Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulbranson, Ellen - Gulbransson, Olaf - Gulbrænding - Gulbug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gulbranson, Ellen, f. Nordgren, sv.
Sangerinde, f. i Sthlm 4. Marts 1863, gennemgik
Konservatoriet og søgte 1883—86 videre
Uddannelse hos Fru Marchesi i Paris. Efter først
gentagne Gange at være optraadt ved
Koncerter, debuterede hun 1889 paa Operaen i Sthlm
som Amneris i »Aïda«, hvilket Parti hun ogsaa
udførte under sin Gæsteoptræden 1890 ved
Operaen i Kbhvn, og her optraadte hun 7. Marts
1891 med stor Virkning som Brynhilde i
Wagner’s »Valkyrien«, og i de flg. Aar endvidere
som Elisabeth i »Tannhäuser«, Ortrud i
»Lohengrin« og Kleopatra i Enna’s Opera af samme
Navn. Imidlertid havde man ogsaa i
Wagner-Kredse faaet Øjet op for den sv. Kunstnerindes
fremragende Anlæg for det store Musikdrama,
den svære, pragtfulde Mezzosopran, det
udpræget dramatiske Naturel i Forbindelse med et
stateligt, scenisk virkningsfuldt Ydre; 1896
udførte hun første Gang i Bayreuth Brynhilde’s
Parti i »Nibelungen Ring« og kom efterhaanden
til at indtage en Førsterangsstilling i den
internationale Kunstnerkreds, der er knyttet til
Wagner-Opførelserne i Bayreuth; samtidig har
G. koncerteret i Tysklands store Musikbyer,
Leipzig, Dresden, Berlin, München, i Holland
og England. 1890 ægtede G. Kaptajn i den
norske Hær Hans G.
S. L.
Gulbransson, Olaf, norsk
Karrikaturtegner, f. i Kria 26. Maj 1873. Han gik paa den
kgl. Kunst- og Haandværksskole i Kria
1885—90 samt opholdt sig 1900 nogen Tid i Paris. I
1890’erne vakte hans muntre og vittige Satirer
over folkelige Typer og kendte Personligheder
stor Opsigt i hans Hjembys Aviser og
Vittighedsblade (særlig i »Verdens Gang« og i
»Tyrihans« [1898—1902]). Senere har han efter 1902
at være blevet kaldet som Tegner til det stærkt
udbredte Vittighedsblad »Simplicissimus« i
München naaet europæisk Berømmelse. G. er
ved Siden af Edv. Munch og Gustav Vigeland
den af 1890’ernes norske Kunstnere, som oftest
har strejfet det geniale. Han har været frodig
skabende som faa, og kan ved sin fine og dybe
Menneskekundskab, sin aandfulde Satire og højt
udviklede Kunst stundom naa det sublime. Hans
Tegnestil har faaet sin Karakter under
Paavirkning af Nyromantikkens forenklende og
liniedyrkende Retning; den accentuerer stærkt
Konturerne og af strejfer alle Detailler i Form og
Karakter. Han ejer en mærkelig Evne til at
opdage den latterlige Linie hos sine Samtidige og
trækker den frem med hele Overdrivelsens
enorme Uhyrlighed. Han har tegnet
Illustrationer til Bjørnson’s »Arnljot Gelline« (1904)), samt
til norske humoristiske Bøger, som
»Trangviksposten« I og II (1900—01), »Fluesoppen«
(1901—02) og Sfinx’s Bøger »Fif og Halvfif« og
»Blandet Selskab«. Han har udgivet »24
Karrikaturer« (1901) samt »Berühmte Zeitgenossen«
(München 1905).
(C. W. Schnitler). E. L-w.
Gulbrænding. Afbrænding, i
Værkstedssproget ofte kaldet med den tyske Betegnelse
»Gelbbrænding«, er en Behandling af Messing
og Rødgodsgenstande med Syre for at befri
dem for den Ilthinde, som Forarbejdelsen ved
høj Temperatur har frembragt. Først maa det
Fedtlag fjernes, som er fremkommet under
Bearbejdelsen, og som, hvis det ikke blev skaffet
bort, vilde forhindre Syren i at angribe Metallet
regelmæssigt; Affedtningen (s. d.) sker her
lettest ved Afbørstning med Sodalud ell. ad
elektrolytisk Vej; ogsaa ved en Udglødning, der er
den hurtigste og billigste Affedtningsmetode,
men som dog oftest vil angribe Overfladen for
stærkt. Efter Affedtning bliver Genstandene i
Reglen underkastede en Bejdsning ved at henlægges
nogen Tid i fortyndet Svovlsyre (1:10) og
eventuelt afbørstede med Staaltraadsbørster. Selve
Gulbrændingen, hvorunder Genstandene er
ophængte i en Metaltraad, kan foretages i een ell.
i to Operationer. I det første Tilfælde anvendes
en Syreblanding, bestaaende af 1 Del
Salpetersyre og 2 Dele Svovlsyre, hvortil er tilsat lidt
Kogsalt og Glanssod; i ældre Tid brugtes ofte
Snus. Genstandene dyppes ned deri i nogle
Sekunder under Rystning og føres derpaa hurtigt
over i rindende Vand, hvor de afskylles godt,
derpaa tørres i Savsmuld. Bedre er den
dobbelte G., hvor Genstandene først behandles med
en »Forbrænding«, bestaaende f. Eks. af 2 l
Salpetersyre med 20 ccm Saltsyre, hvori de
holdes i nogle Sekunder, hvorpaa de afskylles;
derpaa underkastes de en »Glansbrænding« i
en Syreblanding, bestaaende af 1 l
Salpetersyre, 1 l Svovlsyre, 20 ccm Saltsyre og 10 g
Glanssod, hvori de holdes 1 à 2 Sek., hvorpaa
de afskylles godt i meget, helst rindende Vand
og tilsidst aftørres. Er G. lykkedes godt, er der
fremkommet en smuk guld-lignende Overflade;
smaa Pletter af Ilte kan borttages ved at
afbørste med en Vinstensopløsning. Ikke uden
Bet. er at lægge Mærke til, at der ved G.
opstaar ikke ringe Mængder af stærkt
sundhedsfarlige Dampe af Kvælstofoverilte; G. maa
derfor foretages i det fri ell. bedre i vel
ventilerede Lokaler.
Carl J.
Gulbug (Gulbuget Sanger, Bastardnattergal,
Nattergalens Horeunge, Stor Bladsmutte,
Haveirisk, Bityv [Hypolais icterina Vieill.]), en alm.
dansk Sangfugl hørende til de egl. Sangeres
(Sylviidæ) store Gruppe, ofte stillet sammen
med Løvsangerne (Phyllopseustes), med hvilke
 |
| Gulbug (Hypolais icterina). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
