- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
399

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldhornene - Guldhvepser - Guldhydroxyd - Guldilter - Guldin, Paul - Guldindvinding - Guldins Regel - Guldjodid - Guldkalven - Guldkarse - Guldklorider

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Henvisning til hele den ældre Litt.: »Aarb. f. nord.
Oldkynd.«, 1900, S. 83 ff. Nogle historiske og
topografiske Oplysninger om G.-Fundene,
væsentligst tjenende til en nøjere Bestemmelse af
Findestederne, er meddelte af P.
Lauridsen
i »Aarb. f. nord. Oldkynd.« 1908, S. 1 ff.
1907 er der anbragt Mindestene paa Stederne,
hvor Hornene fremdroges).
C. Ngd.

Guldhvepser (Chrysididæ), smaa glimrende
farvede Hvepser med frit bevægeligt Forbryst,
13-leddede Følehorn, tydelige Biøjne, Vinger
med stærkt reducerede Aarer, Bagkroppen kort
stilket, ofte udhulet paa Bugsiden, sidste
Segment navnlig hos Hannerne udstyret med mere
ell. mindre kraftige Torne; Hunnen forsynet
med en Læggebrod, hvis enkelte Stykker
kikkertagtig kan skydes ind i hverandre, og som
helt kan skjules i Bagkroppen. Brodden er ofte
to Gange saa lang som Legemet og meget tynd.
Begge Køn har Evnen til at rulle sig
kugleformet sammen skjulende Hovedet i Bagkroppens
udhulede Underside. Alle herhenhørende Arter
Straaler i de pragtfuldeste metalliske Farver,
særlig purpurrødt og cyanblaat; det er
gennemgaaende smaa ell. meget smaa Insekter. De
lever som Snyltere hos Gravehvepser og Bier.
Hunnen lægger sit Æg i disses Reder, men dette
Æg udvikler sig ikke, før Gravehvepse- ell.
Bilarven er fuldt udviklet, hvorpaa
Guldhvepselarven sætter sig fast paa denne og suger den
ud. Derpaa spinder den sig en Kokon af forsk.
Udseende hos de forsk. Arter, ofte af en
rødbrun Farve. Naar man tidligere nægtede, at
samme Art kunde lægge sit Æg snart i en
Gravehvepse-, snart i en Birede, laa det i, at
man mente, at Guldhvepselarven levede af
Foderet, der i det ene Tilfælde var animalsk, i
det andet derimod vegetabilsk. Da man i den
sidste Tid imidlertid har lært, at
Guldhvepselarven snylter paa selve Værtlarven og ikke
lever af dennes Foder, er der intet unaturligt
i, at samme Art kan træffes hos vidt forsk.
Værter. Nogle Former (Cleptes) siges at snylte
paa Bladhvepselarver. Arterne træffes navnlig
flyvende op og ned ad Lervægge ell. gl. Træer,
hvori Hymenopterer bygger; man ser dem med
glimrende Hurtighed styrte hen til Birederne,
naar Bierne er ude, og med katteagtig
Behændighed rulle sig ud af disses Favn, naar de er
blevne grebne af dem. G.’s Biologi er kun
meget lidet kendt. I Danmark optræder c. 20
Arter særlig hørende til Slægterne Chrysis med
det største Artsantal, desuden Cleptes,
Hedychrum, Omalus og Ellampus. (Litt.:
Borries, »Oversigt over de danske Gravehvepser« [i
»Entomolog. Meddelelser«, 3. Bd, 1891; heri den
øvrige Speciallitteratur citeret]).
C. W.-L.

Forskellige Guldhvepser.
Forskellige Guldhvepser.


Guldhydroxyd, se Guldoxyder.

Guldilter, se Guldoxyder.

Guldin, Paul, schweizisk Matematiker, f. i
Skt Gallen 1577, d. 1643. G. var Guldsmedesvend,
indtil han 20 Aar gl lod sig optage i
Jesuiterordenen. Her opdagedes hans store
matematiske Begavelse, og han blev sendt til Rom for at
blive uddannet. Han har skrevet et Værk
»Centrobaryca« i 4 Bøger (1635—41), der
indeholder en Del Tyngdepunktsbestemmelser, og
hvori den saakaldte Guldin’s Regel (se
barycentrisk Regel) findes. I de to sidste
Bøger polemiserer G. mod sine Samtidige, Kepler
og Cavalieri, i Anledning af deres Behandling
af Infinitesimalregningen, der jo netop paa den
Tid var i stærk Udvikling.
Chr. C.

Guldindvinding, se Guld.

Guldins Regel, se barycentrisk Regel.

Guldjodid, Aurijodid, AuJ8, dannes ved
at sætte en neutral Opløsning af Guldklorid,
AuCl3 til en vandig Opløsning af Kaliumjodid
som et mørkegrønt Pulver, der i Luften
efterhaanden omdannes til Guld.
R. K.

Guldkalven, den Tyrekalv, som Aron under
Moses’ Fraværelse lod støbe til Israelitterne af
Guldringe (2. Moseb. 32). Hos Kana’anæerne var
Oksen det vigtigste Dyr, og i Overensstemmelse
dermed dyrkede de deres Guddom i
Tyreskikkelse. Denne Skik overtog store Dele af det
israelitiske Folk, og Kong Jeroboam I
opstillede som Jahvebilleder Guldtyrekalve i Bethel
og Dan (1. Kg. 12, 28 ff.); Profeterne betragtede
det som Frafald og kæmpede derimod (f. Eks.
Hos. 8, 5; 10, 5; 13, 2). Det er denne Konflikt,
som (2. Mos. 32) lægges tilbage til Moses’ Tid.
Aron repræsenterer Præsteskabet, som slutter
sig til Kalvedyrkelsen og leder Kultfesterne med
Ofringer og Danse (V. 6., 19), men Moses,
Repræsentant for den profetiske Jahvisme,
sønderslaar Kalven og irettesætter dens Dyrkere.
J. P.

Guldkarse, Benævnelse dels for Slægten
Brøndkarse (s. d.), dels for
Gyldenlak-Hjørneklap (se Hjørneklap).
A. M.

Guldklorider. Guld danner flere Klorider,
hvoraf Auroklorid, AuCl, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free