- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
402

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldlegeringer - Guldlister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Probersten«, en Metode, som navnlig i ældre
Tid fandt udstrakt Anvendelse ogsaa til
virkeligt kvantitative Undersøgelser. Proberstenen
er et Stykke af en sort, meget finkornet
kiselsyrerig Skifersten, paa hvilken man stryger
den Guldprøve, som skal undersøges; ved at
sammenligne Stregens Udseende med
tilsvarende Streger, gjort ved Siden af paa Stenen
med Guldnaale af nøjagtig bekendt
Finhedsgrad, kan man med nogen Øvelse nogenlunde
angive Finhedens Størrelsesorden. Men Metoden
vil let give Anledning til Fejltagelser, bl. a.
fordi meget ofte en Guldgenstands Overflade
ved en særlig Behandling er gjort langt mere
guldholdig end det indre. De egl.
Vægtbestemmelser, som naturligvis altid er de afgørende,
udføres nu saa godt som altid ad tør Vej, idet
man udskiller hele den tilstedeværende
Guldmængde i ren metallisk, fortrinsvis i
sammenhængende Tilstand og vejer den som saadan.
Mest anvendt er endnu den gamle, saakaldte
Kupellationsmetode. G. bliver ved
denne sammensmeltet med omtr. 3 Gange sin
Vægt Sølv og noget mere Bly, og derpaa paa
et »Kapel« (s. d.) i en Muffelovn »afdrevet«, d. v.
s. underkastet en iltende Smeltning saa længe,
til de uædle Metaller er bortsmeltede i iltet
Tilstand og indsugede af Kapellet, medens
Guld-Sølvlegeringen er blevet tilbage som et ret
voluminøst Korn. Delte udvalses paa et lille
Valseværk til et tyndt Blik, der rulles sammen
til en lille Rulle og koges med Salpetersyre,
der, for at ikke noget Guld skal opløses, maa
være fuldstændig klorfri, hvorpaa det rene
Guld bliver tilbage i sammenhængende Form
som den lille Rulle, der vaskes, tørres og vejes.
Metoden er let at udføre, men beheftet med en
Del Fejlkilder; f. Eks. er Guldet noget flygtigt
ved den høje Temperatur, der anvendes under
Afdrivningen; men tages Fejlene med i
Regningen, kan der naas meget nøjagtige
Resultater; f. Eks. ved Guldbarrer kan den
Nøjagtighed, hvormed Guldet bestemmes, naa op til 1/100
% og mere, og ved Handel med saadanne
Barrer regnes Finheden ud med en tilsvarende
Nøjagtighed. Nyere Forbedringer i
Kupellationsmetoden gaar navnlig ud paa at erstatte
Kapellet med smaa Grafitdigler, hvormed
undgaas Opsugning af Guld, og Erstatning af
Sølvopløsningen ved Kogning med Salpetersyre med
en Elektrolyse, hvor det sølvholdige Guldblik
er anbragt som Anode i et Bad af fortyndet
Salpetersyre, og hvorved alt Sølv let
bortelektrolyseres uden samtidig Guldtab.
Bestemmelserne kan herved udføres med en praktisk talt
absolut Nøjagtighed.

G. fremstilles ved at sammensmelte
Bestanddelene i en Grafitdigel, der opvarmes til lys
Rødglødhede i en Digelovn; først kommes
Guldet i den rødglødende Digel, og derpaa,
naar dette er smeltet, Kobberet, der skal
udsættes saa kort Tid som muligt for Varmens
Indvirkning for ikke at faa dannet Kobber
forilte, der vil gøre Legeringen skør. Der maa
røres godt rundt i Diglen, for at ikke det tunge
Guld skal lægge sig paa Bunden. Legeringen
renses ved Tilsætning af lidt Kobberklorid;
ogsaa Salpetertilsætning bruges for at forslakke
tilstedeværende skadelige Urenheder. Den
smeltede G. bruges dog aldrig direkte til ved
Støbning at give Guldsagerne deres endelige Form:
G. udstøbes derimod først i »Tene«, langagtige
Blokke, der udvalses til Blik ell. Stænger, som
derpaa ved Hamring e. l. overføres til den
ønskede Form. En ringere holdig G. kan gives et
smukkere Udseende ved at gløde Genstanden
og derpaa koge den med fortyndet Svovlsyre
ell. Salpetersyre; herved vil Kobberet i det
yderste Lag, der under Glødningen omdannes
til Kobberilte, opløses og Guldet træder renere
og smukkere frem. (Litt.: H. I. Hannover,
»Mekanisk Teknologi« D.
Carl J.

Guldlister, Trælister, der ser ud som Guld.
Træet tildannes til ønsket Profil ved Haand
(Kelhøvle, se Høvle) ell. Maskine
(Høvlemaskine ell. Fræsemaskine), større Profiler
fremstilles ved Sammenlimning af flere Lister;
dernæst fremstilles et Underlag, en »Grund«
for Bladmetallet. Grunden er alm. af Lim og
slemmet Kridt, holdbarere, men sjældnere er
Oliegrund. »Krideringen« foregaar ved, at
Listen gentagne Gange føres igennem en
Beholder, som indeholder Kridtvællingen, indtil
Grunden har den ønskede Tykkelse; naar Listen
er helt tør, fører man den for sidste Gang
gennem et Trækkejern, sliber den med vaad
Pimpesten, afgnider med Sandpapir og
overtrækker Listen gentagne Gange paa
Forgyldningssiden med Poliment, bestaaende af 8
Dele rød Bolus, 1 Del Blodsten og 1 Del Grafit,
først hver for sig fint udrevne med Vand,
derefter sammenrevne med lidt Bomolie og endelig
blandede med klar Opløsning af Pergamentlim.
Naar sidste Lag er tørret, fugtes Listen med
20—25° Alkohol, og Bladmetallet — ved
ordinære Lister Bladsølv — lægges paa med en
egen Pensel. Naar Alkoholen er omtr. tør,
trykkes Metallet fast med en Agat, og der poleres
med denne. Mattering faas ved efter en
Afslibning af Polimentet med Sandpapir at
overtrække med tynd Skellakopløsning ell.
Limvand, lægge Metallet paa, overtrække det med
Limvand og forsigtig trykke det til Listen.
Listens Sølv forvandles tilsyneladende til Guld
ved en Guldlak ɔ: Skellakfernis, som er
farvet med Gummigut, Drageblod og Sandeltræ.
Ved Barokarbejder anvendtes tidligere
Prydelser af udskaaret Træ, nu derimod oftest af
Kridt, Lim og Terpentin ell. Papmaché, som
formes særskilt og derefter lægges paa Listen.
Lister til alm. Rammer har en Fals til Glasset
Stykket og Bagklædningen, smaa Rammer laves
ofte helt af den til Prydelser anvendelige
Masse; en egen Virkning opnaas ved at lægge fint
mønstrede Tøjer, Gaze ell. Knipling paa
Rammen, før Metallet paalægges, ligesom ogsaa ved
afvekslende at anvende blankt og mat Guld.
Ved bedre Arbejder erstattes Bladsølv og
Guldlak af ægte Bladguld.

Listefabrikationen er Genstand for en stor
Industri, der ogsaa drives i Norden; Modens Krav
gør sig her i høj Grad gældende, saaledes
trænges i vor Tid G. noget tilbage for saadanne, der
enten helt er af en finere Træsort (Eg,
Mahogni), hvad der dog er sjældnere, ell. af
Naaletræ med Finerer af den fine Træsort, ell. som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free