- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
395

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldbillelak - Guldbiller - Guldbjørneskind - Guldblad - Guldblik - Guldblomme - Guldborg (Heltinde) - Guldborg (Færgeby og Udskibningssted) - Guldborgland - Guldborg-Sund - Guldbrakteat - Guldbrand - Guldbrandsen, Axel Emil - Guldbrasen - Guldbregne - Guldbroderi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en særlig smuk Farve, G. bruges bl. a. til
Farvning af Læder (Balsko).
K. M.

Guldbiller, se Bladbiller.

Guldbjørneskind, se Bjørneskind.

Guldblad, se Chrysophyllum.

Guldblik, tynd Plade af Guld, fremstillet ved
Hamring ell. Valsning.

Guldblomme, se Arnica.

Guldborg, Heltinden i den berømte danske
Folkevise »Ribold og G.« ell. »Dødsnævnelsen«.
(Litt.: S. Grundtvig, »Danm. gl. Folkev.«,
2 Bd. S. 338 f.).
(A. O.). H. El.

Guldborg, Færgeby og Udskibningssted paa
Lollands Nordøstkyst ved G. Sund, Majbølle
Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, c. 15 km
NV. f. Nykjøbing F., havde 1. Febr (1916) 72
Gaarde og Huse og 290 Indb. Der er
Færgefart (Havnen indtil 2,5 m dyb) til G. paa F.,
Toldassistentstation, Lodsstation,
Elektricitetsværk, Kvindehøjskole, Savværk, Andelsmejeri,
Mølle, Gæstgiveri m. m.
H. W.

Guldborgland, se Orebygaard.

Guldborg-Sund adskiller Lolland fra
Falster og forbinder saaledes Smaalandsfarvandet
med Østersøen. Den nordlige Grænse gaar fra
Øen Vigsø (N. f. Lolland) imod N., uden om
de i Sundets Indløb liggende Grunde, og derfra
imod Ø. til den lille Ø Suderø (V. f. Falster).
Sydgrænsen er en Linie fra Flinthorne Rev
paa Lolland til Skjelby paa Falster. I det
nordlige Indløb findes store, fra begge Sider
udskydende Flak og fl. Smaagrunde, imellem
hvilke Sejlløbet fører ind til Guldborg, hvor
Sundet indsnævres til en Bredde af 200 m. Fra
Guldborg og Syd efter er Sejlløbet ganske smalt
og kroget med store Flak fra begge Kyster.
Igennem Sundet finder en Del Skibsfart Sted,
væsentlig paa Byen Nykjøbing (paa F.), som
ligger c. 12 Sm. fra Sundets nordlige Indgang,
og som kan søges N. fra med Skibe af indtil
6,2 m’s Dybgaaende, S. fra derimod kun med
indtil 2,5 m’s Dybgaaende. Over Sundet findes
ud for Nykjøbing 2 Broer, den ene for alm.
Trafik, den anden for Jernbanetrafik; begge
Broer kan ud for Sejlløbet aabnes ved Hjælp
af Svingbroer. Ved Guldborg er paa begge
Sider af Sundet Færgelejer. S. f. Færgelejet
paa Lolland er der en Anlægsbro med 4,3 m,
og V. f. Færgelejet paa Falster et Bolværk med
5 m. Paa begge Sider af Sundet findes fl.
Landgangsbroer med 2 à 2 1/2 m Dybde. Farvandet
er godt afmærket. — Strømmen i Sundet
skifter med roligt Vejr regelmæssigt og løber da
med 1 à 2 Sm.’s Fart; men kan dog under
særlige Omstændigheder i fl. Dage være sydlig og
da i de smalle Løb naa 4 Sm.’s Fart. Det
tilraades ikke at besejle dette Farvand uden
Lods, med mindre man er lokalkendt.
G. F. H.

Guldbrakteat, se Brakteater.

Guldbrand, norsk Mandsnavn, af ældre
Gudbrand (af »Gud« og »Brand« = Sværd).

