Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldoxyder - Guldoxydul - Guldpapir - Guldpen - Guldperler - Guldplettering - Guldpræmiepolitik - Guldpræparater - Guldprøve - Guldpunkt - Guldpurpur - Guldrammer - Guldregn (se Cytisus) - Guldregn (Fyrværkeri) - Guldrimte - Guldris - Guldrubin - Guldrødt - Guldsalte - Guldsand - Guldschawine - Guldskalle - Guldskum - Guldslagerhud - Guldslagning - Guldsmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knaldguld (Guldoxydammoniak), et
brungult ell. grønt Stof, der i tør Tilstand
eksploderer heftigt ved Slag og Stød.
(O. C.). R. K.
Guldoxydul, se Guldoxyder.
Guldpapir, se Buntpapir.
Guldpen, se Pen.
Guldperler, se Perler.
Guldplettering, se Plettering.
Guldpræmiepolitik. I Lande, hvor der
findes Dobbeltmøntfod, ell. hvor Sedlerne har fast
Kurs, kan der opstaa en Agio (Opgæld) paa
Guldet. Dette var saaledes Tilfældet bl. a. i
Frankrig, da Sølvet efter 1871 faldt i Værdi.
Iflg. Møntloven havde (og har) Frankrig
Dobbeltmøntfod, og Værdiforholdet mellem Sølv
og Guld er i den fastsat til 1 til 15 1/2. Da Sølvet
nu faldt, maatte Banque de France for at
værne sin Guldbeholdning indlede en G., som
bestod i, at Banken kun tillod Vekslingen af dens
Sedler i Guld mod en Tillægsafgift, en Præmie.
Efterhaanden som Værdiforholdet mellem de
to Metaller forrykkedes — Sølvet faldt
efterhaanden til 1/30 overfor Guldet og derunder, —
maatte en Forbudspolitik afløse
Præmiepolitikken. Noget tilsvarende foranledigede
Verdenskrigen, efterhaanden som Seddelmængden steg
og Sedlernes Værdi forringedes. De fleste
Stater valgte da at suspendere Sedlernes
Indløselighed med Guld fremfor at føre en G.
C. Th.
Guldpræparater, rent Guld (udfældet
Bladguld og revet Bladguld) og kem. Forbindelser
af Guld og disses Blandinger med andre
Stoffer, anvendes meget i Teknikken særlig ved
Porcelænsmaling, Glasfabrikation, Forgyldning,
Fotografien, til Dels ogsaa som Lægemidler. Se
for øvrigt de særskilte Artikler, saasom
Guldklorider, Guldoxyder,
Guldpurpur, Guldtricyanid etc.
(F. W.). R. K.
Guldprøve, se Guldlegeringer.
Guldpunkt. Naar to Lande har samme
Møntmetal, f. Eks. Guld, er der visse Grænser,
inden for hvilke Kursen paa Veksler, trukne
fra det ene Land paa det andet, bevæger sig.
Naar Efterspørgselen i Danmark efter Veksler
paa England er stor, stiger Kursen, men den
kan under ingen Omstændigheder stige højere
end til det Punkt, hvor det bliver fordelagtigt
for Banker og Bankierer at sende dansk
Guldmønt til London og trække Veksler derimod.
Paa samme Maade danner det Punkt en
Grænse for Vekslernes Kursfald, hvor der er Fordel
ved at opkøbe Veksler for at indforskrive eng.
Guld derimod. Disse to Punkter, der danner
Grænserne for Vekselkursernes Stigen og Fald,
kaldes G. Deres Afstand fra Mønternes
Paripunkt afhænger af de Omkostninger, der er
forbundne med Guldforsendelserne. Disse bestaar
hovedsagelig i Porto, Assurance og
Omprægningsomkostninger, hvortil maa lægges det
sandsynlige Tab ved Undervægt p. Gr. a. Slid.
