haanden
og bar det 9 Fod, inden han kastede (skød) det
fra sig. Ved Trugsjern, der især brugtes i
Tyverisager, maatte han tage Jernet og fra det
Sted, hvor han stod, kaste det i et Trug, der
var opstillet i en Afstand af 12 Fod; faldt det
uden for Truget, skulde Kastet gentages, indtil
det lykkedes. Ved Skra, der omtales som
anvendelig i Sager om Trolddom og visse
Drabssager, bestod Prøven endelig i, at den
paagældende gik paa bare Fødder over 12 gloende
Plovjern. Prøvens Udfald beroede i alle
Tilfælde paa, om Hænder og Fødder var brændte;
dog var det afgørende ikke deres Tilstand
straks efter Prøven, men først tre Dage senere.
I Mellemtiden blev de indbundne og forseglede,
for at man ikke ved Salve ell. paa anden Maade
skulde søge at helbrede ell. skjule
Brandsaarene. Trugsjern forekommer ikke uden for
Danmark, men vel de to andre Fermer, af hvilke
navnlig Skudsjern var meget udbredt. 3)
Vandprøven (judicium aquæ frigidæ), hvor den
Anklagede bunden og med et Reb om Livet
lagdes i Vandet, og hvor Udfaldet beroede paa,
om han sank, i hvilket Tilfælde han ansaas for
uskyldig, ell. svømmede ovenpaa ell. dog ikke
sank til en vis Dybde. 4) Baareprøven,
hvorom henvises til den særlige Artikel herom.
5) Spiseordalet, hvor der blev givet
Anklagede et Stykke tørt Brød og et Stykke tør
Ost af en bestemt Vægt i Munden, og hvor han
ansaas for skyldig, hvis han ikke var i Stand
til paa Stedet at sluge dem. 6)
Lodtrækning, der paa enkelte St. anvendtes som G.
7) Tvekamp, der dog efter manges Mening
ikke fra først af havde Karakteren af en G.,
men først i Tidens Løb i enkelte Lande fik det
(se nærmere Tvekamp). 8) Korsprøven,
der indførtes i Frankerriget i Karolingertiden,
maaske i den Hensigt at fortrænge Tvekampen,
og som bestod i, at begge Parter opstilledes
med Armene strakte vandret ud til Siden ell.
lodret i Vejret, saaledes at det kom an paa,
hvem der længst kunde holde dem oppe. De to
sidstnævnte G. havde en fra de øvrige ret
afvigende Karakter, bl. a. derved, at her begge
Parterne var positivt virksomme. — Reglerne
om, i hvilke Tilfælde G. fandt Anvendelse,
varierede stærkt inden for de enkelte
Retsforfatninger. I Alm. kunde Anklageren ikke uden
videre forlange, at Anklagede skulde værge sig
paa denne Maade. Den regelmæssige
Forudsætning var, at enten Anklagede ikke kunde
præstere det normale Befrielsesbevis ved Partsed
med Mededsmænd, ell. at der fra Anklagerens
Side var ført et vist Bevis (ved hans egen Ed
ell. ved Vidner), og at Anklagede dog til Trods
herfor hævdede sin Uskyld. Ogsaa over for
Trælle, der ikke stedtes til Ed, anvendtes ofte
G. Kirken stillede sig fra først af ikke afvisende
til Institutionen, i hvert Fald ikke alle Vegne
ell. i alle dens forsk. Former. Derimod søgte
den efter Evne at bringe den ind under sin
Ledelse. Reglen blev saaledes ved de fleste G.,
at Handlingen foregik i Kirken under
Medvirkning af Præsterne og under Udfoldelse af et
omfattende religiøst Ceremoniel, der for flere
Landes Vedk. kendes nøje igennem bevarede
udførlige Ritualer. Allerede tidligt begyndte
Kirken dog at skifte Standpunkt, men endnu
Aarhundreder igennem var dens Holdning
vaklende, og navnlig den lavere Gejstlighed viste
megen Ulyst til at opgive G. Et afgørende
Vendepunkt indtræder først med
Laterankonciliet 1215, der bestemt forbød Gejstlige at
medvirke ved Kedeltag og Jernbyrd. Under
Henvisning hertil udstedte Valdemar Sejr —
vistnok kort efter — en Lov for Skaane, hvorved
Jernbyrd afskaffedes som Afgørelsesmiddel i
Straffesager og erstattedes af Nævninger, og
lgn. Love er rimeligvis udgaaede for de andre
Landsdele. I de andre nordiske Lande fandt
Afskaffelsen først Sted noget senere, men dog
i samme Aarh. Efter at være bandlyst fra den
egl. Proces vedblev G. ofte at anvendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
