Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der senere en Sammenkitning af de saaledes
dannede sedimentære Aflejringer til
sammenhængende Konglomeratlag, vil de saaledes
fremkomne Stenarter blive guldholdige i større
ell. mindre Grad og indeholde G. i mere ell.
mindre uregelmæssig Fordeling, alt efter de
foreliggende Forhold. Af Bet. er det, at det
naturligt forekommende G. sjældent er rent,
men næsten altid er legeret med Sølv,
sjældnere med Kobber, Jern, Platin, Kvægsølv. De
vigtigste guldførende Lande er Sydafrika
(Witwatersrand), Nordamerika (Alaska, Kalifornien,
Nevada, Meksiko, Newfoundland), Australien
(Victoria etc.), Sibirien (Ural, Lena-Bassinet
etc.), Sydamerika (Brasilien, Columbia, Guyana
etc.) o. a. G.’s store Værdi bevirker, at
Guldudvinding kan finde Sted og være en lønnende
Beskæftigelse, selv ved et saa ringe
Metalindhold i Malmen, som i intet andet Tilfælde
(nogle faa g G. pr t Malm).
Guldudvinding. De Maader, hvorpaa
Guldudvindingen finder Sted, er vel nok
i højere Grad end ved noget andet
Metal vekslende, alt efter G.’s
Forekomstmaade og -mængde og ikke mindst efter
de tekniske og sociale Forhold paa
Findestedet; endnu den Dag i Dag udvindes G.
enkelte Steder under de mest primitive og
tilsyneladende urationelle Former, medens
andetsteds Udvindingen sker i største industrielle
Skala under Nyttiggørelse af den mest forfinede
kem. og maskinelle Teknik. At maaske de
allerældste, først anvendte Metoder endnu den
Dag i Dag med Fordel kan finde Anvendelse,
skyldes dels, at G.’s Værdi er saa høj — en
Guldmængde som en Tændstikæske koster c. 1500
Kr. — dels, at G. ofte findes paa meget svært
tilgængelige Steder og under saa vanskelige
klimatiske Forhold, at Naturen har lagt
regelmæssige Tilførsler af Kemikalier, Maskiner og
Bygningsmaterialer næsten uoverstigelige
Hindringer i Vejen. I alle Tilfælde foregaar
Udvindingen paa den Maade, at der først paa
Stedet udvindes et urent, navnlig sølvholdigt G.,
som senere, i Reglen paa et helt andet Sted og
ofte af et helt andet Selskab, adskilles i sine
Bestanddele ved en særlig kem. Behandling,
der leverer G. af den ønskede Renhedsgrad
og ydre Form.
1) Naar G. findes paa sekundært Leje i
Alluvialdannelser af løsere, usammenhængende Art,
i det saakaldte »Sæbebjerg«, udvindes det —
navnlig ved mere righoldige Forekomster —
ved Vaskning; i Virkeligheden er dette en
Slemningsproces, beroende paa G.’s, som før
omtalte, høje Vægtfylde i Forhold til de
omgivende Jordlags. Processen er enkel og let at
gennemføre — den kræver dog Adgang til
rigelige Vandmængder —, men Guldtabene vil,
navnlig naar Kornstørrelsen af Hovedmængden
af Guldpartiklerne kun er ringe, kunne blive
særdeles store, op til 50 % og mere. Simplest
udføres Vaskningen ved et Blikkar med konisk
Bund, i Sydamerika kaldet Batea — ogsaa et
udhulet Græskar kan finde Anvendelse —, der
fyldes med guldholdigt Materiale og Vand og
sættes i svingende Bevægelse, ofte neddyppet i
rindende Vand; Sandskornene og Leret vil
herved flyde bort ever Randen, medens
Guldkornene vil samle sig paa Bunden. Med dette
Apparat, der er saa simpelt som vel tænkeligt, kan
daglig bearbejdes op imod 400 kg Materiale;
det egner sig navnlig til at opnaa et første,
foreløbigt Skøn i Marken over formodede
Guldforekomsters Udbredelse og Karakter. Ved
Arbejde i større Stil erstattes det med »Vuggen«
(cradle, rocker), der, som Fig. 1 viser, er en
aflang aaben Trækasse a, stillet paa to ulige
tykke Ruller c ell. paa alm. Vuggegænger;
Bunden b er dækket med et groft Klæde; paa
Vuggen er ved den ene Ende stillet et Sold d,
hvorpaa Materialet fyldes. Vuggen bevæges
frem og tilbage samtidig med, at en Vandstrøm
føres mod Materialet. Sten og Grus bliver
liggende paa Soldet, Ler og Sand følger med og
gør Vandet uklart, de flyder ud over Vuggens
nederste Ende, medens de tungere Guldkorn
synker ned og opfanges af Klædet i Bunden.
I Vuggen kan daglig behandles c. 1500 kg
Materiale. Navnlig i Kalifornien er anvendt det
saakaldte »Langtrug« (long tom), der er bygget
efter et lgn. Princip, men hvorpaa der daglig
kan forarbejdes indtil 6000 kg. Langtrugene
blev senere udviklede til Render, de saakaldte
»Sluser«, af fl. Hundrede m’s Længde, hvis
Bunde til Opfangning af G. blev forsynede med
Kokosmaatter eller lignende; til Tider ogsaa med
Kvægsølv til Opløsning af G. En langt
intensivere Drift opnaaedes med den 1852 i
Kalifornien indførte hydrauliske Fremgangsmaade
(efter Sigende allerede kendt af de gl.
Spaniere). Man indretter sig et Reservoir i
Bjergene, saaledes at man kan faa et Tryk af 4—5
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
