- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
394

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldberg, Axel Sophus og Cato Maximilian - Guldberg, Carl Edvard Lemming - Guldberg, Cathinka - Guldberg, Gustav Adolf - Guldberg, Høegh - Guldbergsiden - Guldbillelak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Matematikkens Anvendelse paa Mekanik og Maskinlære,
hvilke Fag han fra 1862 docerede ved den
milit. Højskole i Kria. 1869 blev han Prof. i
anvendt Matematik ved Univ. I Forening med
Prof. P. Waage offentliggjorde han i Kria Vid.
Selsk.’s Forh. 1864 nogle »Studier over
Affiniteten«, som Forf. i udvidet Bearbejdelse udgav
under Titlen Études sur les affinités chimiques
(Univ.-Progr. 1867), hvor det for første Gang
lykkedes at lægge de kem. Kræfters Mekanik
ind under mat. Behandling (»Den
G.-Waage’ske kem. Massevirkningslov«), til hvis
Belysning Forf. senere har givet ny Bidrag i Skr.
»Om den kem. Affinitet« (1879, paa Tysk i
Kolbe’s Journal s. A.). Af hans øvrige Arbejder,
som for det meste berører de fys.
Molecularforhold, kan mærkes »Bidrag til Legemernes
Molecularteori« (i Kria Vid. Selsk. Forhandl.
1867), »Vædskers Udvidelse under konstant
Tryk« (smst. 1869), »Bidrag til Teorien for de
ubestemte kem. Forbindelser« (smst. 1870), m.
fl., samt »Ueber die Gesetze der
Molecularvolumina und der Siedepunkte« (i »Zeitschr. f.
phys. Chemie«, 1890). I Forening med Prof.
H. Mohn udgav han Études sur les mouvements
de l’atmosphère
(I, II, Univ.’s Progr., Kria
1876, 1880). Derhos har han forfattet en Rk.
mat. Lærebøger for Skole- og
Universitetsstudiet. 1874—83 sad han i Styrelsen for Landets
Jernbaner, og fra 1876 var han Medlem af den
norske Hovedjernbanes Direktion, hvorhos han
havde Sæde i og Ledelse af forsk. Kommissioner
i tekn. Anliggender. Ogsaa ellers har han virket
for Fremme af almennyttige tekn. Formaal;
han var saaledes en af de første, som tog
Ordet for Oprettelsen af en norsk tekn. Højskole.
I en Aarrække redigerede han »Polyteknisk
Tidsskr.«. Han har oftere været valgt til Præses
i Kria Vid. Selsk., blev 1877 kreeret til
Æresdoktor af Upsala Univ. og blev 1894 Medlem
af Det kgl. Vidensk. Selsk. i Kbhvn.
(E. B. H.). Chr. C.

Guldberg, Carl Edvard Lemming,
dansk Blindelærer, f. 26. Oktbr 1823 i Nyborg,
d. 6. Aug. 1905 i Kbhvn, blev Student 1844,
cand. theol. 1851. Han var derpaa Lærer i
forsk. Skoler i Hovedstaden, indtil han
Sommeren 1858 modtog ministeriel Understøttelse
til en Rejse til tyske Blindeinstitutter, efter
Hjemkomsten fra hvilken han ansattes som
Andenlærer ved det nylig aabnede kgl.
Blindeinstitut paa Citadelsvej. Her opfandt han 1861
det saakaldte G.’ske Skriveapparat for
Blinde (se Blindeundervisning), der
p. Gr. a. dets Hensigtsmæssighed hurtig vandt
Indgang i adskillige udenlandske
Blindeanstalter. 1885 tog han sin Afsked fra
Blindeinstituttet.
F. B.

Guldberg, Cathinka, den første norske
Diakonisse, nedenn. G. A. G.’s Søster, f. i Kria
1840, d. 1919, optoges 1866 som Prøvesøster i
Diakonisseanstalten i Kaiserswerth, gjorde
under den tysk-østerr. Krig Tjeneste ved
Militærlasarettet i Dresden, fik derefter Ansættelse ved
Charité-Sygehuset i Berlin og senere ved det
tyske Hospital i Alexandria (Ægypten), hvor
navnlig Plejen af nordiske Søfolk blev betroet
til hende. Da den første norske
Diakonisseanstalt blev oprettet 1868, blev hun valgt til
dens Forstanderinde.
F. B.

