Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guinicelli, Guido - Guinness - Guiot de Provins - Guipure - Guipúzcoa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han døde. Som Digter nød han stor Anseelse
og maa betragtes som Hovedet for den
bolognesiske Skole, der væsentlig forberedte
Dante’s Fremtræden; den »guddommelige
Komedie«’s Forf. omtaler da ogsaa G. med stor
Veneration, baade i »Skærsildens« 26. Sang og i
De vulgari eloquentia. G. begyndte med at
efterligne Provençalerne og disses sicilianske
og toskanske Efterlignere, men hævede sig til
større Ejendommelighed og en friere Stil,
navnlig i den af hans Samtid højt berømmede,
filos. Canzone om Kærlighedens Væsen, hvori
en udpræget idealistisk Opfattelse gør sig
gældende. Hans Digte er for øvrigt ikke mange i
Tal. De er udgivne i T. Casini’s Rime dei poeti
bolognesi del secolo XIII (Bologna 1881).
(E. G.). E. M-r.
Guinness [’ginis], engelsk Bryggerfamilie i
Dublin. G.’s Bryggeri anlagdes 1759 og har
navnlig i den sidste Del af 19. Aarh. udviklet sig
til det største Porterbryggeri i Verden.
K. M.
Guiot de Provins [gi’o-t-prå’væ], gl fr. Forf.,
der levede omkr. Aar 1200. Han var
Benediktinermunk og har foruden nogle mindre, lyriske
Viser skrevet et stort, nærmest didaktisk Digt,
som han kalder Bible, og hvori han med
hyppig bidende Satire skildrer sin Samtid.
Kr. N.
Guipure [gi’py.r]. Ordet menes at stamme
fra »guiper« (af ty. weifen, svinge, vinde, besl.
m. da. vippe), at omvikle med Silke. En tyk
Bomuldstraad ell. en ganske smal Strimmel
Pergament, omviklet med Silke ell. med tynd
Sølv- ell. Guldtraad, blev benævnt G. Af
saadanne G. blev der allerede i det 16. Aarh.
forfærdiget en Slags Passementarbejde ell.
Kniplinger, der fik Navnet passement à G. ell. blot
G. De var meget yndede i Frankrig og omtales
ofte, bl. a. i en Beskrivelse af Henrik II’s
Kroning 1547, ved hvilken Lejlighed Alteret var
smykket med cuipure d’or. I en Fortegnelse fra
1561 over Marie Stuart’s Dragter nævnes
Fløjelskjoler med G. af Guld og Sølv. De
Protestanter, der 1563 maatte flygte til England,
bragte denne Industri derover, hvor G. blev
meget yndede under Navn af dentelles à
parchemin.
I 17. Aarh. brugtes Benævnelsen dentelles de
G. for kniplede Kniplinger, der var helt af G.
ell. af alm. Traad, og i hvilke en svær Traad,
der blev indkniplet i Mønsterets Konturer, fik
disse til at træde stærkt frem. Det var meget
pragtfulde, lidt svære Kniplinger, der fra først
af var en Efterligning af points de Venise. Det
varede dog ikke længe, før man gik over til
kun at kalde dem G. Samtidig begyndte man
at bruge Benævnelsen G. for alle ældre
Kniplinger. Nu til Dags bruges Navnet G. om alle
Kniplinger, i hvilke de enkelte Dele af
Mønsteret, der er forbundne med brides, danner
Kniplinger, uden at der findes nogen egl. Bund
(réseau). Mønsteret bestaar meget ofte af eet ell.
fl. Baand, der i tilsyneladende tilfældige
Slyngninger bugter sig ud og ind, idet de holdes
indenfor Mønsterets Ramme og — hvor de ikke
berører hinanden — forbindes ved Hjælp af
brides, ofte prydede med picots.
Mellemrummene mellem Baandets Slyngninger er ofte
udfyldte med forsk. Grunde.
Italien og Flandern strides om Æren af at
være det første Land, hvor der knipledes G.
Der er delte Meninger om, hvem der har Ret;
men i hvert Tilfælde er man i de to Lande
omtr. samtidig begyndt herpaa, og det er
meget vanskeligt at skelne de første flanderske og
ital. G. fra hinanden; dog er Traaden i de
flanderske en Del finere end i de ital., og
Arbejdet er løsere, og Kniplingen altsaa mindre fast.
Da Efterspørgselen efter saadanne Kniplinger
imidlertid var meget større, end disse
Kniplingscentre kunde tilfredsstille, begyndte man
ogsaa i andre Lande at kniple G., f. Eks. i
Frankrig, hvor Colbert beskyttede
Kniplingsindustrien, og hvor den naaede stor
Fuldkommenhed. I England begyndte man omtr. paa
samme Tid at kniple G. Her blev det Mode, at
Kniplingerne skulde have fortløbende Mønstre,
hvis enkelte Figurer blev forbundne med
brides med picots. Enkelte Dele af Mønsteret
skulde være en relief, og derfor blev de fleste af
Traadene paa disse Steder samlede saa tæt, at
de dannede ligesom en Snor, der, efterhaanden
som Kniplingen skred frem, med en Hæklenaal
blev fæstnet til det egl. Kniplingsvæv. De i
Spanien kniplede G., der saavel er af alm.
Traad som af Guld- og Sølvtraad, er forholdsvis
grove og temmelig løse. En særlig spansk G.
er kniplet af tre cordonnets, hvoraf den
midterste er den groveste; de er sammenkniplede
med tynd Traad, og Mønsterets enkelte Dele
forbundne med brides. Ogsaa Rusland har
frembragt mange smukke G., deriblandt nogle
ret ejendommelige af gullig Silke; men
Kniplingsindustrien er her af forholdsvis ny Dato.
I Tyskland spiller G. ingen stor Rolle; dog er
der i Sachsen kniplet en Del heraf. Endnu skal
nævnes de irske G., der til Dels er hæklede.
Til G. henregnes ofte Filet-G., der har
været kendt i adskillige Aarh. Allerede i det
5. Aarh. blev der i Klostrene i de forsk. Lande
broderet paa Filet, først kun med Stoppesting,
senere med flere og flere Slags Sting; men
først da man til Filetbroderierne begyndte at
anvende Mønstre, der var en Efterligning af
G., fik Broderierne Navnet Filet-G. (Litt.:
August Lefébure, Dentelle et guipure;
Laprade, Le point de France et les centres
dentellières; A. M. S., Point and Pillow-lace;
Mrs. Palliser, History of Lace).
R. H.
Guipúzcoa [gi’puþkåa], den mindste af de 3
baskiske Provinser i Spanien, grænser mod N.
til den biscayiske Bugt, mod V. og S. til de to
andre baskiske Provinser Viscaya og Alava,
mod Ø. til Navarra og mod NØ. til Frankrig,
fra hvilket det adskilles ved Floden Bidassoa.
G. er 1885 km2 ell. Spaniens mindste Prov. med
(1913) 236700 Indb. ell. 120 pr km2 og saaledes
en af Spaniens tættest befolkede Provinser. G.
er et Bjergland, der opfyldes af
Vestpyrenæernes Forgreninger og de kantabriske Bjerge og
frembyder en rig Afveksling af tætbefolkede
Dale og frodige veldyrkede Bjergsider.
Alligevel kan Landbruget, der for en stor Del driver
Frugtavl (Æbler), ikke brødføde Befolkningen.
De vigtigste Næringsveje er Bjergværksdrift
(Jern, Kobber, Tin og Brunkul) og Industri, der
navnlig frembringer Jern-, Staal-, Uld- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