Omkostningernes Størrelse og dermed G.’s
Afstand fra pari vil være mindst ved
Omsætninger mellem Lande, der ligger nær ved
hinanden, og vil blive særlig lille, naar disse Lande
er i Møntforbund med hinanden (som f. Eks.
de tre skandinaviske Lande), da man derved
sparer Omprægningsomkostningerne.
(E. M.). C. Th.
Guldpurpur (Cassius’ G.), det Bundfald,
som udfældes ved at sætte en blandet
Opløsning af Tinkloryre og Tinklorid til en fortyndet
Opløsning af Guldklorid. Farven afhænger af
Tinkloryrets Forhold til Tinkloridet og
Fortyndingsgraden. Rent Tinkloryre fælder brunt
Guldtin af en koncentreret Opløsning af
Guldklorid og G. kun ved stærk Fortynding. Der er
givet talrige Forskrifter for at faa G. af
bestemt Beskaffenhed. G. danner et brunt,
purpurrødt ell. sort Pulver, antager ved Tryk
Metalglans, er uopløseligt i Vand, men
opløseligt med Purpurfarve i Ammoniak, saa længe
det er fugtigt endnu. G. betragtes nu som en
Blanding af Tinoxyd og metallisk Guld og ikke
som en kemisk Forbindelse. Man benytter G.
ved Fremstilling af Rubinglas og i Glas- og
Porcelænsmaleriet til at give violette, karmin-
og rosenrøde Farver. G. opfandtes af Andreas
Cassius i Leyden og beskreves 1685 af hans Søn.
(F. W.). R. K.
Guldrammer, se Guldlister.
Guldregn, se Cytisus.
Guldregn (Fyrværkeri) faas ved, at man til
Satsen sætter Jernfilspaan, groft sigtet
Kulpulver ell. Smaastykker Fosfor, som indlægges i
Hylsteret lige før Afbrændingen.
K. M.
Guldrimte, en Varietet af Rimten (Leuciscus
idus var. orfus Linné), se Guldfisk.
Guldris, se Solidago.
Guldrubin, med Guld farvet rosa Glas.
Guldrødt, svagt glødet, blødt, ikke meget tæt
Engelskrødt til Polering af Guld og Sølv.
F. W.
Guldsalte, der benyttes i Fotografien, er
Dobbeltsalte af Alkaliklorider og Guldklorid.
Guldsand er saavel Betegnelsen for det
guldholdige af Sand og Mudder bestaaende
Materiale, der ogsaa kaldes Guldsæbe, som for det
deraf indvundne fintfordelte Guld, der ogsaa
benævnes Guldstøv.
F. W.
Guldschawine, se Bladguld.
Guldskalle, se Guldfisk.
Guldskum, d. s. s. Metalguld ell. uægte
Bladguld.
Guldslagerhud, se Bladguld.
Guldslagning, se Bladguld.
Guldsmede (Libellulidæ, Odonata), Fam. af
de Retvingedes, Orthopterernes Orden,
indbefattende store Insekter med aflangt Legeme,
meget bevægeligt Hoved, store Øjne og kraftig
udviklede bidende Munddele. Antennerne er
meget korte. De 4 Vinger er omtr. ens store
og ens formede, gennemkrydsede af talrige
Tvær- og Længderibber, hvorved et meget stort
Antal smaa kantede Celler fremkommer;
Vingerne faar derved et stærkt netagtigt
Udseende. Benene stillede et Stykke foran Vingerne;
ejendommelige Parringsforhold; Larverne
lever i Vand. — G. danner en meget skarpt
begrænset Insektfamilie uden tydeligt Slægtskab
til nogen anden Insektafdeling; de danner
tillige en stærkt specialiseret Gruppe med fl.
meget ejendommelige Bygningsforhold, men
tillige med en meget udpræget Konformitet. De
er som fuldt udviklede Insekter mere end alle
andre Insektafdelinger Luftdyr, der griber
deres Næring i Flugten, parrer sig i Flugten og
aldrig anvender deres Ben til Gang, men kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
