Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudum Kloster - Gudumlund - Gudvangen - Guébriant, Jean Baptiste Budes - Guejarit - Guelfer - Guelph - Guérande - Guerche-de-Bretagne, La - Guercino Barbieri, Giovanni Francesco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudum Kloster, 9 1/2 km ØSØ. f. Lemvig,
blev grundlagt i den tidligere Middelalder som
Bolig for Nonner af Benediktinerordenen.
Stiftelsesaar saavel som Stifterens Navn er
ukendte, men Klostret maa have været til før 1268,
da det første Gang nævnes. I Spidsen for
Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior
(oftest sikkert en verdslig Adelsmand) bestyrede
Jordegodset. De kirkelige Handlinger
forrettedes af Præster, til hvilke der utvivlsomt sigtes
i et af Peder Syv optegnet Ordsprog, hvorefter
der som Benævnelse for en Hykler brugtes
Udtrykket »han er saa hellig som en
Gudummunk«. Klostret kom i Tidernes Løb i
Besiddelse af en Del Jordegods, og i 15. Aarh. fik
det Patronatsret til Nørre Nissum og Fabjerg
Kirker. 1466 blev det reformeret og
Klostertugten skærpet. 1484 synes det at være blevet
flyttet, i hvert Fald ombyggedes det, thi da
tillod Ribebispen, at Kloster og Avlsgaard
maatte bygges op til Gudum Sognekirke og denne
fremtidig tjene til Klosterkirke. Ved
Reformationens Indførelse kom G. K. i Kronens Eje,
men de dalevende Nonner fik Lov til fremdeles
at have deres Underhold i Klostret; endnu 1573
boede her tre Nonner. En Tid lang var Klostret
forlenet til Adelsmænd, men ved Midten af 17.
Aarh. afhændedes det fra Kronen og
forvandledes til en privat Herregaard, der endnu
bestaar under Navnet G. K. Af den gl.
Klosterbygning er kun den søndre Fløj (Kirken)
tilbage, tjenende som Kirke for Gudum Sogn;
iflg. Bygningsstilen er den opført i anden
Halvdel af 15. Aarh. (Litt.: »Hardsyssels Aarbog«
[1913], S. 87 ff.).
C. Ngd.
Gudumlund, Hovedgaard i Fleskum Herred,
SØ. f. Aalborg, hed opr. Gudum og nævnes alt
paa Valdemar Atterdag’s Tid. 1425 skænkede
Niels Slet’s Enke, Fru Ide Lydersdatter,
Gaarden til Viborg Bispestol som Betaling for
Sjælemesser i Domkirken over hende og hendes
Slægt. G. tilfaldt Kronen ved Reformationen og
forlenedes til Fru Anna Friis, Søster til den
sidste kat. Bisp i Viborg Jørgen Friis, og
derefter til Jens Kaas til Vorgaard, der senere
købte den. 1798 blev den af Kammerherre v.
Buchwald, Stiftamtmand over Fyn, solgt til
Grevskabet Lindenborg, efter at han havde
tilsat sin Formue ved mange Foretagender, som
Hedeopdyrkning, Mosetørlægning o. s. v. Han
havde tillige anlagt Spinderier, Væverier,
Blegeri, Garveri, Kalkværk, Glasværk og Teglværk
og en Stentøjs- og Fajancefabrik. Alle disse
Anlæg er dog gaaede ind med Undtagelse af
Kalk- og Teglværket. Endelig havde han ladet
grave en Kanal, G.-Kanal, fra Lindenborg
Aa til Limfjorden, der efterhaanden fik stor Bet.
for Egnen.
B. L.
Gudvangen [’gu.d-], en lille Landsby, liggende
ved Bunden af den fra Sognefjorden mod S.
gaaende trange Nærøfjord. Stedet har sin Bet.
som Endestation ved Fjorden for den store
Turistrute fra Bergen over Voss og Stalheim
til Sogn; her er ogsaa et Par større Hoteller.
