Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 369 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guillochering - Guillon, Adolphe Irenée - Guillotin, Joseph Ignace - Guillotine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

regelmæssige Firkanter. Allerede en alm.
Drejebænk kan man let indrette til at udføre
Figurer som de hosstaaende, langt fl. Variationer
kan man opnaa paa Ovalværket (se
Drejemaskine, Fig. 7); Helt fine Arbejder, f. Eks.
paa Trykplader og Valser til Papirspenge maa
udføres paa egl. Guillochérmaskiner, der som
andre Værktøjsmaskiner bestaar af 2
Hoveddele, den ene til at optage Værkstykket, den
anden til at optage Værktøjet, en Staalspids
ell. mulig ved fine Graveringer en Diamant.
Man kan nu enten lade Stykket ell. Værktøjet
ell. begge Dele bevæge sig mod hinanden alt
efter en vis Lov. I Mekanikken, som overfører
Arbejdsbevægelsen paa Værktøjet, er der
indskudt saakaldte Patroner, Skiver af
Bronze ell. Staal, hvis Rande er dannede i Figurer,
ligedannede med dem, man vil frembringe.
Mod disse Rande trykker en Stift, der altsaa
føres af dem, og hvis Bevægelse paa passende
Maade ved Vægtstangsforbindelser gennem
Værktøjets Spids aftegnes paa Værkstykket i
det givne Forhold.
F. W.

I Ornamentikken betyder Guilloche et
bugtende System af Linier ell. Baand, som er
rytmisk ell. symmetrisk ordnet. Smlg.
Baandslyng og Entrelacs.
C. A. J.



Guillon [gi’jå], Adolphe Irenée, fr.
Landskabsmaler, f. 29. Marts 1829 i Paris, d.
27. Juli 1896 smst. Først 28 Aar gl slog G.,
der tidligere havde studeret Jura, ind paa
Kunstvejen; han studerede under Noël og
Gleyre og udstillede snart Landskaber med
smukke Linier og dekorativ Holdning. Med
Forkærlighed har han skildret Vézelay-Egnen
(Yonne), som han ogsaa har behandlet som
hist. Skribent (han skrev saaledes om Resterne
af Madeleine-Abbediet i Vézelay). Kendte
Værker af G. er »Olivenhøst i Mentona« (1864),
»Det gl. Abbedi i Vézelay« (1870), »Oktober i
Vézelay«; han er repræsenteret bl. a. i
Museerne i Dijon, Sens og Auxerre, med Tegninger i
Luxembourg-Mus.
A. Hk.

Guillotin [gijå’tæ], Joseph Ignace, fr.
Læge, f. 28. Maj 1738 i Saintes,
Charente-Inférieure, d. 26. Marts 1814 i Paris. G.
studerede i Bordeaux, hvor han under
Jesuitternes Ledelse dyrkede Teologi og 1761 fik Titlen
magister artium, hvorefter han blev Lærer ved
Ordenens irske Kollegium der i Byen. Han
forlod imidlertid denne Virksomhed og drog til
Paris for at studere Medicin, og tog
Doktorgraden 1768, optoges straks i Fakultetet,
flyttede en kort Tid til Reims, hvor han
udnævntes til Fakultetsdoktor og praktiserede derefter
i Paris. Her kom han straks ind i Politikken og
stillede sig paa Borgernes Side. I Diskussionen
om Organisationen af Fællesforsamlingen
deltog G. med en Brochure: Pétition des citoyens
domiciliès à Paris. Résultat du Conseil d’Étât
du Roi; Très humble adresse de remerciements
presentée au Roi par les six corps de la ville
de Paris (1788). Bogen, der blev berømt under
Navn af Pétition des six corps, fordrede, at
tredie Stands Medlemmer skulde have lige saa
mange Repræsentanter som de to andre
Stænder tilsammen. Tanken slog an og G. valgtes
til Deputeret for Paris 1789 og blev en ivrig
Forkæmper for sanitære Forbedringer og for
Ligheden. Menneskene skulde være lige for
Loven og ligestillede over for Straffen, selv om
den var Døden. Ud fra dette Synspunkt
forelagde G. Nationalforsamlingen Forslaget om
Indførelsen af en Henrettelsesmaskine, senere
kaldet »Guillotinen, og dette blev ogsaa vedtaget.
Maskinen var dog ingen ny Konstruktion; dens
Forgængere kendes fra Italien (Bocchi:
Symbolicæ quæstiones, 1555) og Tyskland
(Aldegrever), men den bød, som G. sagde, »et
Maksimum af socialt Forsvar, samtidig med
et Minimum af Lidelser for den enkelte
Person«. I øvrigt var G. kendt som Filantrop og
som en dygtig Læge, der blev Medlem af en
Kommission, der undersøgte Mesmerismen.
Hans ligelige Behandling af alle gjorde ham
imidlertid til en samfundsfarlig Person, og han
undgik kun ved Robespierre’s Fald selv at blive
henrettet. (Litt.: Fleischmann, La
Guillotine en 1793 [1908]).
J. S. J.

Guillotine [giljo’ti.n_ə, fr. gijå’tin],
Halshugningsmaskine. 10. Oktbr 1789 foreslog Dr.
Guillotin i den konstituerende Forsamling
Indførelsen af en simple mécanisme à décoller og holdt
1. Decbr smst. Foredrag over denne. 3. Juni
1791 dekreterede Forsamlingen, at Dødsstraffen
skulde være ens for alle og fuldbyrdes ved
Halshugning, og 20. Marts 1792, at
Halshugningen skulde ske ved G. 17. Apr. 1792 prøvedes G.
i Bicêtre paa Lig; 25. s. M. (altsaa endnu i
Ludvig XVI’s Tid) fuldbyrdedes den første
Henrettelse ved G. G., i hvis Tilblivelse i øvrigt
Lægen Louis havde lige saa stor Andel som
Guillotin, var ellers ikke nogen ny Opfindelse,
lignende Henretteisesmaskiner kendtes i
Middelalderen og senere baade i Tyskland, Skotland,
Italien, ogsaa i Frankrig, men Dr. Guillotin’s
var unægtelig den fuldkomneste. En Platform,
der hævede sig noget over Mandshøjde over
Jorden, og til hvilken en Trappe førte op, bar
to lodretstaaende omtr. 4 m høje Bjælker,
foroven forbundne ved en Tværbjælke; til denne
var Faldøksen, af Vægt omtr. 10 kg og
fastgjort i en lige saa tung mouton ell. Rambuk,
hæftet med Øskener og Snore, hvilke sidste
l’exécuteur des hautes œuvres løsnede, saa
Øksen faldt, lynsnart. Faldøksen var fra første
Færd halvmaaneformet, blev dog snart en
retvinklet Trekant, der faldt igennem en Fure i
de to opstaaende Bjælker. Efter forudgaaet
toilette (Afklipning af Haaret i Nakken, af
Skjortens Halslinning o. s. v.) betraadte den
Dødsdømte Platformen, bagbunden (saaledes
led ogsaa Ludvig XVI og Marie Antoinette
Døden), han blev fastgjort (bouclé à la planche)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>