Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guiscard, Robert - Guise (By) - Guise (Hertugfamilie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anførselen til sin Søn Bohemund. I Rom var
Gregor VII bleven fordreven af Kejser Henrik IV,
der havde største Delen af Byen i sin Magt;
men Robert tvang ham til at vige og
tilbageerobrede Rom, som de vilde Normanner
hærgede frygtelig (1084). Paven fulgte ham tilbage
til Salerno, hvor han døde 1085. For at støtte
Bohemund, hvem Grækerne gentagne Gange
havde besejret, drog Robert 1084 atter til
Epeiros, men Lykken var ham ej god; han blev
slaaet af Venetianere og Grækere og døde kort
efter paa et Tog mod Kefalonia. G. opfyldte
ganske Normannernes Fyrsteideal. Hans
mægtige, imponerende Skikkelse syntes dem en
Fører værdig, i Kampen var han tapper som
Løven, og hans Snildhed, om hvilken det var
Krønikeskriverne en Fryd at berette, skaffede
ham hans Tilnavn (egl. Viscart ɔ: den Snedige).
Robert’s Søn Roger af hans andet Ægteskab
med den skønne heltemodige longobardiske
Prinsesse Sigelgaita af Salerno arvede hans
Magt, medens Bohemund, der var født i et
ældre Ægteskab, blev affundet med Tarent.
(Litt.: Heinemann, »Geschichte der
Normannen in Unteritalien« [Leipzig 1894];
Chalandon, Histoire de la domination normande
en Italie et en Sicile [Paris 1907]).
M. M.
Guise [gyi.z], By i det nordøstlige Frankrig,
Dept Aisne, Arrond. Vervins (Picardie), ved
Oise, er Knudepunkt paa Nordbanen, 37 km N.
f. Laon, med (1911) 8099 Indb. og betydelig
Jernindustri, især Fabrikation af Kakkelovne og
Varmeapparater, der drives af det kooperative
Société du Familistère, grundet af Godin (se
Familistère). G. er Camille Desmoulin’s
Fødeby. — G., der er befæstet, var allerede i
11. Aarh. en fast Plads (Guisia) og
Midtpunktet for et lille Grevskab, der ved Giftermaal
kom til Ludvig af Anjou og derved til den fr.
Krone, senere til Huset Lothringen, af hvilket
en Gren blev opkaldt efter det. Frants I
ophøjede det 1528 til Hertugdømme, og den
første Hertug, Claude, opførte 1549 det med Volde
og Befæstninger omgivne Slot, som findes der
endnu. Under Verdenskrigen blev G. besat af
Tyskerne 26. Aug. 1914.
G. Ht.
Guise [gyi.z], fr. Hertugfamilie, en Sidelinie
af Huset Lothringen. Claude, en yngre Søn
af René II af Lothringen, f. 20. Oktbr 1496, d.
12. Apr. 1550, er denne Families Stamfader.
Han knyttedes helt til Frankrig, hvor han 1513
ægtede Antoinette af Bourbon, og hvor han
skaffede sig store Ejendomme, især i
Champagne og Normandiet. Han udmærkede sig som
Anfører i de forsk. Krige, og baade han og
hans Hustru vakte Opmærksomhed ved deres
strenge ortodoks-katolske Religiøsitet. 1527 fik
han sit Grevskab G. ophøjet til Hertugdømme,
og han og hans Broder, Johan af Lothringen,
der blev Kardinal, øvede en meget betydelig
Indflydelse paa Frants I. Han efterlod sig 5
Døtre, hvoraf den ældste, Marie, blev gift
med Jakob V af Skotland. Efter dennes Død
1542 blev deres nyfødte Datter, Marie Stuart,
Skotlands Dronning. Marie af G. overtog
Formynderstillingen 1554 og viste betydelig
Dygtighed. Hun kom snart i Konflikt med
Protestanterne, der fra 1557 gik over til Oprør. De fandt
Støtte fra England, Marie fra Frankrig, men
til sidst sejrede Englænderne, og Marie døde
1560.
Desuden efterlod Claude sig 6 Sønner. Den
mest berømte af disse er Frants af G., f. 16.
Febr 1520 i Bar-le-Duc, d. 24. Febr 1563.
Allerede i Kampene med Karl V 1543—44
udmærkede han sig, 1545 fik han i en Kamp mod
Englænderne det Saar, der skaffede ham
Tilnavnet le Balafré (»den Arrede«), 1552
forsvarede han med Dygtighed og med Held Metz
mod Tyskernes Angreb, 1557 bevirkede han, at
der iværksattes et Tog til Italien for at hjælpe
Paven mod Spanierne. Han var selv Anfører,
men Toget mislykkedes. 1558 anførte han
Franskmændene ved Erobringen af Calais.
Efter at Frants II 1559 var blevet Konge, fik
Frants af G. og hans Broder, Kardinalen af
Lothringen, en ubegrænset Indflydelse paa den
unge svage Hersker, der var gift med deres
Niece, Marie Stuart. De benyttede denne til
at føre et strengt kat. Regimente. Begge var
de ivrig kat. og haarde, lidet tiltalende
Naturer. Deres Forfølgelser af Protestanterne og
deres hele hovmodige Optræden vakte en stærk
Misfornøjelse, der gav sig Udtryk i
Amboise-Sammensværgelsen 1560. Denne blev imidlertid
opdaget, Frants førte Hoffet til det faste Slot
Amboise og slog de Sammensvorne, da de
søgte at angribe Slottet. Han straffede dem
med stor Grusomhed, men det lykkedes ham
ikke at skaffe Beviser mod den farligste
Fjende, Prinsen af Condé, der havde staaet bag ved
Sammensværgelsen. Striden genoptoges dog
snart, og man indkaldte Stænderne for at faa
en Afgørelse. Guiserne, der havde allieret sig
med Filip II af Spanien, mente nu at have
faaet tilstrækkelige Beviser mod Condé og lod
ham arrestere 1560; de fik ham ogsaa dømt
til Døden, men Kansleren l’Hôpital hindrede
Dødsdommens Fuldbyrdelse, og før Sagen var
afgjort, døde Kongen 5. Decbr 1560. Guiserne
beholdt vel deres Embeder, men den virkelige
Indehaver af Magten blev nu Katherina af
Medici.
Guiserne stod nu som loyal Opposition mod
Regeringen, indtil l’Hôpital Jan. 1561
standsede Forfølgelserne mod Protestanterne og
gennemførte en Del for Stormændene
ubehagelige Reformer. Frants af G., Marskallen af
Saint-André og Montmorency sluttede da et
Triumvirat for at forsvare deres Religion,
deres Magt og deres Indtægter, og de stillede sig
nu i aabenlys Opposition. Udbrudet kom, da
Regeringen ved Januarediktet 1562 gav
Protestanterne faste Rettigheder. Stødet til aaben
Kamp gav Hertug Frants, da han 1. Marts
1562 med sin væbnede Styrke overfaldt en
hugenottisk Menighed, der holdt Gudstjeneste
i en Lade. Dette blev Beg. til en langvarig
Religionskrig. Frants af G. var i den første
Del af denne Katolikkernes Fører; 1562
erobrede han Rouen og behandlede derpaa Byen
med stor Grusomhed. S. A. kæmpede han mod
Hugenotterne, der anførtes af Prinsen af Condé,
ved Dreux: efter en haard Kamp sejrede Frants
af G., og Condé blev fanget. Katharina af
Medici, der blev bekymret ved hans Sejre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