Beliggenheden lige ved Fjorden paa den smalle
Kystrand under de høje, næsten lodrette
Fjeldsider er meget smuk, men ikke uden Fare, da
det ikke sjælden hænder, at store Stene løsnes
i Fjeldet og falder ned lige i Strandstedet. Fra
G. fører Landevej gennem den overordentlig
trange Nærødal til Stalheim.
(J. F. W. H.). M. H.
Guébriant [ge’briã], Jean Baptiste
Budes, Greve, fr. Marskal, f. 2. Febr 1602 i
Plessis-Budes, d. som Følge af et under
Belejringen af Rottweil modtaget Saar 24. Novbr
1643. Først 1635 træder G. frem som Feltherre,
idet han tilførte Hertug Bernhard, der
belejrede Breisach, en Forstærkning paa 4000 Mand
og foranledigede efter Hertug Bernhard’s Dod.
at dennes Tropper stilledes under fr.
Kommando. 1640 forenede han sig med Baner og deltog
med ham det flg. Aar i det mislykkede
Overfald paa Regensburg, hvorefter han trak sig
tilbage til Nordtyskland, hvor han slog den
kejserlige Hær ved Wolfenbüttel 1641 og derefter
gik i Vinterkvarter. Han udnævntes til Marskal
og sejrede, understøttet af de hessiske Tropper,
1642 over den kejserlige General Lombay ved
Kempen. Efter Overenskomst med den sv.
General Torstenson, der marcherede ind i
Øvrepfalz, rykkede G. frem mod Heilbronn, men
blev af den bayerske Hær under General Franz
Mercy med betydelige Tab tvunget tilbage bag
Rhinen 1643. Da han havde modtaget
Forstærkninger, rykkede han imidlertid atter frem,
erobrede Rottweil, men døde netop samme Dag,
som hans Tropper overfaldtes af Bayrerne ved
Tuttlingen.
B. P. B.
Guejarit [gæka’rit], et graat, metallisk Mineral
af rombisk Krystalform, bestaar af Kobber,
Antimon og Svovl (Cu2Sb4S7) og er fundet i
Kobbergruber i Guejar Distrikt i Andalusien.
(N. V. U.). O. B. B.
Guelfer [’gælfər], se Welfer.
Guelph [’gwe£f]. By i Dominion of Canada,
Prov. Ontario, ligger 75 km VSV. f. Toronto
ved Speed River. (1901) 11500 Indb. G. har
Tilvirkning af Uldvarer, Symaskiner og
Landbrugsredskaber samt Bryggerier.
H. P. S.
Guérande [ge’rã.d], By i det vestlige
Frankrig, Dept Loire-Inférieure, Arrond. St-Nazaire
(Bretagne), c. 5 km fra Atlanterhavets Kyst,
ved Orléans-Banen, har c. 6500 Indb.,
Konservesfabrikation og Saltudvinding af Omegnens
Saltdamme. Byens gl. Ringmure er endnu
velbevarede.
G. Ht.
Guerche-de-Bretagne, La [la-gær∫-dö-brö
’tanj], By i det nordvestlige Frankrig, Dept
Ille-et-Vilaine, Arrond. Vitré, ved Vestbanen, 39
km SØ. f. Rennes, har c. 3000 Indb. og
Kornhandel. 5 km S. f. G. ligger den store Skov
Forêt de la Guerche.
G. Ht.
Guercino Barbieri [guer’t∫ino-bar’biæri],
Giovanni Francesco, kaldet G. (ɔ: den
skelende), ital. Maler af Bologna-Skolen, f. 1590
i Cento (ved Bologna), d. 1666 i Bologna. Han
lærte først i Cento under B. Gennari, derefter
i Bologna hos Zagnoni og kom under L.
Carracci’s Indflydelse. 1619—20 arbejdede han i
Ferrara og Venedig, kaldtes 1621 af Paven til
Rom og malede her bl. a. under de faa Aars
Ophold et af sine bedste Værker, »Sta.
Petronilla« (kapitol. Mus.), var derefter (1626) i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