Guldberg, Gustav Adolf, norsk Zoolog
og Anatom, f. i Nannestad 27. Oktbr 1854, d.
i Kria 23. Apr. 1908. G. blev Student 1873 og
tog med. Eksamen 1881. Han ansattes 1879 ved
Univ.’s zootomiske Samling og var fra 1885
Univ.’s Stipendiat i Anatomi, oprettede 1886
det første zool. og histologiske Laboratorium,
men kaldtes 1887 til en Konstitution som Prof.
ved det karolinske Institut i Sthlm. S. A. tog
han Doktorgraden i Kria med »Bidrag til
Insula Reiliis Morphologi«. 1888 udnævntes han
til fast Prof. ved det karolinske Institut, men
blev samtidig udnævnt til Prof. ord. i Medicin
ved Kria Univ. og Direktør for anat. Institut.
Han valgte da den sidste Stilling, og hans
Energi fornyede ganske Samlingerne og gjorde
den antropologiske Afdeling kendt viden om.
Ved Siden af G.’s Arbejder som Anatom, der
satte rige Spor ogsaa i administrativ Henseende
(Oprettelse af Prosektoratet i Histologi, Loven
om Afgivelse af Sektionsmateriale), falder G.’s
meget indgribende Virksomhed som Zoolog, der
ogsaa delvis var baseret paa komparativ anat.
Studier. Paa talrige Rejser studerede G.
Hvalerne og skrev en Mængde Arbejder om dem,
f. Eks.: »Bidrag til Kundskab om Delphinus
albirostris
« (»Kria Vid. Selsk. Forh.«, 1882),
»Ueber die Grössen- und Gewichtsverhältnisse
des Gehirns bei den Bartenwalen« (1885), Sur
la présence, aux temps anciens et modernes,
de la baleine de Biscaye (ou Nordkaper) sur
les côtes de Norvège
(i Bulletin de l’Acad. roy.
de Belgique
, 1884), Sur l’existence d’une
quatrième espèce du genre Balænoptera
, »Ueber
das Centralnervensystem der Bartenwale« (»Kria
Vid. Selsk. Forh.«, 1885), belønnet med
Kronprinsens Guldmedaille, »Bidrag til Cetaceernes
Biologi« (1886), og On the development of the
Dolphin
(udg. af Bergens Mus. 1894), som
delvis er udarbejdet sammen med F. Nansen, og
hvori G. paaviser Tilstedeværelsen af
rudimentære Baglemmer hos Hvalembryoner, hvilket
har stor Bet. for Teorierne om denne
Dyregruppes Afstamning. En særlig Række
Publikationer omfatter antikvarisk-antropologiske
Emner. Selv ledede han herhenhørende
Udgravninger 1895 og udgav »Skeletfund paa Rör
i Ringsaker og Rör Kirke« (Forh. i Vid. Selsk.
i Kria 1895), »Om Skeletlevningerne af en
Kvinde, fra Vikingetiden« (i Vid. Selsk. Kria 1901)
samt foruden fl. a. Skr »Osebergskibets
Menneskeknogler« (»Norsk Mag. f. Lægevid.«, 1907).
Grundla’ggende er en Del Beskrivelser af
gammelnorske Kranier. — G.’s særdeles
fremragende Virksomhed lønnedes med store
Tillidsposter, og han var fra 1903 Sekretær i Kria
Videnskabsselskab.
J. S. J.

Guldberg, Høegh, se Høegh-G.

Guldbergsiden i Glemminge Herred er
Fællesbenævnelse for en Strækning paa
Vestsiden af Glommen ved Fredriksstad.

Guldbillelak, Spirituslak med Tilsætning af
Fuksin ell. Metylviolet, hvorved frembringes en
metalglinsende, henh. grønlig ell. rødlig
Farvning. En Blanding af begge Farvestoffer giver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free