Guldbrandsen, Axel Emil, dansk Musiker,
f. 26. Febr 1848 i Kbhvn. Hans Lærere var
J. Stockmarr og Vilhelm Andersen (Fagot),
Asger Hamerik (Musikteori) og Chr. Schiørring
(Violin). Siden sit 18. Aar har han hørt med
til den faste Bestand af de kbhvn’ske Orkestre.
Ansat 1872 som Fagottist i det kgl. Kapel,
1906 som 1. Fagottist, afgaaet 1917. Særlig
Fortjeneste har han af sit Arbejde for
Sangforeningslivet. Siden sin Ungdom var han
Dirigent i 3 kbhvn’ske Sangforeninger, »Odeon«,
»Typografernes« og »Brage«, allerede 1873 blev
han derhos Underdirigent for de samlede
kbhvn’ske, 1898 Overdirigent for de samlede
sjællandske, og 1906 (efter Johan Svendsen’s
Afgang) Overdirigent for de centraliserede
danske Sangforeninger, i hvilken Egenskab han
1907 dirigerede den store Sangfest i Aalborg.
A. H.

Guldbrasen, se Sparusfisk.

Guldbregne, se Gymnogramme.

Guldbroderi. Virkningen i G. frembringes
hovedsagelig ved de forsk. Maader, paa hvilke
Metaltraaden anvendes; men Materialet har
dog ogsaa stor Bet., og ved Siden af den egl.
Guldtraad benyttes Sølvtraad, Guld- og
Sølvsnore, Guld- og Sølvkantiller og Traad, snoet
sammen af en Metatøraad og en kulørt
Silketraad. Desuden anbringes ofte Pailletter, Perler
og eftergjorte Ædelstene i G. for at forhøje dets
Pragt. Til Bundstof fordrer G. svære, helst
stive Stoffer, f. Eks. Fløjl.

Siden Jøderne efter Beskriveken i 2. Mosebog
»hamrede Guldet i Plader og skar det ud i
Traade til at virke det ind mellem det blaa
Uldne« . . . . »med kunstig Gerning«, er der
brugt mange kunstfærdige Fremgangsmaader til
Fremstilling af G. Nutildags sys G. som Regel
paa 4 forsk. Maader.

1) Kinesisk G. Mønsteret overbroderes
med en Guldtraad, der først følger Omridset
af den enkelte Figur og derefter fylder den
ud, saaledes at de parallelle Rækker af
Guldtraaden ligger ganske tæt op ad hinanden.
Traaden fastsys paa Bundstoffet med kulørt
Silke ell. med Silke af Metaltraadens Farve.
Der sys med Kastesting, saaledes at der paa
Retten af Broderiet kun ses ganske smaa Sting,
der ligger paatværs af Guldtraaden. Kin. G.
kan ogsaa sys oven paa et Underlag af gule
Silke- ell. Bomuldstraade, der ikke alene
dækker alle de større Figurer i Mønsteret, men
endogsaa paa de mere fremtrædende Steder
ligger i fl. Lag oven paa hinanden. Traadene
fastsys paa samme Maade som Guldtraaden.
Naar Underlægningen er færdig, glattes alle
Ujævnheder ud med en lille Modelerpind
(ébauchoir), hvorefter Guldtraaden paasys. Til
kin. G. maa Guldtraaden være vundet op paa
en Vindepind (broche).

2) G. en guipure (ell. det sprængte
Arbejde). Hertil tegnes Mønsteret først paa
Pergament, hvorefter det udklippes og fastsys paa
Bundstoffet. Guldtraaden, som maa være
opvundet paa en Vindepind, lægges frem og
tilbage over Pergamentet, og med meget fin Silke
fastsys den med usynlige Sting langs begge
dets Kanter. Skal der være f. Eks. en Ribbe
i et Blad, skæres en Ridse i Pergamentet paa
passende Sted, og hver Gang Guldtraaden
lægges hen herover, sys den med et lille Sting
ned heri.

3) G. med Fladsyning. Alle de mere
fremtrædende Partier i Broderiet sys som alm.
Fladsyning, hvorimod de lettere Dele, som f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:11:12 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free