Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Atm. paa Vandet, som man saa fører til
Arbejdsstedet i Ledninger og ved at lade det her
sprøjte imod de guldholdige Lag brydes disse
ned (Fig. 2). Blandingen af Vand og guldholdigt
Alluvium opfanges og strømmer af Sted
gennem lange Trærender med Tværlister langs
Bunden, hvor G. efterhaanden vil afsætte sig
og fra Tid til anden kan opsamles. P. Gr. a.
de smaa Omkostninger, hvormed disse Metoder
arbejder, kan det med billig Arbejdskraft
betale sig at anvende dem, selv med et meget
guldfattigt Materiale; saaledes er der selv ned
til den nyere Tid foretaget Guldudvinding ved
Haandvaskning af Rhin-Sandet, der dog kun
skal indeholde omtr. 0,00000012 % G. (i München
blev der under Kong Ludvig I præget Dukater
af Rhin-G. med Indskriften: Sic fulgurant
littora Rheni ɔ: saaledes lyner Rhinens Bredder).
Vaskeprocesserne har i de seneste Aar faaet
betydelig forøget Bet., efter at man har lært at
konstruere mek. Udgravningsmaskiner, ofte
svømmende som Muddermaskiner, der tillader
paa en let og billig Maade at faa Adgang til
de paa Flodernes Bund tilstedeværende
guldholdige Forekomster. Ogsaa ved Indførelsen af
sindrige Herder, som de ellers finder
Anvendelse i Malmseparation (s. d.), f. Eks. Frue
Vanner Concentratoren, Wildfley-Herden etc.
og i den nyeste Tid Luftseparation efter
Pape-Henneberg’s System, stræber man efter at
formindske Omkostningerne og forøge
Produktionen. Ved Konglomerater er det nødvendigt
før Udvaskningsprocesserne at lade Materialet
undergaa en Sønderdeling, hvortil anvendes
Stenbrækkere, Klokkemøller, Stampeværker o.
l.; ogsaa Kuglemøller og Rørmøller finder
stigende Anvendelse hertil. De store Guldtab, som
navnlig er karakteristiske for de mere
primitive Udvaskningsmetoder, søger man nu at
komme bort fra ved at kombinere
Vaskemetoderne med de kem. Udskilningsmetoder (se ndf.),
ofte saadan, at det fra Vaskningen kommende
Materiale yderligere underkastes en kem.
Behandling, hvorved Resten af G. udvindes.
2) Kem. Udskilningsmetoder. De
beskrevne Vaskemetoder er p. Gr. a. det lidet
komplicerede Apparatur navnlig egnede til at udnytte
de rigere, sekundære Forekomster, som i
Reglen vil være de første, der bliver udnyttede,
dem, som ved et nyt Gulddistrikts Opdagelse
de egl. Guldgravere kaster sig over; at
Processerne er urationelle og forbundne med
betydelige Guldtab vil da være uden større Bet.,
da det p. Gr. a. Arbejdets hele Organisation
mest gælder om at indkassere den størst
mulige Gevinst i en saa kort Tid som muligt, uden
at binde større Midler i mere komplicerede,
maaske vanskeligt fremskaffelige maskinelle
Anlæg. Efterhaanden som de lettest
tilgængelige Forekomster inden for Distriktet
udtømmes, henledes Opmærksomheden paa de
primære Guldforekomster oppe i Bjergene,
hvorfra Flodernes guldholdige Sand opr. er skyllet
ned, og man vil da tage fat paa at udnytte disse
Lejer; for at dette skal kunne lønne sig, maa
man dog gaa over til at bryde Malme som
Stordrift under Anvendelse af de i
Bjergværksteknikken alm. anvendte Metoder og under
Udskillelse af Malmenes Guldindhold — der ofte
er ganske ringe —, ad ofte ret komplicerede
kem. Veje.
Den af de kem. Metoder, der har været
kendt længst tilbage, er
Amalgamations-Processen, hvor Guldmalmene, efter først at
være pulveriserede, bliver bragt sammen med
Kvægsølv i en »Kvikmølle« (Fig. 3). En saadan
bestaar i sin simpleste Form af en Jernskaal,
befæstet paa et Træstel, i hvilken der kan rotere
en Løber, der paa Undersiden er forsynet med
Kamme af Træ; ved Løberens Vandring
bevirker Kammene en Blanding af Malmen og
Kvægsølvet, hvorved dette sidste vil opløse
Malmenes Guldindhold som et flydende Amalgam.
Ved nyere Konstruktioner af disse Møller er
der skabt bedre Garantier for, at Malm og
Kvægsølv virkelig kan komme i en længe
varende, intim Forbindelse med hinanden, hvad
der er nødvendigt, hvis virkelig
Hovedmængden af G. skal blive paavirket af Kvægsølvet;
mest virkningsfuldt har det vist sig at være at
anvende et saakaldet
Amalgamations-Stampeværk, som i de sidste Aar har vundet stor
Udbredelse i en Række guldproducerende
Lande. Malmen bliver her (Fig. 4) med svære
Jernstempler, der falder ned mod Trug af
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
